»Jeg kan godt lide at skubbe mennesker lidt ud over kanten«

Når 54-årige administrerende direktør Niels Duedahl har fri efter en lang arbejdsuge, er det hverken golfbanen eller sofaen, der trækker.

I stedet bruger han al sin sparsomme fritid på sin farfars gård. Et sted, der har formet ham som menneske og som leder.

»Der ligger en stor identitet for mig i at være i landbruget. Og når jeg taler om fællesskab på jobbet i dag, er det gennemsyret af, at jeg er formet af en stor familie, hvor fællesskabet betyder meget,« siger Niels Duedahl.

Til daglig er han topchef i energi- og telekoncernen Norlys. Men det er i traktorførerhuset, han restituerer – og her han får sine bedste ideer.

»Jeg elsker at hoppe i arbejdstøjet lørdag morgen efter en mega hektisk uge og gå ud og møde min familie, som er med til at drive mit landbrug. Både min far, min fætter, min bror og mine naboer. Det er en helt anden verden,« siger Niels Duedahl i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med vilje.

I landbruget på slægtsgården i Vejle Ådal, finder Niels Duedahl en ro. Og en følelse af at være lykkedes.

»Den kontinuitet, der ligger i landbruget og årstiderne, og den måde man løser problemerne på, er meget mere jordnær. Man afkomplicerer tingene og løser problemerne der, hvor man er. Og det er enormt værdifuldt mentalt. Al den kompleksitet, der er i arbejdet, er på en eller anden måde utrolig giftig. Når tingene bliver for komplekse, medfører det en uendelig løkke af refleksioner, der kan være svære at bryde, og som kan gøre, at man sover dårligt om natten. Derfor er det befriende at komme ud, hvor du bare løser det, der skal løses,« siger Niels Duedahl.

En svær rejse

Niels Duedahl blev i 2013 kåret til Årets Leder i Danmark for sine evner som forretningsmand – og for at have modet til at følge sine visioner.

Det lå ellers ikke i kortene, at Niels Duedahl skulle være en af Danmarks største topledere. Som barn og ung drømte han om at blive landmand – ligesom sin farfar. Men i stedet endte han med at tage til København, hvor han blev uddannet cand.polit.

De første år arbejdede han som specialist med it-systemer. Først i bankverdenen og herefter hos TDC, hvor han var ansat som it-projektleder

»Jeg havde ikke tænkt meget over, at jeg skulle være leder. Men så skete der en masse transformation i virksomheden, hvor jeg blev udpeget til et talenthold. Vi var 20 medarbejdere, der blev placeret rundt omkring i virksomheden med det formål at prøve at skubbe til nogle af de dogmer, der var i kulturen,« fortæller Niels Duedahl.

Det var her, han tog den første afgørende beslutning hen imod en lederkarriere. Men for Niels Duedahl var det grænseoverskridende at træde ud over kanten og sige farvel til rollen som specialist.

»Når man går fra at være højt specialiseret til at være generel leder, brænder man det bål, der hedder ”at kunne noget”. Og jo længere man kommer ind i ledelsesgerningen, jo mere brænder man. Man siger farvel til en faglig komfortzone. Du går all in på, at det ikke længere er på det faglige, men på det menneskelige, du skal stå distancen. Det syntes jeg, var en svær rejse.«

Noget af det, han syntes var svært, var blandt andet at vurdere mennesker og talent, når han skulle rekruttere nye medarbejdere.

»Det er jo en famlen, når man er så grøn. Det med at kunne læse mennesker og kunne se igennem dem er noget, der kommer med erfaringen, tror jeg. Efter mange år med ledelse er jeg efterhånden ekstremt erfaren i lige netop det. Men dengang var det svært,« siger Niels Duedahl.

Ikke desto mindre tog Niels Duedahls ledelseskarriere i TDC hurtigt fart, og siden har den ene direktørstilling afløst den anden. Først i TeleBilling og nu som administrerende direktør i Norlys.

Drevet af flid og fællesskab

Når han skal karakterisere sig selv som leder, går ordene ambitiøs og flid igen.

»Jeg er et ambitiøst menneske. Jeg stiller store krav til mig selv og sætter store mål. Også mål, der indimellem får mine omgivelser til at ryste på hovedet og måske blive lidt usikre,« siger Niels Duedahl.

Han er vokset op i en stærkt Grundtvigiansk familie, hvor dét at stå sammen betød noget.

»I min barndom var det decideret kriminelt ikke at være med, når der skulle laves noget på gården. Uanset om man var 5 år eller 16 år, så bidrog alle. Man blev set ned på, hvis ikke man var med i arbejdsfællesskabet,« siger Niels Duedahl.

Derfor forventer han også, at hans medarbejdere sætter fællesskabet højt, og at de er indstillet på at arbejde ekstraordinært hårdt.

»Jeg kan godt lide at skubbe mennesker lidt ud over kanten, hvor vi bliver udfordret og bliver tvunget til at se tingene i et nyt perspektiv. Og så er jeg drevet af fællesskabet. Hvis der er noget, jeg hader, er det silokultur i virksomheder. Når virksomheder bliver til superoptimerende virksomheder, hvor folk stempler ud af fællesskabet, kan jeg slet ikke være i det,« siger Niels Duedahl.

Hans farfar var ekstremt flittig. Han arbejdede, til han var 84 år – og var aktiv langt op i sine 90’ere. Og det har Niels Duedahl taget med sig.

»Jeg arbejder selv hårdt, og det forventer jeg også, at mine medarbejdere gør. Det er selvfølgelig kontroversielt i en tid, hvor vi taler meget om work-life-balance. Men for mig er der ikke noget, der slår flid. Og det er selvfølgelig en lidt kedelig ting at komme med. Men hvis man skal lave ekstraordinære resultater, kræver det, at man er dedikeret og arbejder ekstra hårdt,« siger han og fortsætter:

»Vi får mange penge i løn og bruger andre menneskers penge. Derfor er det kun rimeligt, at vi leverer en ekstraordinær vare.«

Enhver idiot kan lave grønne tal

For Niels Duedahl er det vigtigt, at arbejdslivet gør en forskel. Men det skal være på en måde, hvor han kan se sig selv i spejlet og synes, at det er foregået på en ordentlig måde – uanset hvor mange bump, der har været på vejen.

Men han ligger ikke skjul på, at han er sulten efter resultater. Og at han forventer, at hans medarbejdere er lige så ambitiøse. Derfor har han som mål, at de interne KPI’er – som hans ledergrupppe gennemgår på et tavlemøde en gang om ugen – altid er skruet så højt op, at flertallet ikke kan nås.

»Enhver idiot kan jo lave grønne tal. Man kan bare sætte uambitiøse mål. Så i mit tavlerum skal 60 procent af målene være røde hele tiden. For når de er røde, er det fordi, vi har sat ambitiøse mål,« siger Niels Duedahl.

Men det kræver en stor grad af tillid i organisationen.

»Man er nødt til at strække sig for at nå noget ekstraordinært. Derfor skal man kunne sige, at nu skruer vi lige målene 15 procent op i andet halvår, hvis man har en direktionsdirektør, der har været foran sit projekt vedvarende gennem seks måneder. Og det skal man gøre uden at give ham skylden, hvis ikke det lykkes at nå målene,« siger Niels Duedahl.

En afgørende skillevej

De seneste 12 år har Niels Duedahl stået i spidsen for Norlys, der er en fusion af SE og Eniig. Men inden da nåede han at have 7 år i toppen af LEGO-koncernen. Og det har været med til at forme ham til den leder, han er i dag.

»De syv år, jeg var i LEGO, var et studie i, hvor meget man kan forandre, hvis man vil. I en potens jeg ikke har set før. Og det var nok den tid, hvor jeg lærte allermest som leder,« fortæller Niels Duedahl.

Som global indkøbsdirektør og senere som direktør for den globale produktion var han med til at endevende hele LEGO-organisationen, afskedige tusindvis af medarbejdere, flytte fabrikker og lukke fabrikker i hele verden.

Da han blev hentet til LEGO, befandt virksomheden sig i et økonomisk sort hul. Men samtidig med at alle produktionsmaskiner bogstaveligt talt stod på lastbiler på vej til at blive flyttet fra et land til et anden, steg salget med 30 procent.

»Vi var midt i en udfordrende transformation, og så kom det her oveni. Så hvis ikke det var svært nok i forvejen, blev det i hvert fald endnu sværere. Vi valgte at sige ja til at jagte de 30 procent ekstra og besluttede os for at skaffe nogle flere maskiner og nogle flere folk. Men jeg kunne lige så godt have sagt, at det ikke kom til at ske på min vagt,« siger han.

For Niels Duedahl blev beslutningen en afgørende skillevej.

»Jeg tænkte, at jeg enten kunne være med til, at det hele lykkes, eller jeg kunne være den, der ultimativt lagde det hele i graven. Jeg kunne lige så godt have sagt, at de skulle finde en anden end mig. Det der er ”over my head”. Men vi trak det igennem i fællesskab og kom ud på den anden side med en resultatskabelse, der bare accelererede,« siger Niels Duedahl.

Erfaringen har sat sig i ham som leder. Og den har rykket ved Niels Duedahls ambitioner og forventninger til, hvad der er muligt at udrette, hvis man arbejder ekstraordinært hårdt og løfter i flok.

»Når jeg ser tilbage på den tid, var det en form for undtagelsesledelse, hvor grænserne for, hvad mennesker kan, og hvad man kan få til at ske, blev skubbet til et niveau, som stadig inspirerer mig den dag i dag.«