Nettos topchef: »Vi er bare en del af en stor bevægelse, der har følt sig kaldet til at gøre alt, hvad vi kunne, for at støtte Ukraine«

Da Nettos øverste direktør, Michael Løve, vågnede tidligt torsdag morgen i sidste uge, rakte han som altid ud efter sin telefon og begyndte at tjekke avisernes forsider. 

Nyheden om at Rusland havde angrebet Ukraine efterlod ham med en ’synkende fornemmelse’. 

»Det var både frygt, sorg og lidt modløshed, jeg følte, nok fordi jeg ikke rigtig troede på, at vi i vesten kunne finde et fælles modsvar. Men også en kraftig indignation over, at Rusland kunne finde på at angribe et fuldstændig fredeligt og for dem helt ufarligt land. Det er grotesk, at det kan forekomme,« siger Michael Løve og tilføjer:

»Jeg ved godt, at det er at bruge meget dramatiske vendinger, men det var svært ikke at bekymre sig om en atomkonflikt eller en 3. verdenskrig, da jeg så nyhederne torsdag morgen,« siger Michael Løve.

Siden han læste om invasionen på sin smartphone, har Michael Løve og den øvrige topledelse i Salling Group, haft nogle hæsblæsende arbejdsdage. Og har med meget kort aftræk – og på et uvant løst grundlag - truffet nogle markante beslutninger, der stadig spreder sig som ringe i vandet i både den danske og europæiske detailhandel.

»Det er gået meget hurtigt, og ja, vi har truffet beslutninger, som vi ikke kendte de fulde konsekvenser af. Men i den her situation var det vigtigste at sende et klart signal om støtte,« siger Michael Løve. 

Halverede prisen i polske butikker

Allerede da han mødte ind på jobbet torsdag morgen kl. 7.30 begyndte han og den øvrige topledelse i Salling Group at drøfte, hvad der kunne gøres for at være til hjælp og støtte for den ukrainske befolkning.

Det var på det tidspunkt stadig et meget uklart billede, der tegnede sig. 

»Dagen igennem havde vi diskussioner om, hvordan vi bedst kunne være til gavn. Den første beslutning blev at lade de 650 Netto-butikker i Polen indlede et samarbejde med hjælpeorganisationen Caritas med henblik på at hjælpe de flygtninge, der måtte komme over grænsen. Vi besluttede også at iværksætte indsamling af tøj i flere butikker,« siger Michael Løve.

Ligeledes om torsdagen blev det besluttet at halvere prisen på 40 basisvarer i de 15 polske Netto-varer, der ligger tættest på den ukrainske grænse. Det skulle gøre det mere overkommeligt for ukrainske flygtninge at købe det mest nødvendige, når de havde krydset grænsen.

I opslag på både Twitter og LinkedIn forklarede Salling Groups topchef Per Bank beslutningen med, at der var tale om ’den største politiske krise i Europa i efterkrigstiden’, og at Salling Group derfor havde besluttet sig for at gøre mere end bare at tale om krisen lige på den anden side af den polske grænse.

»Det vigtigste for os var hjælpe dem, der flygter for deres liv og kommer til at mangle det helt basale. Det gælder dem, som er på flugt inde i Ukraine, og dem, som flygter ud af landet,« siger Michael Løve i dag.

Indsamling til krigsramte borgere

Dagen efter, om fredagen, var Salling Groups øverste ledelse parat med et nyt initiativ, som ledergruppen også fik på plads på meget kort tid: Salling Group gik sammen med Folkekirkens Nødhjælp om at starte en indsamling til de krigsramte borgere i Ukraine. 

Salling Group donerede selv 500.000 kroner til at kickstarte indsamlingen (og 500.000 kroner til varer og andre aktiviteter), og gjorde det samtidig muligt for kunderne i Bilka, Føtex, BR, Netto, Salling Stormagasiner samt i Starbucks og burgerkæden Carl’s Jr. at yde et bidrag til krigens ofre direkte ved kassen, både når de handlede lokalt eller online og på sms.

”Situationen i Ukraine og de forfærdelige billeder fra krigen påvirker os alle. Vi er som en stor dagligvarekæde ikke bare i Danmark, men også i Polen, tæt på kundernes hverdag, og det forpligter naturligvis. Derfor gør vi vores for at hjælpe de mennesker, der netop nu befinder sig i den helt forfærdelig situation,” hed det i en pressemeddelelse, som Salling Group sendte ud fredag eftermiddag.

Ifølge Michael Løve var der tale om beslutninger, som blev truffet i hovedkontoret i Aarhus, med meget kort betænkningstid og drevet af Per Bank.

»Jeg synes i høj grad, det siger noget om vores beslutningskraft og evne til at rykke hurtigt. Vi har en ret flad struktur, hvor der ikke er mange led fra Per Bank og ned til den enkelte butikschef. Så når vi træffer en beslutning øverst oppe, bliver der eksekveret på det med det samme,« siger Michael Løve.

Boykot af alle russiske varer

Den struktur skulle for alvor stå sin prøve om lørdagen, da Salling Group skabte overskrifter i alle danske medier, ved, som den første detailkæde, at gennemtrumfe en beslutning om at fjerne alle russiske varer fra hylderne i samtlige butikker – inklusive dem i Tyskland og Polen.

”Netto, Føtex og Bilka stopper salg af russisk producerede varer. Situationen er uacceptabel og dette er noget konkret, vi kan gøre,” skrev Michael Løve på LinkedIn – med tilføjelsen: ”Jeg håber, at dette initiativ spreder sig til andre brancher«. 

Opslaget fik på meget kort tid over en million visninger og tusindvis af positive kommentarer.

Og selv om Salling Groups aktion i første omgang kun betød, at 20 varer – herunder russisk vodka, chokolade og tandpasta - blev pillet ned fra hylderne, fik aktionen alligevel en stor effekt.

»I løbet af lørdagen fulgte andre danske kæder, blandt andet Coop, Dagrofa og Rema 1000, trop. I starten gik det lidt langsommere i Polen at få de andre kæder med, men hen over weekenden begyndte det at rulle, og alle de store kæder har nu meldt ud, at de også vil stoppe salg af russiske varer. Så jeg synes godt, vi kan tage en del af ansvaret for, at hele branchen tog denne beslutning, og det giver altså en impact, der kan mærkes,« siger Michael Løve.

Tænkte I på, at der måske er medarbejdere, der ikke synes, at det er en god ide?

»Det gør vi altid. Det slog os bare ikke som et af de tilfælde. Det har ligget os meget på sinde at fortælle, at det ikke handler om straffe de menige russere. Men vi har også følt, at det var den eneste måde, vi kunne råbe dem op på, givet, at de russiske medier er statskontrollerede, og at de langt fra får det sande billede at se. De ved formentlig slet ikke, hvad det er, der foregår«.

Kommunikation via video

Da først beslutningen om en boykot var truffet, skulle den kommunikeres ud til alle kædens butikker.

For få år siden ville det være sket i form af en mail til alle butikscheferne, som en stor del af dem – ifølge Michael Løve – formentlig ikke ville have set, endsige læst til ende.

»Det har været en af mine kæpheste lige fra starten af min tid i Netto at knække koden, så vi når ud til medarbejderne på en mere tidssvarende og dialogbaseret måde, for det gjorde vi ikke før. Vi i ledelsen var en fremmed størrelse, og under en tredjedel fangede de meldinger, der kom fra hovedkontoret«.

I dag bruger Netto-ledelsen en app som kernen i al kommunikation. 

»Appen har også en videokanal, og den er faktisk blevet vores vigtigste kommunikationsplatform til alle butikschefer og souschefer. En time efter, at Mette Frederiksen havde lukket landet ned under corona-krisen, lagde jeg en video ud, hvor jeg fortalte, hvordan vi ville håndtere situationen i Netto. Og vi lavede også meget hurtigt en besked til butikkerne, hvor vi fortalte om, hvordan boykotten af russiske varer skulle foregå,« siger Michael Løve. 

Økonomisk krigsførelse

Om lørdagen startede Netto den årlige fødselsdag i alle butikker, og Michael Løve kunne derfor ved selvsyn konstatere, hvor hurtigt butikkerne fik pillet de russiske varer af hylderne. 

»I løbet af lørdagen besøgte jeg omkring 20 butikker. Og jeg mødte kun opbakning fra de kolleger, jeg diskuterede det med,« siger Michael Løve.

Han understreger, at Salling Group ikke fortjener særlig hæder for at være først med aktionen.

»Jeg er overbevist om, at en af de andre kæder havde gjort det samme før eller siden, uanset om vi havde rykket som de første eller ej. Men det, at Salling Group gør det, har nok en større effekt, fordi vi har butikker i udlandet«. 

Hvad er Jeres overvejelser om at gennemføre aktioner, der fra russisk side vel godt kan opfattes som en form for økonomisk krigsførelse?

»Det er ikke normalt, at virksomheder som vores kaster sig ind i en konflikt på den måde, som vi har set nu. Men det her er en så forfærdende situation, at både jeg selv personligt og mange, mange virksomheder og privatpersoner har følt det nødvendigt at komme med en kollektiv reaktion på et af de værste overgreb, vi har set i nyere tid. Alle har ment, at den her sag er noget vi gerne vil gå i en konflikt for,« siger Michael Løve.

En del af en stor flok

For ham personligt har det været meget opløftende at opleve, hvordan både danske og udenlandske virksomheder har besluttet at cutte alle bånd til Rusland, uanset hvor ondt det måtte gøre på virksomhederne selv økonomisk. 

»Vi er bare en del af en stor flok, der har følt sig kaldet til at gøre alt, vi kunne, for at støtte Ukraine. Jeg kan ikke huske en konflikt, der har forenenet alle sammen så hurtigt, og hvor folk har været så villige til at risikere egen komfort, ve og vel og økonomi for at støtte en sag. Det giver mig noget tro tilbage på menneskeheden i en tid, hvor polariseringen øges,« siger Michael Løve.

Han er meget overrasket over i hvor høj grad helt almindelige danskere også har lyst til at hjælpe til.

»Det er meget rørende at mærke. Vi har fået utroligt mange henvendelser fra private, der gerne ville hjælpe med tøj og transport, men efter råd fra nødhjælpsorganisationerne har vi valgt at takke nej tak, og i stedet opfordre til, at man støtter de organisationer, der har infrastrukturen på plads med økonomiske bidrag,« siger Michael Løve.

I dag – en uge efter det russiske angreb blev indledt – er den synkende fornemmelse ikke længere helt så udpræget, og afløst af, hvad han selv betegner som ’en konstruktiv vrede’.

»Jeg ser lidt mere lyst på det nu, mest fordi vi i vesten har fundet sammen på en måde, som jeg ikke havde turdet håbe på. Men også fordi vi selv har været så tydelige i den måde, vi har ageret på, og fordi jeg synes, vi er lykkedes med at træffe nogle valg, der har battet noget«.

Alvorlige scenarier forude

Et sted i baghovedet lurer frygten for det utænkelige dog stadig, for eksempel hvis konflikten skulle trappes yderligere op og brede sig til andre lande.

Men selv uden at det hele – forhåbentlig ikke – ender i et ragnarok, er der nok af alvorlige scenarier, som Netto og resten af Salling Group skal forholde sig til på den lidt længere bane.

Lige nu er Michael Løve og den øvrige Salling-ledelse mest fokuseret på, hvad krigen kan komme til at betyde for råvarepriserne og inflationen.

Men den helt store joker er energiforsyningen.

»Vi skal til at se ind i, hvad der sker, hvis situationen eskalerer og vi for eksempel ikke længere aftager russisk gas, eller russerne selv lukker for hanen. Det vil øge priserne på energi markant, og kan give udfordringer for hele produktionsapparat. Jeg tror ikke, at vi skal frygte at der bliver knaphed på fødevarer, men vi kan stå overfor mere ustabile leverancer. Det er rigtig svært at planlægge den situation på forhånd, men det er det, vi skal i gang med nu,« siger Michael Løve.