Sådan får du dine ældre medarbejdere til at blive længere i jobbet

Hvis du gerne vil undgå, at dine erfarne og dygtige medarbejdere forsvinder ud ad døren inden pensionsalderen, er det vigtigt for dig som leder at vide, hvad der kan motivere dem til at blive i jobbet. Mere fleksibilitet? Økonomi? Andre arbejdsopgaver?

Svaret er ’ja’ i alle tre tilfælde. Men der er én ting, der betyder endnu mere: Muligheden for at få et arbejdsliv med en bedre balance mellem arbejde og privatliv, og hvor der er mere plads til eventuelle børnebørn og fritidsinteresser.

»Seniorerne efterspørger først og fremmest mulighed for reduceret arbejdstid, fleksible arbejdstider, muligheden for hjemmearbejde og flere seniordage. Det er nogle af de vigtigste ting, når det gælder om at holde seniorer længere på arbejdsmarkedet,« konstaterer Lars L. Andersen, professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og leder af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der kortlægger barrierer og muligheder for en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på tværs af brancher.

Der er ikke bare tale om et kvalificeret gæt fra hans side. Som led i forskningsprojektet har NFA gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor flere end 14.000 lønmodtagere over 50 år har peget på de faktorer, der kunne få dem til at arbejde i en højere alder. Topscoreren var muligheden for at gå på nedsat tid eller deltid. For 50 procent af de adspurgte er det nøglen til at blive i jobbet frem mod pensionsalderen.

»Det kan både handle om, at man føler sig for nedslidt til at arbejde fuldtid, men også om at man gerne vil bruge noget mere tid sammen med børnebørnene, på at rejse eller på fritidsinteresser. Uanset hvad begrundelsen er, viser undersøgelsen, at flest seniorer selv peger på nedsat tid, hvis de skal blive længere i jobbet,« siger Lars L. Andersen.

Efterlyser fleksibilitet og seniordage
Nedsat tid er ikke det eneste værktøj, der efterspørges. I undersøgelsen svarer næsten hver tredje (30 procent), at en bedre tilrettelæggelse af arbejdstiden ville kunne få dem til at arbejde længere.

»Fleksibilitet er meget efterspurgt. Specielt muligheden for at arbejde hjemmefra, lægge arbejdstimerne på de timer af døgnet, der passer bedst, og variere arbejdsmængden fra uge til uge, er noget af det, der går igen i de svar, vi har fået,« siger Lars L. Andersen.

Undersøgelsen peger også på seniorfridage som et effektivt middel til fastholdelse. 44 procent af de adspurgte svarer, at de ville arbejde længere, hvis der for eksempel var mulighed for 10 flere seniordage om året. Samme effekt har længere ferier. 10-12 ekstra feriedage ville gøre en stor forskel for 4 ud af 10 seniorer, viser undersøgelsen.

Ifølge Lars L. Andersen er det nogle ønsker, der sandsynligvis kan være plads til at opfylde, hvis mere ferie eller nedsat tid ellers kan passes ind i arbejdspladsens rutiner og planlægning.

»For virksomheden koster det ikke noget i lønkroner. Tværtimod er det den ansatte selv, der betaler ved at få mindre udbetalt i løn, når vedkommende går ned i tid eller skal have længere ferier.«

Privatøkonomi ikke afgørende
Udsigten til, at seniorer selv kan få en økonomisk gevinst ved at blive i jobbet længere, end de måske havde forestillet sig, betyder til gengæld ikke det store.

Ifølge Lars L. Andersen er det langt fra alle seniorer, der skeler til deres egen private økonomi, når de skal gøre op med sig selv, om de skal kvitte arbejdsmarkedet eller blive lidt længere. Faktisk er det kun omkring hver fjerde (27 procent), der svarer, at de ville arbejde til en højere alder, end de ellers havde forestillet sig, hvis det bedre kunne betale sig for dem økonomisk.

»Selv om seniorerne samlet set peger på en bedre balance mellem arbejde og fritid som den største motivationsfaktor, spiller pengene også en rolle. Den er bare ikke så stor, og der skal være en mærkbar økonomisk fordel, før det har nogen effekt. Ifølge undersøgelsen skal det gennemsnitlige ekstra beløb, der er udbetalt efter skat, være på ca. 3700 kroner, før det er interessant,« siger Lars L. Andersen.

At man reelt kun kan ’købe’ hver fjerde senior til at arbejde længere, er for Lars L. Andersen ret bemærkelsesværdigt. Specielt set i lyset af, at de fleste politiske initiativer, der har til formål at motivere danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, handler om økonomi. Seneste eksempel er den skattefri seniorpræmie, som seniorer kan få, hvis de arbejder det første år, efter de har nået alderen for folkepensionen.

»På baggrund af vores undersøgelse kan man godt stille spørgsmålet, om det kun er de økonomiske incitamenter, der virker, hvis man gerne vil gøre det attraktivt at arbejde i en højere alder, eller om politikerne måske også skulle overveje nogle andre muligheder,« siger Lars L. Andersen.

Anerkendelse og tillid virker
Hvad de ’andre muligheder’ kunne være, giver undersøgelsen nogle interessante fingerpeg om, og også helt konkrete forslag, som ledere i alle typer virksomheder og organisationer med fordel kan lade sig inspirere af.

For udover ønsket om nedsat arbejdstid og mere ferie – og til dels de privatøkonomiske incitamenter – er der en række blødere faktorer, som kan betyde lige så meget for ældre medarbejderes lyst og vilje til at blive hængende lidt længere.

Lars L. Andersen taler ligefrem om nogle ’lavthængende frugter’, som alle ledere kan høste, vel at mærke uden at det koster noget.

»Det gælder for eksempel noget så lavpraktisk som anerkendelse. Hvis du som medarbejder oplever, at der bliver sat pris på dit arbejde, øger det sandsynligheden for, at du fortsætter i jobbet i en høj alder. Det samme gælder, hvis du som medarbejder har en følelse af, at lederen gerne vil have, at du bliver længere,« lyder det fra Lars L. Andersen.

Ikke bare tomme ord
I hans optik bør ledere ikke undervurdere værdien af at skabe et trygt, psykologisk arbejdsmiljø, hvis de gerne vil arbejde målrettet med ældre medarbejderes fortsatte tilknytning.

»Det er jo helt gratis for en leder eller virksomhed at give en medarbejder anerkendelse. Men det skal selvfølgelig være ærligt ment. Og man skal vise med sine handlinger, at det ikke bare er flotte, tomme ord,« siger Lars L. Andersen.

Han er selv den første til at erkende, at der en indbygget svaghed i spørgeskemaundersøgelsen: Alle svar kommer fra respondenter, der giver udtryk for, hvad de forestiller sig vil gøre en forskel, når de om 5, 10 eller 15 år skal afgøre, om de vil fortsætte med at arbejde eller gå pension. Men pointen om, at de bløde værdier kan have en meget stor effekt på arbejdsviljen for seniorer, understøttes af andre forskningsresultater. I én konkret undersøgelse fulgte NFA medarbejdere, der var i midten eller slutningen af 50’erne, 10 år frem, og kortlagde arbejdsmiljøets betydning for deres tilbagetrækningsalder.

»Dén undersøgelse konkluderede, at seniorerne blev længere tid på arbejdsmarkedet, hvis de oplevede anerkendelse, indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet,« siger Lars L. Andersen.

Stort potentiale skal forløses
Efter at have viet en stor del af sin forskerkarriere til studiet af, hvad der kan få seniorer til at udskyde pensionsalderen, er Lars L. Andersen af den opfattelse, at der er et stort potentiale, der bare venter på at blive forløst, når politikere og ledere finder ud af, at tilbagetrækning ikke kun handler om økonomi.

At det haster med at knække kurverne illustreres, mener han, af de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der viser, at kun hver tredje af de 66-årige (der kun er et år fra pensionsalderen) er i arbejde i dag.

»Næsten to tredjedele er forsvundet fra arbejdsmarkedet. Det bliver vi nødt til at få adresseret, for vi kommer til at mangle arbejdskraft de kommende år, og en af nøglerne til at få løst den udfordring bliver at give seniorerne mulighed for og lyst til at arbejde længere,« siger Lars L. Andersen.

Men det er, understreger han, langt fra alle seniorer, der er i stand til at arbejde til en høj alder.

»Der er seniorer, der simpelthen ikke kan holde til at arbejde længere på grund af alder eller nedslidning. Men den anden og meget større gruppe kan du som leder motivere til at blive længere i jobbet, hvis du er parat til at snakke om nedsat tid og mere fleksibilitet, og hvis du husker at vise tillid og give anerkendelse. Kombinerer vi alle de ting, er der et markant potentiale,« lyder det fra Lars L. Andersen.