Velux' topchef ved, at familien betaler prisen for den internationale karriere

Der er noget, Lars Petersson mangler at fortælle. Et par dage efter, han er blevet interviewet til Lederstof.dk’s podcast Ledelse med vilje, giver han lyd fra sig igen, for han vil sætte flere ord på de valg, han har taget i karrieren, og hvad der virkelig betyder noget for ham privat og arbejdsmæssigt. Det vil sige, hvilke værdier han ikke – længere – giver køb på, men som har været under pres i de mange år, hvor arbejdet har krævet mange timers indsats på forskellige adresser i Europa.

Siden august 2022 har Lars Petersson været CEO i Velux, en af Danmarks største og vigtigste virksomheder, der især er kendt for produktion af ovenlysvinduer og beskæftiger 11.000 personer i mere end 35 lande. Udover Danmark har han arbejdet i Schweiz, Frankrig og sit hjemland Sverige siden midt-90’erne. Han kalder det et fantastisk arbejdsliv, der har givet store oplevelser og givet hans børn et internationalt udsyn, men noget rumsterer i baghovedet. Det er situationer, som dengang han valgte at tage til Paris med kort varsel i arbejdsmæssig sammenhæng, selvom han egentlig holdt sommerferie med familien. Eller når han har arbejdet juleaften eller midsommeraften, der ellers er ‘hellig for svenskere”, som han siger.

»Det har jo haft konsekvenser for familien og specielt min kone, som er flyttet med mig fire gange til forskellige lande. Hun har støttet mig og sat sine egne behov til side, selvom det ikke altid har været nemt. Det er hende, der har været der, når børnene kom hjem fra skole, for man arbejder meget i de job, jeg har haft. Alt for meget. Og jeg har rejst meget. Jeg tror ikke, jeg havde orket det arbejdsliv, hvis jeg ikke havde fået den støtte,« siger Lars Petersson om den karriere, der begyndte med en tilfældig snak til en familiefest for mange år siden.

Tog chancen
Allerede som barn havde Lars Petersson en fornemmelse af, at der ventede store oplevelser, hvis man vovede sig ud i verden. Hans far rejste ofte i forbindelse med sit job, og når han vendte hjem fra for eksempel Rusland eller Irak med nye historier, pirrede det nysgerrigheden hos sønnen.

»Jeg syntes, det virkede lidt kedeligt, hvis jeg kun skulle være i Sverige,« siger Lars Petersson. »Min tilgang til at være i verden, er en nysgerrighed. Uanset om jeg er i Jylland eller Indonesien, så vil jeg gerne stille åbne spørgsmål og forstå, hvad der er vigtigt for medarbejderne lige nu.«

Vejen ud i verden blev åbnet, da han tilbage i midt-90erne var til en familiefest og faldt i snak med en anden gæst. Lars Petersson fortalte blandt andet, at han havde studeret i Schweiz og talte noget fransk. Nu havde han “fast arbejde i et godt firma i Sverige”, som Petersson formulerer det i dag. Få dage efter familiefesten kom opkaldet, der fik ham til at tage den vigtigste beslutning i karrieren.

I røret var manden fra festen. Hans virksomhed var ved at overtage et firma i Schweiz, lod han forstå, og de skulle bruge en person til en lederstilling. Var det ikke noget for en ung mand, der var fortrolig med landet og kunne begå sig på fransk? Det blev ikke et ja til stillingen med det samme, for der var store omvæltninger på vej. Lars Petersson skulle være far for første gang, og han vidste ikke om hans kæreste syntes, det var en god idé at rykke udenlands, men han aftalte en kop kaffe med manden bag jobtilbuddet.

»Hvad gør man så? Skulle jeg blive i Sverige eller tage den lille familie med til Schweiz lidt på lykke og fromme? Jeg tog chancen, og vi flyttede derned. Det viste sig at være en endnu større udfordring, end jeg havde regnet med.«

Fighter-CEO
Kort efter at Petersson og kæresten var ankommet, stod det klart, at jobbet ikke blev til noget. Den svenske virksomhed havde alligevel ikke råd tid til at overtage schweizerne. Lars Petersson havde dog allerede lært manden, som han havde regnet med skulle være hans chef, at kende og bad om et møde.

“Jeg blev nødt til at spørge, om han havde et job til mig. Nu var vi jo flyttet derned. Og heldigvis var der et job,” fortæller Lars Petersson, der blev produktionschef og leder for ansatte fra Portugal, Spanien, Albanien, Frankrig og Schweiz.

Dermed var han i gang med den internationale karriere, der har kendetegnet hans arbejdsliv siden hen. Han var 25 år gammel, og al kommunikation foregik på fransk. Han kalder det en kæmpe udfordring, der lærte ham, at man udvikler sig af at komme ud af sin komfortzone. Og i årene som ung leder kom han i den grad ud af komfortzonen. Også i situationer, hvor barrieren var større end at skulle tale fransk. Især når han skulle lære at sige fra over for krav, der gik imod det, han gerne vil stå for. Det betød, at han måtte tage nogle kampe med sig selv - for at lære at tage nogle kampe med andre. Han kalder sig løsningsorienteret, som et resultat af at være vokset op med to ældre søstre, men han måtte lære at smide den diplomatiske sans væk i nogle situationer.

“Normalt tager jeg helst ikke en kamp, medmindre jeg virkelig er nødt til det. Men jeg har arbejdet for en CEO, som virkelig var en fighter. Han lærte mig, at man ikke kan undgå visse kampe. Ellers kan man ikke skabe ændringer i en virksomhed eller stå op for sine værdier. Det var noget, jeg ikke rigtigt havde i mig, før jeg havde arbejdet sammen med den CEO,” siger Lars Petersson. 

Hans erfaring er, at alle før eller siden i deres arbejdsliv, vil møde en bestemt type mennesker, som man skal være på vagt over for, og hvor man netop skal stå fast.

“Det er alfahanner. Det kan også være kvinder, men oftest mænd, og på et tidspunkt i min karriere besluttede jeg, at jeg måtte tage nogle kampe, uanset hvor aggressiv eller manipulerende den person er. Jeg synes ikke, det er så svært at spotte de typer, for man mærker det, når de gentagne gange går over ens grænser. Det kan være, de forsøger at bestemme over din tid og dit privatliv og vil have dig til at gøre noget, du ikke vil gøre.”

I dag er den del af arbejdslivet lettere af den indlysende grund, at han er CEO, og dermed øverst i hierarkiet, men når han tænker tilbage, husker han særligt en konkret episode, der bogstavelig talt var rystende.

Til et møde på en tidligere arbejdsplads blev han presset af en overordnet, der ville have ham til at tage en beslutning, han var helt uenig i. Lars Petersson sagde nej, selvom hans ben rystede under mødebordet.

“Jeg stod ved min mening. At det ikke var nødvendigt at gøre, som han syntes. Du må tage kampen, om det er for dit team eller dig selv og sige fra, selvom det kan have konsekvenser. Sige: ‘Det er ikke din beslutning, det er min beslutning’. Jeg er glad for, at jeg er nået dertil. For de findes derude de mennesker, der ikke er på din side.”

Ingen parkeringsbøder, tak
Efter fire år i Schweiz flyttede Lars Petersson med hustru og børn tilbage til Sverige i nogle år, og siden 2011 har adresserne vekslet mellem Frankrig, Sverige og Danmark, hvor Hempel ansatte ham i 2015, først som COO, og senere som CEO, inden han skiftede til topjobbet i Velux i november 2022.

Karrieren i de fire lande og seks forskellige virksomheder, han har arbejdet i, siden han tog til Schweiz, bygger på en indstilling om at sige ja til udfordringer. Hvis han ser en mulighed for at lære noget nyt, så tager han den gerne. Og derfra gælder det om at tro nok på sig selv til, at man kan finde en vej frem, hvis der opstår modgang.

»Jeg har måttet knokle benhårdt, fordi jeg er havnet i svære situationer. Men min pointe er, at selvom jeg kunne have valgt det samme som mange andre svenske civilingeniører med en god løn og barselsorlov osv. i Sverige, valgte jeg en anden vej. Og jeg tror, det har lært mig meget om lederskab, om mig selv og om andre mennesker.«

Han nævner grundighed og arbejdsomheden i Schweiz som en inspiration. Det samme gælder øjet for de relevante detaljer i den franske ledelsesstil, hvor man i Norden er mere i helikopteren, som han siger. Han føler sig hjemme Danmark, hvor der efter Peterssons opfattelse er plads til en direkte og humoristisk stil. Det betyder, at der er kortere vej til at tage beslutninger og også kortere vej til forkerte beslutninger, men det er en tilgang, han synes om.

»Så kan man jo korrigere senere. Hellere det, end at der går diskussionsklub i den. Det synes jeg er forfærdeligt. For en virksomhed er det bedre med en fartbøde end at få en parkeringsbøde. En parkeringsbøde er, når man venter på, at en kollega løser et problem, eller måske tror man, at det løser sig selv, eller man udsætter hele tiden at tage en beslutning. Det er svært at følge op på ikke-beslutninger, men de er i min optik meget farligere end de dårlige beslutninger.«

Til gengæld har Lars Petersson måttet erkende, at der også findes fartbøder i privatlivet, og dem har han til tider nærmet sig.

Håber børnene vælger anderledes
Han løb risikoen ved at sige det fornuftige job op i Sverige som ung, selvom han stod foran en familieforøgelse. Han understreger, at det har givet ham meget som leder og menneske at arbejde i forskellige kulturer, og det har givet hans børn et internationalt udsyn. Men der er omkostninger.

Det omflakkende arbejdsliv har betydet, at hans kone og to børn, som i dag er voksne, har tilpasset deres liv til hans karriere. Godt nok fandt hans kone et job som lærer i Schweiz, men hun var der på grund af hans job, og hun har, for det meste, accepteret at flytte efter de jobmuligheder, han ønskede at gribe.

»Det er et meget svært spørgsmål: Hvor går grænsen for, hvornår det bliver destruktivt og går ud over forholdet til ens partner eller relationen til børnene? Men vi har altid haft en dialog om det,« siger Petersson, der på et tidspunkt afslog et jobtilbud fra London, selvom han havde lyst til at sige ja. Vurderingen var, at det kunne gå ud over familien.

»Det er jo nemt nok at sige, at familien er det vigtigste, og det er vigtigt at tage beslutninger ud fra familiens behov, men det er ikke altid nemt. Det har det i hvert fald ikke altid været for mig,« siger Lars Petersson.

Der er ikke dårlig samvittighed over for hans to børn, der i dag studerer i Frankrig og USA. Han glæder sig over det udbytte, de har fået af en international opvækst, også selvom han håber, de får et andet karriereforløb end deres far.

»Jeg vil ikke ønske det samme arbejdsliv for mine børn. Jeg håber, de vil tage deres egne valg og gøre det, de elsker. Det kan jo indebære, at man i en periode arbejder hårdt, men helt ærligt så håber jeg, de tager nogle mere fornuftige valg, end jeg gjorde som ung.«

Samvittigheden har det anderledes når det gælder hans kone Annica, og de situationer, hun er blevet sat i på grund af hans karriere.

»Vores liv har været så hårdt prioriteret ud fra min rejse i stedet for vores rejse. Jeg forsøger at fokusere på, hvad jeg kan gøre nu og fremover og ikke tænke over fortiden, men helt ærligt har jeg dårlig samvittighed over ikke at have været der, når jeg burde have været der.«

Og det er sket, at hans kone har sagt fra. Det sætter Lars Petersson pris på, ellers var ægteskabet muligvis blevet overmandet af arbejde og rejsedage.

Ingen dårlige undskyldninger
»Det er godt, at hun har sagt sin mening: ‘Lars, hvis du ikke tager den rigtige beslutning nu, så er det ikke os to længere.’ Jeg tror, det har været tæt på, og det er vigtigt at være ærlig omkring det, for det er ekstremt vigtigt at have gode relationer til sine nærmeste,« siger Velux-direktøren, da han taler om, hvor nemt det er at blive fanget ind af arbejde, når man lever sin drøm ud.

I dag gør han sig mere umage med at være nærværende over for familien og ikke komme med dårlige undskyldninger. Det handler om en erkendelse af, at vil han have det arbejdsliv, kan det kræve mange timers indsats hver dag, og derfor er vejen frem en benhård prioritering.

»Jeg kan lide mit arbejde, så i dagligdagen føles det ikke som en omkostning, men man nedprioriterer jo andre ting. Mine børn er blevet nysgerrige verdensborgere, så det er et plus, men jeg ofrer venner og fritidsinteresser. Man kan som CEO godt have en god karriere og et godt familieliv, men ikke have de to ting og en masse, man også vil nå derudover. Jeg kan i hvert fald ikke.«