»For at være helt ærlig er det ikke personlig vinding, som er det vigtigste for mig mere«

Når man træder ind i Saxo Banks domicil på Tuborg Havn i Hellerup, bliver man stadig mødt af to ægte Formel 1-biler, en skinnende Lauge Jensen-motorcykel og et skelet af en tyrannosaurus rex. Og på tradinggulvet nærmest skriger en olm tyr og en brølende bjørn (symbolet for hhv et bull og bear-marked, red.) til både besøgende og ansatte, at det her er et sted, hvor kapitalisme absolut ikke er et skældsord, og hvor penge er det eneste, der tæller.

Men oppe på 5. sal, hvor direktør og medejer Kim Fournais holder til, er der noget, der har forandret sig. Mest markant måske i Kim Fournais selv.

»For at være helt ærlig, så er det ikke personlig vinding, som er det vigtigste for mig mere. Altså, jeg vil rigtig gerne udvikle en god forretning, det skal der ikke herske nogen tvivl om, men det siger mig ikke så meget bare at sidde og bruge penge på ingenting,« lyder det fra Kim Fournais i podcasten Ledelse med Vilje.

Det er nye toner fra en mand, der sammen med sin tidligere partner og medejer, Lars Seier Christensen, i årevis har været det tætteste, vi herhjemme har været på de Wall Street-arketyper, man ellers kun kender fra amerikanske film. Kim Fournais har da også tjent styrtende med penge og ejer både sin egen ø, Vejrø nord for Lolland, sit eget fly og mange andre materielle goder, som de fleste kun kan drømme om.

I mange år har han desuden været entusiastisk fortaler for den omstridte amerikanske filosof Aynd Rand, der – groft sagt – hyldede kapitalismen i sin mest brølende form, herunder den produktives ret til at udfolde sig helt frit.

Men i dag lyder der noget mere forsonende toner fra Kim Fournais. Han er, siger han, meget mere optaget af, hvad der forener og binder Danmark og danskerne sammen, end hvad der skiller os ad, og taler i dag for en ’humanistisk kapitalisme’, hvor penge er et værktøj og ikke et mål i sig selv, og hvor entrepeneurship går hånd i hånd med velfærdsstaten.

Fra højrisiko til den brede investor
Også Saxo Bank har ændret sig markant. Fra en bank med højrisikofyldte valutatransaktioner som den primære vare på hylden til et finansielt supermarked med en handelsplatform, hvor både professionelle og private aktører kan handle aktier, obligationer og mange andre finansielle produkter. Og som ligger et godt stykke væk fra udgangspunktet i 1992, hvor Seier & Fournais opererede i en branche, som var udpræget spekulativ, nogle ville sige betændt. Det har været en transformation, Kim Fournais så nødvendigheden af meget tidligt, men som tog mange år at gennemføre.

»Jeg er meget, meget glad for, at vi gennemførte det skifte. Selv om det tog lang tid, har det gjort, at vi er på et helt andet plan i dag, end vi ellers ville have været, hvis vi overhovedet havde været her, hvis vi ikke havde gjort det,« konstaterer Kim Fournais, der i dag er CEO i en bank med 820.000 kunder verden over, 270.000 gennemførte handler hver dag og mere end 640 milliarder kroner i kundeaktiver.

Stadig ar efter stor fyringsrunde
Før i tiden havde Saxo Bank ry for at være et hårdt sted at arbejde. For nogle år siden anklagede den nuværende formand for Finansforbundet, Kent Pedersen, ligeud Saxo Banks ledelse for at have ’en meget trist holdning til sine medarbejdere’.

»Der er jo direktører, der på deres hjemmeside skriver, at man burde fyre de 10 procent dårligst performende medarbejdere om året, bare lige for at holde virksomheden i stemning. Det synes jeg er kynisk,« lød det fra Kent Petersen i forbindelse med en fyringsrunde i banken.

I dag er Kim Fournais og banken et andet sted. Og en af de største fortrydelser i Kim Fournais’ mangeårige virke i banken er, erkender han i Ledelse med Vilje, netop den fyringsrunde. Den fandt sted i 2012 og kom efter, at banken havde købt Brørup Sparekasse og spredt sig til en række andre aktiviteter, blandt andet et ejendomsselskab og investorportalen Euroinvestor.

»For at være helt ærlig var det vores egen dumhed. Det var virkeligt, virkeligt dårlige beslutninger, og vi satte gang i ting, som vi i virkeligheden ikke vidste noget om. Det ville fuldstændig have splittet vores organisation ad, hvis vi ikke havde revet plasteret af,« konstaterer Kim Fournais i dag.

Ud over at frasælge Brørup Sparekasse og resten af de tilkøbte aktiviteter – og dermed reducere, hvad Kim Fournais betegner som ’psykopatisk høje omkostninger’ – blev 15 procent af medarbejderne, 266 i alt, afskediget.

Fyringsrunden gav voldsomme rystelser og også et hak i medarbejdernes tillid, som det ifølge Kim Fournais har taget meget lang tid at bygge op igen.

»Der er stadig ar i organisationen, og det er sgu ikke en af mine stolteste perioder, men det var nødvendigt at gøre det, fordi der ikke var udvist rettidig omhu i min optik. Det har i hvert fald lært mig, at jeg gerne vil prøve at undgå noget tilsvarende. Jeg vil hellere tage det up front og tage nogle af de svære beslutninger lidt tidligere,« konstaterer Kim Fournais.

Chefens ’blind spots’
Efter 30 år som øverste chef i Saxo Bank er han i det hele taget blevet mere åben om egne fejl og mangler. ’Blind spots’, som han kalder dem. Et af dem er, at hans passion og energi nogle gange hindrer ham i at se, hvordan han virker på andre.

»Den bedste måde at spotte blind spots på er, at der er nogle mennesker omkring en, der siger: ’Undskyld, er du klar over, hvad det egentlig var, du lige gjorde, eller hvordan det virkede på andre?’ De færreste mennesker har et ønske om at komme på arbejde hver dag og gøre andre mennesker kede af det eller gøre nogle dumme ting. Det hedder jo blind spots, fordi man ikke selv ser dem.«

Selv om mange måske opfatter ham som en chef, der styrer biksen med fast og hård hånd, understreger Kim Fournais, at han ansporer til en arbejdskultur, der er baseret på tryghed, tillid og åben dialog. Og at han gerne vil – og faktisk også forventer – at blive sagt imod.

»Kulturen og menneskene betyder alt for mig; det er det DNA, der skal driver butikken videre. Vi vil gerne være en purpose- og missionsdrevet kultur og ikke en hierarkisk kultur. Når man ser på autokratier rundt omkring i verden, så sidder der nogle ledere, som bestemt ikke har lyst til, at der er nogen som helst, der kommer med nogle gode ideer eller på noget niveau antyder, at de tager fejl. Det er også derfor, autokratier typisk ikke er super langtidsholdbare, fordi så bliver man bare ikke dygtigere,« siger Kim Fournais.

Kræver tillid at tale chefen imod
Han erkender blankt, at det kan kræve en del mod af specielt nye medarbejdere at åbne døren ind til chefen og udbryde: ’Det var virkeligt dumt, det du gjorde der’.

»Det er noget, som kræver tillid, og som man ikke kan forvente af alle mennesker. Man kan godt forvente det af dem, der er tæt på én, men det kræver, at vi har en tryghed med hinanden, og at vi kan tale lige ud af posen, og at det også bliver modtaget på en positiv måde, selvom man er passioneret og energisk. Det er nok det, der mest er mit problem, at nogle gange så tænker folk: ’Hold da op, hvad skete der lige der?’ Jeg har meget energi, og jeg har mange holdninger. Men jeg elsker gode diskussioner. Derfor betyder det også meget for mig personligt, at jeg går rundt og får talt med folk og er tilgængelig.«

Tillid og tryghed er også helt afgørende for Kim Fournais, når der skal træffes beslutninger, siger han.

»Det allervigtigste for mig som leder er at have en sund organisation, hvor medarbejderne på kryds og tværs har tillid til hinanden, deres ledere og strategien. Når der skal træffes svære beslutninger eller laves forandringer, så er de her elementer grundstenene for, at det går op i en højere enhed. Hvis det ikke er til stede, så skal man turde sig det højt og adressere det,« lyder det fra Kim Fournais, der tilføjer:

»Dér, hvor der virkelig kommer nogle fantastiske ting ud af det, er jo når man kan skabe et trygt rum, og man kan høre, hvad folk har på hjertet og i hovedet og så få diskuteret tingene.«

Mange timer er ikke et mål i sig selv
Mange har sikkert en fordom om, at det kræver blod, sved og tårer – og ikke mindst rigtigt mange arbejdstimer – at begå sig i Saxo Bank. Men selv om Kim Fournais ikke bryder sig om begrebet work-life balance (vi har jo kun ét liv, så hvad er egentlig modsætningen? som han udtrykker det) understreger han, at ingen forventer, at medarbejderne sidder klistret til kontorstolen fra tidlig morgen til sen aften.

»Jeg tror, at folk i Saxo Bank arbejder rimelig intensivt med tingene, men det at sidde her i mange timer er ikke et mål i sig selv. Det vil jeg gerne slå fuldstændig fast. Måske arbejder vi mere end forskellige andre virksomheder eller faggrupper, det vil jeg slet ikke afvise, men hvis man bare giver den max gas hele tiden, så vil vi alle sammen på et eller andet tidspunkt brænde ud. Det her er i virkeligheden mere noget med at få tingene til at ske, mens folk smiler. Det er den gode gamle klassiker med Work Smarter, Not Harder,« siger Kim Fournais.

I perioder – som aktuelt med integrationen af den hollandske Binckbank, der har gjort flere knuder end håbet – forventes det, at alle giver den en ekstra skalle. Men for Kim Fournais er nøglen til at lykkes med projekterne ikke ekstremt mange timer på jobbet. Det handler om få folk til at arbejde sammen på den rigtige måde.

»Når folk begynder at bruge hinanden til at få tingene til at ske, så kan man arbejde smarter og ikke nødvendigvis harder, og hvor folk stadig smiler og kan være stolte og glade, når de kommer igennem det.«

60-80 timer om ugen
Når det gælder hans eget arbejdsliv, vurderer Kim Fournais, at han i alle 30 år har arbejdet mellem 60 og 80 timer om ugen.

»Jeg arbejder sikkert mere, end hvad folk vil sige er fornuftigt, men det er nok også fordi, jeg ikke kan lade være. Nogle gange er det helt sindssygt, og så kan det også godt være over 80 timer. Men det kan jeg ikke blive ved med at gøre, og det er heller ikke fordi, det altid huer mig. Men jeg føler et stort ansvar for det, jeg laver. Vi har 2500 ansatte, vi har aktionærer, vi har omkring 880.000 kunder, som har betroet os over 600 milliarder kroner, og derfor bliver jeg også bare nødt til at være der, når der sker ting.«

Med årene er han blevet bedre til at trække stikket og arbejder også af og til hjemmefra. Men som udgangspunkt er både han og alle andre ansatte på plads på kontoret.

»Vi har en kultur i Saxo bank, hvor vi faktisk gerne vil have, at folk kommer på kontoret, fordi vi har brug for de sociale relationer. Alle mennesker troede under Corona, at de kunne sidde på Teams i underbukser derhjemme og passe tingene. Det kan man godt gøre nogle gange, men det er ikke det, der skal være det bærende og drivende element, for så får man ikke lært hinanden ordentligt at kende, og så vil der ikke være tillid nok,« siger Kim Fournais.

Vil altid være involveret i Saxo Bank
Selv om antallet af timer på jobbet kan være ekstremt – og i virkeligheden også lidt af en anakronisme i en tid, hvor mange topchefer går all in på mindfullness og meditation – er det stadig lysten, der driver værket, understreger Kim Fournais, der ikke har aktuelle planer om at sige farvel til banken.

»Jeg tror på det, jeg laver, og jeg udstråler energi, og det gør også at, at jeg i hvert fald til tider, også kan finde ud af at motivere andre og trække dem lidt i den rigtige retning. Så længe mit hjerte banker, vil jeg gerne være involveret i Saxo Bank,« lyder det fra Kim Fournais, der dog godt kunne forestille sig at skifte CEO-posten ud med en bestyrelsespost, ’hvis de da vil have mig’, som han udtrykker det.

»Lige nu har jeg fuldt fokus på det her, men jeg synes da, det ville være helt skørt, hvis jeg skulle sidde her i 30 år til. Og vi har mange gode mennesker her, så der er også masser af folk, som kan tage stafetten videre,« siger Kim Fournais og tilføjer så:

»Men det bliver ikke lige i den her weekend, tror jeg.«