Danmarks ambassadør i Rusland arbejder under stort pres fra Putin & Co.: »Der er ikke noget, ansatte husker bedre, end hvordan ledere navigerer i krisesituationer«

Når Jakob Henningsen forlader sit kontor på Prechistensky Pereulok 9 i Moskva, må han forvente, at russerne ved, hvor han er. Alle gader og stræder i den russiske hovedstad er plastret til med kameraer, der er udstyret med ansigtsgenkendelsesteknologi. Og det russiske statsapparat betjener sig også af andre metoder til at tracke ansatte ved vestlige ambassader, som Rusland har stemplet som ’uvenlige’ på grund af den militære og økonomiske støtte til Ukraine og de mange sanktionspakker vendt mod Rusland. Hvis Jakob Henningsen kommer med en udtalelse til et dansk medie, som russerne ikke bryder sig om, risikerer han prompte at blive indkaldt til ’kammeratlig samtale’.

»Der bliver holdt øje med, hvad jeg siger, og jeg er på den baggrund blevet taget i skole over udtalelser, russerne opfatter som ’provokerende’ eller som man ’ikke er enige i’. Derfor er det altid en balancegang, når jeg taler med pressen, for jeg skal jo også sikre mig, at ambassaden kan fungere, og at udtalelser ikke kompromitterer min og mine ansattes sikkerhed,« siger Jakob Henningsen, der tiltrådte som Danmarks ambassadør i Rusland den 1. september 2022 efter en lang karriere i diplomatiets tjeneste.

Prøver at bevare roen og skabe tryghed
Jakob Henningsen lægger ikke skjul på, at udstationeringen i Rusland har udviklet sig meget anderledes end forventet og planlagt, og derfor også har stillet ekstra store krav til hans lederrolle.

»Det pres, medarbejderne arbejder under i Moskva, har lært mig, hvor vigtigt det er have forståelse for og kunne udvise empati for den situation, de står i. Og så har det været meget vigtigt for mig at prøve at bevare roen og forsøge at skabe tryghed og stabilitet hos de få medarbejdere, vi har tilbage i Moskva.«

Da han i januar 2022 fik at vide, at posten var hans, så han frem til en kompleks, men spændende opgave på en ambassade med et bredt arbejdsfelt, dækkende det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, såvel som handels- og kultursamarbejde. Men inden Jakob Henningsen påbegyndte stillingen, var Rusland rullet ind over grænsen til Ukraine, og forholdet til Danmark og resten af Vesten endt under frysepunktet.

»Fra at være en vanskelig post blev det en ekstremt kompleks og uforudsigelig post, både personligt og fagligt,« siger Jakob Henningsen, der måtte lade sin hustru og søn blive hjemme i Danmark. Dén beslutning blev truffet af Udenrigsministeriet, der på grund af krigen vurderede stillingen som uegnet for familier med børn i skolealderen.

»Jeg var sådan set ret glad for, at ministeriet traf den beslutning,« siger Jakob Henningsen og henviser til, at den amerikanske skole, som hans søn skulle have gået på, hurtigt blev tvangslukket af de russiske myndigheder efter invasionen, ligesom de fleste expats forlod landet.

»Det betyder, at Moskva på ingen måde var velegnet for et dansk teenagebarn«, uddyber Jakob Henningsen.

Den russiske ’velkomstpakke’
På grund af det betændte forhold til Rusland har ambassaden siden krigsudbruddet kørt på meget lavt blus og med sparsom bemanding. Da Danmark i april 2022 udviste 15 russiske ambassadefolk, der var mistænkt for at være såkaldte ’udeklarerede efterretningsagenter’ (læs: spioner), svarede Rusland en måned senere igen ved at udvise syv danske diplomater fra Rusland.

Ved sin ankomst til Moskva blev Jakob Henningsen beordret til at afskedige yderligere ni navngivne lokalt ansatte medarbejdere.

»Hele kernen af ambassaden blev revet væk i, hvad man med en vis galgenhumor kan kalde en ’russisk velkomstpakke’ til mig som ny ambassadør,« siger Jakob Henningsen.

Mange af de lokale ansatte havde arbejdet på ambassaden i årevis og var rystede og chokerede over at være blevet brikker i det politiske spil. I tæt samarbejde med København blev der arbejdet på højtryk på at strikke aftrædelsespakker sammen for de afskedigede medarbejdere, ligesom ambassaden lavede en art uofficiel jobbank i Moskva, for at få de afskedigede ansatte på andre ambassader. Det lykkedes at få alle sendt videre i jobs på nær to, som valgte at gå på pension. For både de afskedigede og tilbageværende medarbejdere blev der tilbudt psykologbistand.

Det lyder ikke som en klassisk ambassadøropgave at åbne en jobbank?

»Det var en ekstremt atypisk ambassadøropgave, men jeg har kunnet se, at investeringen i at få hjulpet de afskedigede medarbejdere godt videre har givet stor goodwill hos de tilbageværende, fordi de kunne se, at vi rent faktisk kærer os om ambassadens medarbejdere«.

Ambassadøren måtte onboarde sig selv
De mange udvisninger og fyringer betød, at Jakob Henningsen den første måneds tid stort set var den eneste dansker på ambassaden.

»Jeg måtte i høj grad onboarde mig selv og bagefter – med virkelig god hjælp fra de tilbageværende russiske lokaltansatte – onboarde de nye danske medarbejdere, som kom ind i november 2022,« konstaterer Jakob Henningsen.

Ambassaden må også klare sig uden blandt andet udsendte sikkerhedsmedarbejdere.

Føles det ikke utrygt, at der ikke var noget egentligt sikkerhedsapparat på ambassaden?

»Vi følger hele tiden situationen tæt i samråd med de danske myndigheder og vores partnere fra særligt de øvrige ligesindede lande i Europa og Nordamerika, både lokalt og på hovedstadsniveau. Hvis man i København skønner, at der er personlig risiko, vil man selvfølgelig ikke lade os være her,« siger Jakob Henningsen.

Evakueringer og flugtplan under mytteri
Undervejs har han og de i alt fire andre danske ambassadefolk oplevet mange dramatiske episoder, herunder terrorangrebet på Crocus City Hall i Moskva, hvor over 140 blev dræbt.

En af de mest uforudsigelige begivenheder fandt sted i juni 2023, da Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin, forsøgte et mytteri og sendte sin hær på march mod Moskva. Da Prigozins hær med stormskridt nærmede sig Moskva, sendte Jakob Henningsen ambassadestabens familier ud af landet.

»Hvis medarbejderne skulle kunne koncentrere sig om arbejdet og de opgaver, vi fik fra København, var det nødvendigt, at de ikke sad og var bange for, om deres hustruer og små børn var i sikkerhed. Så dem sendte vi ud,« siger Jakob Henningsen og tilføjer:

»Helt konkret lavede vi derudover aftaler med nogle af de ambassader, som er bedre sikret end os. Hvis situationen blev yderligere tilspidset, stod både den svenske og finske ambassade eks. klar til at tage os ind.«

Ifølge ambassadøren er det ikke kun under terror- eller kupforsøg, at hans folk har haft anledning til at føle sig utrygge. Flere af de ambassader, Danmark arbejder tæt sammen med, har oplevet ubehagelige episoder rettet mod enkeltpersoner.

»Det er klart, at alle episoder, der rammer kollegaer, skaber en utryghed,« lyder det fra Jakob Henningsen.

Hotline til Putin skal hindre katastrofe
Hvorfor giver det overhovedet mening at opretholde en ambassade i Rusland, når klimaet er så fjendtligt?

»Mange af de samarbejdsfora, hvor vi tidligere mødtes regelmæssigt med Rusland, er enten gået i dvale eller er nu uden russisk deltagelse på grund af krigen i Ukraine. Dermed er vi som diplomater i Moskva de eneste, der omgås russerne på daglig basis. Eftersom de fleste vestlige journalister, herunder alle danske, har måttet forlade Rusland, er vi ligeledes de eneste øjne og ører på stedet. Dermed er ambassadens førstehåndsindtryk vigtig for at kunne bidrage til en bedre forståelse af situationen i Rusland hjemme i København. Derudover er det vigtigt at have direkte diplomatiske kommunikationskanaler i tilspidsede politiske situationer, som forhåbentlig kan bidrage til at forhindre, at misforståelser eskalerer til noget meget større«, siger Jakob Henningsen.

Som eksempel på vigtigheden af fortsatte diplomatiske forbindelser nævner han, at både Rusland og NATO-landene siden krigsudbruddet har øget antallet af militærøvelser i Østersøen markant. Frygten er, at en utilsigtet hændelse kan eskalere til noget meget voldsomt.

»Hvis der sker en ’misforståelse’ i forbindelse med en af de øvelser, er det vigtigt at have nogen, man kan ringe til og søge at deeskalere situationen. Hvis vi pludselig en dag er helt oppe på den høje klinge, er det rart at vide, at vi stadig har diplomatiske kontakter både i Moskva og i København.«

Hvem er det helt konkret, du kan ringe til i sådan en situation?

»Der kan jeg til landekontoret i det russiske udenrigsministerium, hvor jeg har en hotline, som jeg kan ringe til 24/7. De er vores brohoved ind i hele den russiske statsadministration. Og det har jeg også til den russiske ambassadør i København.«

Russerne skal vide, at vi faktisk ikke ønsker at destruere Rusland
At opretholde den varme linje i et tiltagende fjendtligt forhold er en vigtig opgave. Men det er ikke den eneste.

Som en del af jobbeskrivelsen sender ambassadøren jævnligt rapporter hjem til København med vurderinger af, hvad der sker i Putins inderkreds, blandt andet baseret på samtaler med de repræsentanter i Rusland, som stadig vil tale med en ambassadør fra et ’uvenligt land’ eller repræsentanter fra særligt landene i det såkaldte Globale Syd, som Rusland har iværksat en større charmeoffensiv overfor, siden krigen startede.

»Bagtæppet er trist, men opgaverne er meget, meget meningsfulde for mig. Jeg synes, det er enormt vigtigt at kunne sende analyser hjem til Danmark, som forhåbentlig kan bruges i det politiske system til at få en bedre forståelse af, hvad er det for et Rusland, vi står overfor, og som dermed kan bruges som en brik til at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag i København«.

Selv om det er blevet sværere med tiden, er det også en vigtig del af Jakob Henningsens mission at gå i dialog med meningsdannere og helt almindelige russere for at vise dem, at der er et alternativ til repression og diktatur. Og for at forklare, at Danmark ligesom det øvrige Vesten gerne vil have et bedre forhold til Rusland, men at det er en forudsætning, at angrebskrigen mod Ukraine opgives, og at de russiske tropper trækkes ud af de besatte områder.

»Jeg synes, det er vigtigt at være til stede, så vi kan fortælle den russiske befolkning, at vi faktisk ikke er nazister, og at Rusland ikke er under angreb fra det kollektive vesten, som er Kremls narrativ på medieplatforme i Rusland. Det er en vanskelig opgave, men jeg håber, at vi kan skubbe bare lidt til opfattelsen,« siger Jakob Henningsen.

Færre tør møde ambassadøren nu
Specielt i starten af hans ophold i Moskva havde han god succes med at få russiske tænketanke og universitetsfolk i tale, men han har oplevet, at det bliver sværere og sværere at finde nogle, der vil – eller tør – indgå i en dialog med ham.

»Det repressive greb strammes hele tiden i Rusland, og det gør, at der er færre, der må og tør mødes med os,« konstaterer Jakob Henningsen, der i stedet forsøger at vise flaget på andre måder.

Sammen med de øvrige EU-ambassadører og kollegaerne fra den britiske og amerikanske ambassade deltog han for eksempel ved en retssag, hvor den russiske journalist og menneskerettighedsforkæmper Vladimir Kara-Murza blev idømt 25 års fængsel for ’højforræderi’, fordi han havde tilladt sig at kritisere Ruslands invasion af Ukraine.
Efter domfældelsen holdt de vestlige diplomater en lille tale om deres syn på retssagen udenfor retslokalet.

»Russiske medier var massivt til stede, og de blev også nødt til at beskrive vores tilstedeværelse og synspunkter, fordi de ikke kunne ignorere, at vi var der.«

Vil tænde et lille lys i mørket
Jakob Henningsen deltog også i den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs begravelse tidligere i år og lykkedes med at lægge blomster ved gravstedet, trods et massivt opbud af politi- og sikkerhedsstyrker.

»Der var et ekstremt stort sikkerhedsopbud, og det var en ret intimiderende oplevelse, ikke mindst for de russere, som havde modet til at troppe op og vise den sidste respekt for Navalnyj. Ingen af de deltagende var i tvivl om, at deres tilstedeværelse blev registreret af myndighederne,« siger ambassadøren.

Ifølge Jakob Henningsen er det vigtigt at være til stede ved sådanne lejligheder for at give et signal om, at Danmark støtter de demokratiske kræfter i landet, og dermed tænde et lille lys i mørket.

»Det er vigtigt for mig at få vist, at vores værdier er baseret på demokrati og pluralisme. Forhåbentlig kan vi være med til at indgyde et lille håb om, at der findes en anden vej, og at vi fra Vesten ikke har glemt de russere, der ønsker et andet og bedre samfund«, siger Jakob Henningsen.

Ambassadøren tager selv skraldet
Sideløbende med den mere aktivistiske del af jobbet har Jakob Henningsen brugt mange kræfter på at genopbygge ambassaden, der ved hans tiltræden nærmest var lagt i ruiner på grund af de mange udvisninger og påtvungne fyringer.

Men han understreger, at det i lang tid fremover formentlig vil fortsætte med at være ’en fuldstændig anderledes ambassade,’ som han udtrykker det.

»Før invasionen var det her en stor og dynamisk ambassade. Men efter at man fra vestlig side iværksatte massive sanktioner, både politisk, økonomisk og kulturelt, blev afdelingerne for politik, handel og kultur stort set lukket ned. Kulturprojekter kører på vågeblus, og handelsarbejdet har været koncentreret om at hjælpe danske virksomheder ud af Rusland«.

Den måske største ledelsesopgave har været at få ambassaden til at fungere med så få udsendte medarbejdere. Kort efter sin tiltræden orienterede Jakob Henningsen alle om, at de kunne se frem til radikalt ændrede arbejdsopgaver.

»Jeg fortalte dem, at vi alle sammen måtte tage del i stort set alle opgaver, også opgaver som under normale omstændigheder er atypiske for os, og som vi ikke blev udsendt til.«

På den særlige og hermetisk aflukkede ’danskergang’ er det for eksempel ambassadøren selv og hans tre danske medarbejdere, der på skift sørger for rengøringen.

»Vi skiftes til at tage en oprydningsrunde og tage skraldespanden med ud, så der ser ordentligt ud. Der er mange andre lavpraktiske ting, som medarbejderne også hjælper med at løse. Mine kollegaer udviser utroligt stor forståelse for, at vi under de her ekstreme vilkår simpelthen bliver nødt til at trække på samme hammel. Teamet har været helt fantastisk til at udvise fleksibilitet og teamwork,« siger Jakob Henningsen.

Det har de vel kun, fordi de ved, at du har deres ryg og har formået at skabe følgeskab?

»Det håber jeg, at du har ret i. De kan jo se, at jeg heller ikke er for fin til at tage del i de her opgaver. Og jeg håber også, at de kan mærke, at jeg er optaget af, om de føler sig i sikkerhed, og om de er mentalt ovenpå,« lyder det fra Jakob Henningsen.

Efter to hæsblæsende år i Putins Rusland sætter han i august kursen mod Polen. Som led i den kommende rokade i udenrigstjenesten bliver det hans nye tjenestested.
Som ambassadør i et land, der grænser op til Ukraine, vil han stadig være tæt på krigen i Ukraine, men han får mulighed for at blive genforenet med sin familie.

»Det ser jeg meget frem til, og så må jeg indrømme, at jeg også glæder mig til at få et arbejdsliv med et skær af normalitet over sig. Opholdet i Rusland har på alle måder været en ekstrem oplevelse, men også utroligt lærerigt, både personligt, fagligt og ledelsesmæssigt,« lyder det fra Jakob Henningsen.