Ledere går efter personlig udvikling og indflydelse – ikke høj løn

Som leder har man et stor ansvar over for sine medarbejdere og sin arbejdsplads. Og selvom man godt kunne forestille sig, at ledere derfor forventer en høj løn til gengæld for alt ansvaret, er det faktisk ikke lønnen, som har drevet størstedelen af danske erhvervsledere til at blive ledere.

Det viser en ny undersøgelse fra Lederne, hvor mere 6.100 ledere har svaret. I undersøgelsen er de mange tusinde ledere blevet spurgt om, hvad det var, der fik dem til at gå ledervejen – og her tæller lønnen ikke meget.

Den absolutte hovedårsag til at vælge ledelse er, at man har mulighed for udvikle sig. Hernæst kommer muligheden for indflydelse samt selve udfordringen ved at være leder.

»At være leder handler i dag ikke om at hive en høj løn hjem. Det kan man ligeså nemt gøre som specialist. Nutidens ledere går langt mere målrettet efter et personligt ønske om udvikling og efter at få indflydelse til at gøre ting anderledes og bedre, end hvad de har set folk gøre før dem«, siger Michael Uhrenholt, der er teamchef og ledelsesrådgiver i Lederne.

Mænd går mere op i løn og kvinder motiveres af personaleledelse

Selv om højere løn kun var et motiv for at blive ledere blandt 15 procent af lederne, så er der her en markant kønsmæssig forskel på, hvordan kvinder og mænd ser på det med lønnen.

Det er nemlig 18 procent af mændene, der svarer, at højere løn var et af de tre væsentligste motiver til at blive leder, mens det kun gælder for 9 procent af kvinderne.

»Jeg tror ikke, at den her forskel handler så meget om køn, som den handler om, hvor man er leder henne. Vi ved, at folk, som arbejder i konkurrenceprægede miljø – hvor der også er flest mænd og mandlige ledere – ofte er mere fokuseret på lønnen, fordi det er en blåstempling af ens arbejde. Altså handler det mere om, at de mandlige ledere er steder, hvor lønnen bare betyder mere. Min oplevelse er imidlertid, uanset køn, at løn ikke kan motivere på den lange bane, men at det til gengæld kan være demotiverende for den enkelte, hvis man oplever, at lønnen ikke er fair«, siger Michael Uhrenholt.

Analysen viser også, at signifikant flere kvinder end mænd svarer, at lysten til personaleledelse var et af de tre væsentligste motiver til at blive leder; og ligesom med lønnen kommer det svar heller ikke bag på Ledernes teamchef og ledelsesrådgiver.

»Vi ved, at der er flere kvinder i fx omsorgsfag, ligesom der er flere kvindelige førstelinje-ledere, hvor man har personaleansvar over for mange medarbejdere, mens der – trods arbejdet med at få flere kvinder i ledelse – stadig er en større andel af mænd blandt chefer og direktører. Derfor er det ikke overraskende, at kvinderne er mere motiveret af personaleledelse og er optaget af at engagere, motivere og sætte det rigtige hold af medarbejdere i deres afdelinger, fordi mange mænds fokus er et andet sted qua deres stillinger«, siger han.