Sheela Søgaard troede, at usikkerhed var et svaghedstegn hos en leder. I dag ser hun det som en kæmpe styrke

Da Sheela Søgaard i sine midt 20’ere startede som leder, havde hun en forestilling om, at ledere var sådan nogle, der hele tiden vidste bedst. Det var dem, der var klogest. Dem, der sad med de bedste svar. Det var nemlig sådan topcheferne dengang blev portrætteret i aviserne. Og så måtte det jo være rigtigt.

I dag ved hun, at hun tog fejl. At den usikkerhed, der ofte kom snigende, når hun skulle træffe en beslutning, ikke var en svaghed. Det er faktisk en forudsætning for at være en god leder. En kæmpe styrke. Hvis du vel at mærke accepterer usikkerheden og ser den som en påmindelse om, at ledelse er svært, og at vejen til de gode beslutninger går gennem en åben dialog.

»Jeg føler, at de rigtige beslutninger kommer frem i samtalen. Og det udmønter sig oftest som åbenhed overfor dem, man taler med,« siger Sheela Søgaard, CEO i arkitektgruppen BIG, i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med Vilje.

Her fortæller den 48-årige topchef, der i 2022 blev kåret til Årets Leder, om, hvad der har formet hende som leder. Og hvad hun lægger vægt på som leder af en international virksomhed i milliardklassen.

Sheela Søgaard har været vidt omkring. Både som leder, men også i sit liv generelt. Hun er vokset op i blandt andet Saudi-Arabien og Dubai, hvor hendes far, der var ansat i MD Foods (i dag Arla, red.), var udstationeret. Det var en opvækst med »sol, varme og swimmingpool«, som hun tidligere har fortalt. Men også med en kultur, der på mange måder var anderledes end den, hun mødte, når hun om sommeren var på ferie hjemme i Danmark.

»Jeg er blevet sammensat af mange forskellige indtryk og mange forskellige perspektiver på verden,« fortæller hun.

Og det har haft betydning for den måde, hun griber lederrollen an på i BIG, der beskæftiger over 750 medarbejdere fra 43 nationaliteter fordelt på syv kontorer rundt om i verden.

»Når man får øjnene op for, at der er andre måder at se verden på, så bliver man automatisk mindre stålfast på, hvad der er rigtigt og forkert. Selvfølgelig har jeg en holdning til tingene – og jeg har mødt mange ting ude i verden, som jeg ikke er enig i. Men jeg har fået øjnene op for de nuancer, man måske kan være blind for, hvis man kun ser tingene fra sit eget sted,« siger Sheela Søgaard, der engang blev spurgt af en medarbejder til de regler, der var i huset.

»Vi er meget faste i vores syn på toilethygiejne,« svarede hun. »Men hvordan folk spiser og klæder sig, har jeg ingen holdning til. Det er folks ideer, jeg er interesseret i.«
Det er dem – ideerne – hun som leder forsøger at bringe frem i lyset. Dels ved at opfordre folk til at byde ind. Men også ved at stille de spørgsmål ud i rummet, som dukker op i hendes hoved, når hun står overfor en beslutning.

»Det er sådan, jeg gerne vil være som leder. Åben og lyttende. Og det er heldigvis også det, mine medarbejdere siger om mig,« siger Sheela Søgaard, der før hun kom til BIG i 2008 – i første omgang som CFO – prøvede sig selv af i flere forskellige brancher og typer af virksomheder.

Stoppede op
Efter at have færdiggjort sin uddannelse i organisationsteori og ledelse på CBS blev Sheela Søgaard i 2000 ansat som konsulent i McKinsey. Et par år senere gik turen videre til høreapparatproducenten GN ReSound, hvor hun landede sit første lederjob. Karrieren kørte på skinner. Men så skete der noget, der fik hende til at stoppe op.

En eftermiddag på jobbet fik hun det, hun bedst kan beskrive som åndenød. Pludselig var det gået op for hende, at hendes liv ville blive ekstremt forudsigeligt, hvis hun fortsatte ad samme spor.

»Det slog mig, at jeg meget præcist ville kunne sige, hvad de næste fire år ville byde på. Hvor mange børn jeg ifølge statistikken ville have. Hvilket bestik jeg ville have liggende i skuffen. Hvor jeg ville bo,« husker hun.

Hun havde på det tidspunkt sagt ja til at gifte sig med sin nuværende mand, Martin Søgaard, og den plan havde hun »virkelig ikke« lyst til at ændre på. Derfor stod det klart, at det var i hendes professionelle liv, at der skulle ske noget, der kunne gøre tilværelsen »en lille smule mindre forudsigeligt og dermed lidt mere spændende,« som hun udtrykker det.

Hun satte sig for at prøve noget, som lå udenfor den »corporate« forretningsverden. Gerne et samarbejde med en førstegenerationsgrundlægger, som hun kunne hjælpe med at skalere virksomheden op. Et sted, hvor tingene endnu ikke var sat så meget i system. Og muligheden for at påvirke forretningen derfor stor.

Det blev dog ikke en helt nyopstartet virksomhed, hun startede i, men derimod i Meyers Køkken og Deli, hvor hun skulle arbejde tæt sammen med Claus Meyer, han som idémand, hun som udvikler af den kommercielle side af forretningen.

»Det var fantastisk og forfærdeligt,« siger hun og understreger, at hun og Claus Meyer i dag har et fint forhold og stadig taler sammen.

»Jeg lærte helt vildt meget af at være hos Meyers. Og fordi jeg endnu ikke havde børn, var der tid og plads til at blive kastet rundt og prøve alt muligt,« siger hun.

»Men vi var også uenige om meget. Det kan der være meget godt i. Men på et tidspunkt måtte jeg sande, at vi ikke var det rette match.«

Videre til noget stort
Mens Sheela Søgaard var på barsel med sit første barn, mødte hun Bjarke Ingels, arkitekt og grundlægger af BIG. Ikke længe efter – i sommeren 2008 – tikkede et tilbud ind om at blive CFO i hans arkitektfirma, som stod i en økonomisk krise, som ikke blev mindre af, at der få måneder efter udbrød en verdensomspændende finanskrise. Den opgave klarede hun så godt, at hun allerede året efter blev udnævnt til CEO og efterfølgende også gjort til en del af partnerkredsen.

Det er nu 16 år siden, hun startede i BIG. På de år er virksomheden vokset eksplosivt. Både i antal medarbejdere, men også målt på virksomhedens omsætning, der sidste år for første gang rundede en milliard kroner. En »rejse«, som hun formulerer det, der har været »lærerig og spændende«, men som også har krævet en enorm arbejdsindsats. Mere konkret et sted mellem 60 og 80 timer om ugen.

»Hvis du spørger, om det er hårdt at være topchef, så er det korte svar ’ja’. Jeg skal skabe vækst, profitabilitet og ikke mindst en arbejdsplads, som folk har lyst til at være på. Og så skal jeg samtidig være en nærværende sjæl, der i øvrigt også leverer et godt produkt, lytter til vores kunder og taler med vores samarbejdspartnere. Så ja. Det er meget tidskrævende,« siger Sheela Søgaard, der kun kan få enderne til at hænge sammen, fordi hendes mand har truffet et valg om at være fuldtidsfar for parrets tre børn på 9, 14 og 16.

Især da børnene var små, kunne det være forbundet med sorg at være væk fra dem. Ikke mindst når hun var væk på en af sine mange forretningsrejser. I dag er afsavnet mindre, fordi hun kan ringe hjem og tale med dem om løst og fast. Og så tager hun en masse oplevelser og historier med hjem, forklarer hun, som ofte fungerer som en »frontløber« til rejser, de senere tager på sammen.

Selvom jobbet som topchef kræver en stor del af hendes vågne timer, så ville hun ikke være det foruden, understreger hun.

»Jeg lægger meget af min sjæl, min kraft og min personlighed i mit arbejde. Jeg tror, jeg ville føle mig fortabt uden,« siger hun.

Udover det store arbejdspres – hvad er så det sværeste ved at have det job, du har?

»Det er at skulle tilsidesætte mit eget humør. Hvis det har været en svær morgen på hjemmefronten, så bliver jeg nødt til at kunne ryste det af mig og være til stede – hver time, hver dag. Jeg har jo aldrig nogensinde et møde, hvor det, jeg siger eller beslutter, ikke er afgørende for, hvad der sker efter mødet. Så jeg er nødt til at være klar – uanset hvad,« siger Sheela Søgaard, der understreger, at det ikke er noget, hun »piver« over.

»Frem for alt er det en gave at få lov til at påvirke sin egen hverdag på den måde, som jeg har. Du skal bare være meget bevidst om, at dine valg påvirker mange andre mennesker. Og derfor kan jeg ikke lade mit humør få indflydelse på, om det bliver en god eller dårlig beslutning, vi ender ud med,« siger Sheela Søgaard, der har lavet den regel for sig selv, at hun altid sover på de store beslutninger.

»Uanset om jeg føler, at jeg ved, hvad der skal besluttes, så venter jeg altid lige til dagen efter med at komme med den endelige udmelding. Så mindsker du risikoen for at træffe et forkert valg,« siger Sheela Søgaard, der faktisk ikke kan komme på, hvornår hun sidst har truffet en dårlig beslutning.

Ikke alle skibe når i havn
Det er ikke ensbetydende med, at hun aldrig fejler. Slet ikke. Hun ved bare ikke, om hun vil kalde det for fejl. At ramme ved siden af er nemlig en del af vejen til succes, mener hun.

»Selvfølgelig har jeg været med til at søsætte nogle ting, som ikke er lykkedes. Men dem har jeg så dvælet ved for at se, om der var noget, jeg og den øvrige ledelsesgruppe kunne have gjort anderledes.«

Er du optimistisk eller pessimistisk anlagt?

»Jeg er ret optimistisk af natur. Men når jeg tager arbejdskasketten på, så bliver jeg nok lidt mere sortseer. Det er jo mig, der i sidste ende har ansvaret for infrastrukturen og det finansielle, og derfor skal jeg altid lige være sikker på, at kistebunden kan klare, at det ikke bliver en succes. Det tvinger mig til at være lidt mere bekymret, end jeg måske egentlig er anlagt – for jeg er faktisk ret eventyrlysten og klar på at prøve nye ting,« siger Sheela Søgaard, der hver andet år i januar reserverer tid i kalenderen til at gøre status på sit liv.

Så vender hun for en gangs skyld blikket indad og leder efter svar på, hvad hun har nået de forgangne to år, og hvad hun gerne vil nå de næste to – både karrieremæssigt, men også i livet generelt.

»Jeg spørger mig selv, hvordan jeg gerne vil have, at mit liv skal se ud. Måske skal jeg dyrke mere motion. Måske skal jeg lære at spille guitar eller tale spansk. Store som små ting. Det glemmer man nemt at stoppe og spørge sig selv om, når hverdagen kører derudaf,« siger hun.

Sidst hun gjorde det, var januar i år. Her var en af de store beslutninger, at hun gerne ville blive i BIG.

»Selv om vi har rundet den milliard i omsætning, som jeg for mange år siden sagde til bestyrelsen, at jeg gerne ville nå, så er der stadig meget her i BIG, jeg gerne vil prøve,« siger hun.