Som jægersoldat opdagede forsvarschefen sin helt særlige evne til at udholde fysiske og mentale prøvelser

Michael Hyldgaard erindrer dagen som var det i går. Det var tilbage i 1984. Han havde taget Linje 6 til toppen af Valby Bakke og stod foran Frederiksberg Slot.

Da han gik igennem porten, slog lynet ned, fortæller han i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med vilje.

»Jeg husker det, som om det skete for et minut siden. Jeg så mig omkring og tænkte: Det er det her, jeg skal. Det er det her, mit liv skal gå med.«

Dét klarsyn, Michael Hyldgaard fik som dengang 20-årig, har fulgt ham lige siden. Porten ind til slottet førte ham til Hærens Officersskole, og en karriere som professionel soldat og officer, der i år blev kronet med stillingen som Danmarks forsvarschef.

Selv om han egentlig mener, at det kan lyde lidt banalt (han er normalt heller ikke en mand, der bruger store ord), stod det den dag for snart 40 år siden lysende klart for ham, hvad han ville bruge resten af sit liv på: At forsvare Kongeriget.

»Det handlede om at beskytte demokratiet og de værdier, vi står for. Det gør det stadigvæk hver dag, jeg går på arbejde,« konstaterer Michael Hyldgaard i podcasten, hvor topchefer fortæller om de vigtigste beslutninger i deres karriere.

’For alt i verden ikke officer’
Frem mod beslutningen om at gå soldatervejen havde han overvejet mange andre karriereveje. Han overvejede både at blive fysiker, diplomat eller ingeniør.

»Du må blive alt i verden, men bare ikke officer og slet ikke i hæren,« havde det lydt fra hans egen far, der selv havde været officer i hæren, men bestemt ikke mente, at sønnen skulle gå den vej.

Alligevel besluttede Michael Hyldgaard at aftjene sin værnepligt for at få tid til at tænke over sine muligheder. Den første tid i Sjællandske Livregiment var god, så han tog sergentskolen med og – inspireret af sine kammerater – bestemte han sig også for at søge optagelse på officersskolen.

»Kammerater følger jo kammerater, og jeg ville gerne være en del af flokken,« som han udtrykker det i dag.

Et af de varmeste chefsæder i landet
Dén beslutning har han aldrig fortrudt.

Heller ikke selv om han nu som 60-årig har indtaget, hvad der roligt kan betegnes som en af de varmeste chefsæder i landet. Forsvaret har de senere år været ramt af talrige skandaler, og selv om politikerne har besluttet at bruge 200 milliarder på en tiltrængt genopretning, er der mange, der tvivler på vores evne til at forsvare os selv her og nu, hvis det skulle blive nødvendigt.

Michael Hyldgaard var dog aldrig i tvivl, da han fik tilbudt jobbet. Han blev ringet op kort efter hans forgænger, Flemming Lentfer, blev fyret, fordi forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ikke længere havde tillid til ham. Processen gik ultrahurtigt. Og et ’nej tak’ ville have været utænkeligt, siger Michael Hyldgaard.

»Når man får det spørgsmål, så har man jo svaret på det for længe siden. Man har forpligtet sig til sit job, man har forpligtet sig til det, Forsvaret står for, og hvad man kan gøre for Kongeriget. Det var den forpligtelse, jeg fulgte.«

Jublede over ’rigtig soldat’
Da nyheden om udnævnelsen kom ud, jublede flere medier over, at det nu for første gang i mange år var ’en rigtig soldat’ (og ikke en karriereofficer), der skulle stå i spidsen for hele Forsvaret. Aviserne henviste til, at Michael Hyldgaard som jægersoldat har været udsendt til blandt andet Afghanistan, og at han som chef for Specialoperationskommandoen har stået i spidsen for nogle af de mest krævende korps i hele Forsvaret: Jægerkorpset, Frømandskorpset og Slædepatruljen Sirius.

Det blev også fremhævet, at han har erfaring fra andre steder end slagmarken, og at han i fem år arbejdede i diplomatiets tjeneste som militærrådgiver ved Danmarks repræsentation i FN’s hovedkvarter i New York.

I de portrætter, der hurtigt blev strikket sammen efter udnævnelsen, blev den nye forsvarschef beskrevet som ’skarp, velovervejet og kontant’. ’En mand, der siger tingene, som de er’, som det lød. Men for eksempel Berlingske Tidende noterede også, at han rummer andre kvaliteten end de klassiske, hårdkogte karaktertræk, man forbinder med jægersoldater.

»Jeg kender ham som en flink og lyttende mand, der er nem at tale med,« citerede avisen formanden for officerernes fagforening, HOD, Niels Tønning, for at sige. Med tilføjelsen: »Men han er også klar til at træffe beslutninger, når det kræves«.

Også brug for de bløde sider
Selv siger forsvarschefen, at en god leder både skal kunne være hård og insisterende og formå at føre sine soldater på skarpe missioner. Men han har selv måttet lære, at man som leder i forsvaret også har brug for at udvikle de lidt mere bløde sider.

»Som leder skal du både kunne være insisterende på opgaven og forlange den disciplin, der skal til, og så samtidig få taget hånd om og vise omsorg for de medarbejdere, der arbejder for dig, og som jo dybest set er dem, der løser opgaverne.«

Er det noget, der falder dig naturligt, eller er det noget, du hele tiden skal minde dig selv om, altså også at være den gode menneskechef?

»Jeg er jo resultatet af den opdragelse, der sker i Forsvaret igennem mange år. Så det er ikke noget, jeg går og tænker over. Det er noget, jeg gør. Men jeg mener, at man som leder, og også som topleder, er nødt til at have sin egen menneskelige side med sig hele vejen. Man må aldrig udgive sig for at være noget, man ikke er. Hvis jeg skal give et råd til unge mennesker i dag, er det, at de er nødt til at være sig selv. Det er det, der giver det bedste resultat på længere sigt.«

Vigtigt at reflektere over chefrollen
Som en anden vigtig pointe nævner forsvarschefen vigtigheden af hele tiden at reflektere over den måde, man praktiserer ledelse på.

»En god chef og en god leder bruger efter min opfattelse rigtig meget tid på at reflektere over den opgaveløsning, som bliver leveret, og ens egen rolle i den. For det er jo den måde, man konstaterer, om der var noget, man kunne have gjort bedre. Hvordan sikrer jeg, at den her fejl ikke bliver begået igen? Og hvordan får jeg min organisation til at levere mere med de samme ressourcer?«

Kan du give et eksempel, hvor du bagefter har tænkt: ’Nej, det skulle jeg gjort anderledes. Så det vil jeg gøre fremover’?

»Hvis jeg i nogle situationer har syntes, at jeg har været for hård, for firkantet eller for insisterende, så kan jeg godt forsøge at moderere mig selv, når jeg er i nogle tilsvarende situationer i perioden efter. Og måske også sige til mig selv, at jeg skal forsøge at være lidt mere imødekommende,« lyder det fra Michael Hyldgaard.

Ekstrem fysik og mental styrke
De benhårde, nærmest kompromisløse karaktertræk, som udgør en stor del af hans personlighed som menneske og som professionel soldat, forsøger han dog ikke at løbe fra. Som jægersoldat opbyggede han en ekstrem fysik (blandt tropperne i Aalborg gik der et rygte om, at han havde gennemført en firedobbelt Iron Man, men det passer ikke, siger han. Den var »kun« dobbelt, men til gengæld blev han nummer tre), og han nyder godt af sin fysik i dag, men selv lægger han større vægt på den mentale styrke, han også har fået med i bagagen efter mange år som soldat og officer.

»Vi har alle sammen nogle talenter i en eller anden retning, og det har så bare været mit talent at kunne udholde fysiske og mentale prøvelser i længere tid. Det har nok været den styrke, jeg har baseret det meste af mit virke på,« siger Michael Hyldgaard og nævner den legendariske optagelsesprøve til Jægerkorpset som en af de udfordringer, han ville klare, og hvor det var psyken, der bar ham igennem.

»Alle, der har prøvet at komme igennem det nåleøje, ved, at det kræver, at man er vedholdende. Jeg har en sætning, jeg siger til mine medarbejdere, når tingene er lidt svære: ’Bliv ved, giv aldrig nogensinde op’. Det er det, der skaber karakteren, og som skaber den integritet, som man har, og som man skal have som blandt andet leder i forsvaret.«

Har du aldrig været tæt på at give op?

»Nej.«

Er det fordi, du er et særligt fysisk pragteksemplar, eller er det noget inde i hovedet på dig, der gør, at du kan blive ved?

»Det er en mental tilstand. Uanset hvilken uddannelse, man søger i Forsvaret, handler det ikke om fysikken. Det handler om viljen til at sejre. At blive ved. At insistere på at lykkes for sig selv med den opgave, man nu har fået. Det er det, der driver det. Og det, der har drevet mig.«

Slagkraftigt forsvar – men det tager tid
Selv om han i dag har titel af forsvarschef, og dermed den øverste i det militære hierarki, er det stadig tiden som menig jægersoldat, som Michael Hyldgaard selv peger på som den definerende tid i hans karriere. Dels fordi han her opbyggede den persona, han er i dag, men også fordi tiden lærte ham betydningen af at kunne samarbejde. Under de skarpe missioner afhang enhedens liv af det.

»Én ting er, hvad man selv skal kunne, men der er ikke noget menneske, der er en ø, og den bedste opgaveløsning, den får man, når man gør tingene sammen, hvad enten det er i Jægerkorpset eller i resten af Forsvaret. Når bare vi står sammen, kan vi løse opgaven. Faktisk vil jeg sige, at der ikke er noget, der er umuligt, når bare vi samarbejder,« lyder det fra Michael Hyldgaard.

Den ledelsesfilosofi får Michael Hyldgaard rig lejlighed til at teste i praksis, når han de kommende år skal være med til at sætte en helt ny kurs for det danske Forsvar, godt hjulpet på vej af de mange milliarder, politikerne har besluttet at investere i en omfattende genopretning.

Forsvarschefen lægger ikke skjul på, at det bliver en meget kompleks og kompliceret opgave at føre forsvarsforliget ud i livet. Men han ser frem til, at Danmark igen får et velsmurt og slagkraftigt forsvar.

»Det bliver ikke lige i morgen eller i år, at vi kan løse den opgave. Vi skal anskaffe materiel og rekruttere, uddanne og fastholde det personel, der skal til, og få opbygget de faciliteter, som det her skal finde sted i. Men det er en helt afgørende opgave i den sikkerhedssituation, vi står i, at vi får omsat den her politiske prioritering af midler til operativ, kvalitativ kampkraft.«

Opgaver, der faktisk er lykkedes
Selv om forsvarets omdømme aktuelt fremstår lidt flosset i kanterne, efter de mange historier om fejlindkøb, nedslidte kaserner og soldater, der må råbe ’bang’, fordi de mangler ammunition, er Michael Hyldgaard sikker på, at missionen nok skal lykkes. Og selv om det naturligt nok er alle de negative historier, der fylder mest i offentligheden, finder han nogen trøst i at tænke på de konkrete opgaver, han selv og Forsvaret faktisk har formået at løse med succes.

Et eksempel knytter sig til det, han betegner som en skelsættende begivenhed i hans liv: Terrorangrebet på World Trade Center i 2001.

Da flyene bragede ind i tårnene, befandt han sig på Waterloo Station i London. Og vidste med det samme to ting: Han skulle ikke være i London, han skulle hjem til Jægerkorpset.

Og han skulle i krig.

»Sammen med min daværende chef arbejdede jeg i dagene efter terrorangrebet på at stille Jægerkorpset og de øvrige specialkorps i den bedst mulige position til at løse de opgaver, der måtte komme ud af 9/11,« siger Michael Hyldgaard. Efterfølgende var det de danske specialtropper, der som de første landede i Kandahar i Afghanistan.

Ligesom Jægerkorpsets chef var sidste mand på det sidste fly ud af Kabul, da masseevakueringen var overstået.

Stolt af Ukraine-støtte
I nyere tid er forsvarschefen specielt stolt af den danske støtte til Ukraine. Her formåede Danmark meget hurtigt at uddanne ukrainske soldater til at betjene fra artilleri og Leopard-kampvogne. Især fremhæver han forløbet om den danske donation af F-16 fly.

»De F-16 fly flyver rundt i Ukraine nu, efter at vi på rekordtid uddannede piloter, mekanikere osv. Det gør mig også fantastisk stolt over de medarbejdere, der er i forsvaret,« lyder det fra forsvarschefen.

Du fortæller helst succeshistorier. Oplever du ikke også nogle gange, at det går dårligt?

»Der er jo masser af sådan nogle sager; det er jo bare at kigge i pressen. Men på sin vis er det jo ikke det, der skal præge en. Når der er noget, der ikke virker, så må man sætte sig ned sammen med mennesker, der ved noget om tingene, og finde ud af, hvordan får vi det så til at virke,« lyder det fra forsvarschefen.

Danmark skal forsvares her og nu
At der lige nu er en hel del, der ikke virker, bliver det hans hovedopgave at finde løsninger på de kommende år. Vel at mærke uden at han så meget som et øjeblik må glemme det allervigtigste i jobbet: At forsvare landet allerede i dag.

»Helt basalt er opgaven som forsvarschef at skabe sikkerhed for Kongeriget og imødegå et væbnet angreb. Og dermed sikre, at alle dem, der ikke er i uniform, kan udfolde det liv, som de har valgt at leve.«

Så det du lovede dig selv at bruge dit liv på som 20-årig, det gælder stadig?

»Som soldater er vores opgave at forsvare den familie, der hedder Danmark og kongeriget, og det styre og de muligheder, vi har. Og ja, det står stadig lige så knivskarpt for mig, som dengang jeg gik gennem porten til Frederiksberg Slot for 40 år siden.«