Maks på 66 er driftschef og regner med at fortsætte til de 70: »Lederjobbet er med til at holde mig i gang«

Hver onsdag klokken 11.00 forlader Maks Jørgensen kontoret og sætter kurs mod golfbanen. Det lille drilske spil er både hans og hustruens helt store passion, også selv om det er, hvad han selv betegner som en tidsrøver.

»Der går mange timer med det, men heldigvis er mit lederjob i dag så fleksibelt indrettet, at det kan lade sig gøre at booke en bane samme tid hver uge,« siger Maks Jørgensen.

Han arbejder i dag som driftschef i Frederiksberg Forenede Boligselskaber. Som 66-årig kunne han egentlig gå på pension næste år, men han agter at fortsætte, indtil han bliver 70.

»Min far var maskinchef og stoppede som 67-årig, men døde bare tre år senere. Jeg er ret overbevist om, at det var af kedsomhed,« siger Maks Jørgensen.

Seniordage og stor fleksibilitet
Selv om han godt kan mærke, at energien ikke er den samme som for 10 eller 20 år siden, trives han i jobbet og med ansvaret for de i alt 12 medarbejdere. Det skyldes dels, at han kan holde seks ekstra seniordage om året, dels at han i stor udstrækning kan planlægge arbejdsdagen selv.

»Jeg har rigtig mange aftenmøder, der giver en del afspadsering. Det betyder, at jeg kan gå tidligt eller holde helt fri, når jeg har brug for det.«

Når han lige nu har tænkt sig at blive på arbejdsmarkedet et godt stykke ud over pensionsalderen, hænger det også sammen med hans privatøkonomi. Han har tidligere været selvstændig, men mistede stort set hele sin pensionsopsparing, da Amagerbanken krakkede.

»Derfor måtte jeg for 13-14 år siden starte helt forfra med min opsparing. Det betyder derfor en del økonomisk, at jeg bliver nogle år ekstra, blandt andet fordi man i dag får en bonus, hvis man arbejder ud over den officielle pensionsalder,« siger Maks Jørgensen.

Nedsat tid gav tid til familien
Seniordage er kun et af flere redskaber, man kan bruge i senkarrieren. I flere virksomheder og organisationer kan både medarbejdere og ledere også gå på seniortid. Det indebærer, at man kun arbejder fire dage om ugen. Ordningen er typisk skruet sådan sammen, at man går ned i løn svarende til de timer, man arbejder mindre, mens pensionsbidraget er uændret.

En af dem, der har prøvet seniortid, er 61-årige Anne-Mette Stender, der indtil for nylig var HR-chef i Home. Hun brugte den ekstra ugentlige fridag til som udgangspunkt altid at holde fri om mandagen, så hun havde en forlænget weekend at se frem til hver uge.

For hende var lønnedgangen ikke nogen faktor. Det var meget mere vigtigt at få mere kvalitetstid med familien efter nogle meget travle arbejdsår, hvor hun ofte følte, at hun arbejdede for meget. Lige nu er hun på udkig efter sit næste lederjob og håber, at hun kan få et med samme vilkår.

»Home fik en bedre udgave af mig på den måde. Jeg havde stadig fuldt fokus på mit arbejde, men bare fire dage om ugen i stedet for fem, så jeg kunne give mere tid til min familie. Det betød utroligt meget for mig,« siger Anne-Mette Stender.

Svært at tilrettelægge senkarrieren
Home er en del af Danske Bank-familien, hvor seniordeltid er en mulighed (der dog skal godkendes af arbejdsgiver i hvert enkelt tilfælde) for alle. Når man fylder 60, har man ret til at få nedsat arbejdstiden til 80 procent, og ned til 60 procent, når man fylder 64. Tilsvarende ordninger findes i mange andre større virksomheder, men ifølge ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt er det langtfra normen på det danske arbejdsmarked.

»Jo højere oppe du er i hierarkiet, jo sværere kan det være for ledere at få lov at tilrettelægge senkarrieren på en lidt anden måde, for eksempel ved at gå på nedsat tid. Virkeligheden er desværre, at mange virksomheder ikke tænker i de baner og end ikke har overvejet at udarbejde en seniorpolitik,« siger Michael Uhrenholt, der er teamchef for ledelsesrådgiverne i Lederne.

Både han og hans rådgiverkolleger bliver jævnligt konsulteret af lidt ældre ledere, der er nervøse for, om de kan fortsætte med at holde til presset. De har typisk en frygt for, om det kan få konsekvenser for dem, hvis de rejser spørgsmålet om seniortid eller mere ferie.

»Desværre kan den frygt være velbegrundet. I nogle virksomheder, hvor man stadig har en meget klassisk ledelseskultur, vil det blive opfattet som om, at man ikke længere vil være med på holdet, og derfor risikerer at havne på udskiftningsbænken,« siger Michael Uhrenholt.

Tilknytning bliver konkurrenceparameter
Han opfordrer alle virksomheder – uanset størrelse – til at begynde at gøre sig nogle tanker om, hvilke muligheder, de vil give deres medarbejdere i senkarrieren.

»Fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft i endnu højere grad end i dag, bliver virksomhederne nødt til at indstille sig på en ny tid, hvor det bliver et konkurrenceparameter at kunne tilknytte ledere og medarbejdere længst muligt. Det kræver også, at der kommer en bevidsthed om, at vi ikke alle kan fortsætte med at arbejde med samme intensitet.«

I Michael Uhrenholts optik er det en problemstilling, virksomhederne bør tage meget alvorligt. For de risikerer ikke kun at miste de +60 eller +65-årige.

»Det handler også rigtig meget om at skabe tryghed for de ledere, der måske kun er i starten eller midten af 50’erne, og som så småt begynder at overveje deres senkarriere. Hvis de ikke kan se sig selv i virksomheden om 10 eller 15 år, fordi der ikke er nogen seniorpolitik, vil de måske overveje, om de ikke skal et andet sted hen, hvor de ting er på plads. På den måde kan en virksomhed miste mange pivdygtige ledere, som bliver svære at erstatte.«

Tag et grundigt realitetstjek
Hvis du er leder på en arbejdsplads, hvor der ikke er nogen nedskrevet seniorpolitik, er det Michael Uhrenholts anbefaling, at du selv proaktivt forsøger at rejse spørgsmålet. Men gør det ikke uden først at tage, hvad han kalder et grundigt realitetstjek.

»Hvis du er ansat et sted, hvor grundfilosofien er, at arbejdstimer er lig med kvalitet, og at lederne altid forventes at være til stede og gå forrest ved at lægge mange timer, vil det formentlig være svært at gøre noget ved det bestående. Så start med at tjekke ind i, hvilken virkelighed du befinder dig i«, lyder det fra Michael Uhrenholt.

Viser det sig, at der faktisk er en vis interesse for sagen, gælder det om at tale de positive sider op. Både for den enkelte leder, men i lige så høj grad for virksomheden. Slå på, hvor gavnligt det vil være, at man fortsat kan trække på ældre lederes erfaring, og fremhæv, at +60-årige typisk ikke skal hente små børn og er helt uden andre bindinger. Helt lavpraktisk kan virksomheden også spare nogle penge på den lønnedgang, som en deltidsordning fører med sig, og man får nogle muligheder for at uddelere opgaver – og dermed udvikle – andre og måske yngre medarbejdere.

Hvis man når så vidt, at der skal udarbejdes en egentlig seniorpolitik, er det Michael Uhrenholts erfaring, at deltid er det klart mest effektive greb. En eller to ugers ekstra ferie eller nogle ekstra seniordage gør ikke altid den store forskel på, om du trives bedre i senkarrieren, fastslår han.

»En 4-dages arbejdsuge kan til gengæld gøre en kæmpe forskel, fordi du så får muligheden for tre dages sammenhængende restitution.«

Ledere bliver ældre og ældre
At der er tale om en problematik, som er højaktuel lige nu, illustreres af, at gennemsnitsalderen på Ledernes ca. 135.000 medlemmer er 50,5 år og har været støt stigende de seneste år.

I 2023 var andelen af medlemmer mellem 55-59 år således steget til 19 procent fra 15 procent fem år tidligere. Samme udvikling viste sig i en undersøgelse fra DI, der konstaterede, at andelen af ledere i det private erhvervsliv, der har rundet det halve århundrede, er steget fra 35 til 44 procent siden 2010.

For Anne-Mette Stender dokumenterer tallene, at både lederne selv og deres arbejdsgivere bliver nødt til at få nogle alternative løsninger, ’så også ledere kan få en senkarriere, der forhåbentlig bliver både lang og god’, som hun udtrykker det.

»Vi ved jo godt, at det bliver sværere og sværere at rekruttere i fremtiden, og at vi alle sammen skal arbejde noget længere. Men det kræver så også, at der er nogle ordninger, så ledere kan fortsætte i jobbet, selv om de kommer op i årene. Jeg er nok ikke den eneste, der har behov for at skrue arbejdslivet sammen på en lidt anden måde som 61-årig,« siger Anne-Mette Stender.

Maks Jørgensen er enig i, at der – i takt med at de danske ledere bliver ældre og ældre – er et øget behov for nogle ordninger, der kan sikre, at lederne både kan holde til – og har lyst til – at fortsætte langt op i alderen.

For ham har seniordagene og den store frihed i arbejdet for eksempel gjort en stor forskel. Og han håber, at mange andre virksomheder vil begynde at tænke i samme baner. For det er hans faste overbevisning, at mange ældre ledere faktisk gerne vil fortsætte i jobbet, fordi de – ligesom han –synes, det er både sjovt og givende.

»Jeg kan stadig rigtig godt lide at gå på arbejde. Jeg har et interessant lederjob, nogle supergode kolleger, og så er det med til at holde mig i gang, så jeg ikke ender ligesom min far,« siger Maks Jørgensen.