Vinderen af talentprogrammet Cheferne: »Der er sket et skifte, hvor vi ikke længere vil nøjes med det dygtige røvhul«

Der er en scene i DR-programmet ’Cheferne – jagten på talentet’, hvor tre af deltagerne sidder sammen på bagsædet af en minibus. Deltagerne skal vise deres evner i kriseledelse og er på vej ud i en skov, hvor de skal bygge en tovbro og hjælpe en tilskadekommen person over en kløft.

I minibussen taler de tre om, hvordan de skal løse opgaven. Den ene af deltagerne, Pi, som er i starten af 20’erne, fortæller, at hun bestemt ikke er bange for at være den første til at prøve noget. Anderledes tilbageholdende er den over ti år ældre Sia.

Men så, efter de to andre har talt, bryder hun ind. Der er noget, hun bliver nødt til at fortælle, inden de når ud i skoven.

»Jeg har tidligere følt en stor skam over den her slags fysiske konkurrenceøvelser. Især da jeg var barn. Jeg følte mig forkert. Nok også fordi jeg engang vejede mere. Det føltes som at være det svage led, den, der slower teamet ned,« siger hun.

Det er ikke altid, hun har fået sagt fra. Som dengang på et teambuilderkursus, hun var på med en virksomhed, hvor medarbejderne skulle hjælpe hinanden over en høj bjælke.

»Jeg endte med at slå mig ret meget, fordi jeg bare skulle have det overstået og ikke turde sige fra. Det var over min grænse. Og derfor deler jeg det her med jer. Det skal ikke ske igen.«

I dag ser Sia tilbage på scenen fra skoven som noget af det mest lærerige ved at være med i tv-programmet.

»Vi havde et helt vildt godt samarbejde under den opgave. Og det tror jeg hænger sammen med, at jeg turde være sårbar og ikke forsøgte at være noget, jeg ikke er. Det gjorde det ikke bare lettere for mig, men også for de andre, fordi de vidste, hvad de skulle tage hensyn til. Så fordi jeg turde udstille min egen svaghed, så fandt vi en vej, hvor ingen blev hægtet af, og hvor vi alle stod tilbage som vindere,« siger Sia, da vi taler med hende få dage før publiceringen af det sidste afsnit, hvor hun bliver kåret som den endelig vinder.

Oplevelsen i skoven var »lidt af en øjenåbner,« fortæller hun. Nu stod det klart for hende, at du som leder ikke behøver at fremstå som en alvidende, ufejlbarlig superwoman, der kan forcere selv den højeste bjælke med et smil på læben.

»Det fortalte mig, at jeg var bedst, når jeg turde være mig selv med alle de fejl og mangler, jeg har,« som hun siger.

Mange unge tøver i dag med at vælge ledervejen. Måske fordi de har mødt for mange af den type ledere, der forsøger at fremstå perfekte og i øvrigt ikke er interesserede i at lytte på andre end sig selv, mener hun.

»Hvis det er det, man forbinder ledelse med, så kan jeg godt forstå, hvorfor nogle hellere vil noget andet,« siger hun.

Men heldigvis er der sket et skifte, mener hun, der peger i en anden retning. En retning, hvor lederen i højere grad lytter og tør være sårbar, og hvor det ikke er afgørende, om du går på arbejde i skjorte og blanke sko.

»Tidligere var det nok, at du leverede resultater – også selvom du tabte en masse folk undervejs, som gik ned med stress og brændte ud. Men det er jo ikke en arbejdsplads, hvor man gider at være i længden. Og hvis folk smutter, så har du ikke rigtigt vundet. I hvert fald ikke i min optik,« siger hun.

»Heldigvis tyder meget på,« fortsætter hun »at vi ikke længere vil nøjes med det dygtige røvhul. Folk vil gerne have en leder, der tør stå ved sig selv på godt og ondt, og som interesserer sig oprigtigt for sine ansatte.«

Og sådan en leder er Sia. I hvert fald ifølge dommerpanelet i programmet, som består af topcheferne Lars Sandahl Sørensen (CEO i Dansk Industri), Anne Buchardt (Head of Private Banking & Investment i Danske Bank) og Casper Kirketerp-Møller (CEO i Clever).

I programseriens sidste scene, hvor Sia står i en lyserød striktrøje, skotskternede bukser og store tunge, guldøreringe, lyder det blandt andet fra panelet, at hun er »åben, empatisk og stiller spørgsmål til sine omgivelser,« at hun »formår at få folk til at arbejde virkelig godt sammen,« og at hun »har vist os alle sammen, at det at være en god leder ikke har en fast form. Man skal ikke nødvendigvis gå i skjorte og slips. Ledelse handler om at være rigtig god til mennesker. Og det er Sia.«

Sommerfugle i maven
I sommer spekulerede Sia over, hvad hendes næste karriereskridt skulle være. Hun sad på tredje år i et job som projektleder i NGO’en Ungdomsbureauet. Spørgsmålet var, om hun skulle fortsætte som leder eller prøve noget helt andet. Men igen og igen havnede hun »på noget med ledelse,« som hun formulerer det.

»Jeg kunne mærke, at det føles virkelig fedt, når man kan være med til løfte en fælles dagsorden og få andre folk til at gøre deres bedste og udvikle sig som gruppe. Det er det, der giver mig sommerfugle i maven. På den gode måde,« siger Sia, der lige siden hun var teenager har haft berøring med ledelse - blandt andet som forperson for både elevrådet og Operation Dagsværk.

Dagen efter, hun var nået frem til, at hendes næste job skulle handle endnu mere om ledelse, blev hun kontaktet af selskabet bag programmet Cheferne. Et tegn fra de højere magter på, mente hun, at det var den vej, hendes livsbane skulle gå.

»Så tog det ene bare det næste, og så stod jeg pludselig der i studiet,« siger Sia, der har oplevet det som »udfordrende og hårdt« at være med. Men frem for alt »megasjovt.«

»Jeg så det faktisk ikke så meget som en konkurrence, men som en god mulighed for at lære nogle nye mennesker at kende. Det synes jeg altid er vildt sjovt.«

Var det ikke svært at tænke sådan i et set-up, hvor I var hinandens konkurrenter?

 »For mig fyldte den der konkurrencedel meget, meget lidt. Vi skulle jo både være hinandens teamledere og teammedlemmer. Og hvis du ikke læner dig ind i de roller og gør det så godt, du kan, så er der jo ingen, der får noget ud af det. Så min tilgang var at gøre mit til, at vi alle fik det bedste ud af det,« siger hun.

Det var langt fra alle opgaver, hun følte sig hjemme i – det galt især opgaverne i starten af programmet, som handlede om bundlinje og salg.

»Jeg tænkte bare ’fuck’. Jeg har jo intet at bidrage med her,« siger hun. Men som programmerne skred frem, kom der mere og mere fokus på at lede mennesker. Og her kunne hun mærke, at hendes evner kom bedre i spil. Og det var altså de evner, dommerne valgte at lægge vægt på i deres bedømmelse.

Men er det ikke problematisk, hvis en leder ikke interesser sig for bundlinjen?

»Det kommer nok lidt an på jobbet. Men noget at det, jeg også indså i programmet, det var, at jo bedre, du får folk til at arbejde sammen, jo større sandsynlighed er der for at skabe gode resultater – især på den lange bane,« siger hun.

Nyt lederjob
Som vinder af programmet har Sia fået mulighed for at vælge et lederjob hos en af de tre dommeres virksomheder. Og her er valget faldet på Dansk Industri, hvor hun nu skal være projektleder i afdelingen for global udvikling og bæredygtighed - i første omgang uden personaleansvar, men det håber hun på sigt at kunne få.

At hun har valgt netop DI hænger sammen med, forklarer hun, at det dels er et stort hus med mange muligheder for at udvikle sig, og at det dels er en organisation, hvor man kan være med til at »bidrage til en større dagsorden,« som hun udtrykker det.

»Jeg er optaget af al det nære – arbejdsmiljø og samarbejde – men det er vigtigt for mig, at virksomheden også arbejder for en større sag. Og det er mit indtryk, at der er mulighed for begge dele i jobbet og i organisationen generelt,« siger hun.

Har du overvejet, om nogle af dine kolleger vil se skævt til dig, fordi du har fået jobbet igennem et talentprogram i fjernsynet?

»Ja, det har jeg. Men det er jo ikke et eller andet tilfældigt lederjob, jeg har fået. Det er sammensat ud fra en masse gode snakke om mit interessefelt og min faglighed. Så jeg føler mig tryg ved, at jeg har kompetencerne til det, jeg skal lave. Og det tror jeg nu også, at folk vil opleve. Og indtil nu har alle været rigtig søde og imødekommende,« siger Sia, der begyndte i jobbet i februar måned, men først her efter det sidste program har været sendt har kunnet fortælle andre uden for virksomheden om sit nye job.

Hvis du på sigt også får personaleansvar, hvordan vil du så gribe den del af lederjobbet an?

»Som man også har set mig gøre det i programmet. Og det er jo ikke ved at stå og kommandere. Jeg ser mere lederen som en tjener, der skal lytte, stå til rådighed og hjælpe holdet med at løfte i flok. Det er den form for ledelse, jeg er drevet af. Og som jeg tror på, man kommer længst med,« siger hun.

Sia er glad for den jobmulighed, der for hende kom ud af at være med i Cheferne. Men hun håber også, at programmet kan være med til at vise, at du ikke behøver at være et overmenneske for at blive en god leder.

»Det bedste er at få en leder, der tør sige, at de er i tvivl. Det mister man ikke sin autoritet af. Nærmere tværtimod.«

Alle otte afsnit af ’Cheferne – jagten på talentet’ kan streames på dr.dk.