Siger du også »spille hinanden gode«? Derfor bør du droppe erhvervslivets hurra-sprog

De dukker som regel op sidst på året. Hadelisterne over ord og udtryk, som »vi ikke kan udstå«, eller som slet og ret »skal dø«.

Listerne er domineret af sprog, vi hører på jobbet. Det er ord som ’agil’, ’rejse’ og ’dobbeltklikke’. Og udtryk som ’kigge ind i’, ’jeg hører, hvad du siger’ eller ’spille hinanden gode’.

Bedømt ud fra kommentarsporerne, når listerne rammer de sociale medier, så kan den slags floskuløse sprogblomster virkelig få folk op af kontorstolene.

»Det irriterer mig GRÆNSELØST« (bræk-emoji), skriver en bruger for eksempel om udtrykket ’tappe ind i’. »Rædselsfuldt ord!!!«, lyder det fra en anden om ordet ’ja-hat’.

Ifølge Mikkel Toxvig, kommunikationsrådgiver i konsulenthuset LEAD, er ledere ikke nødvendigvis værre til at bruge denne type »oppustede hurra-sprog«, som en af listerne kalder det. Men fordi ledere har et større publikum end den almene medarbejder, så er der helt naturligt mere fokus på ledernes sprog.

Spørgsmålet er, om det blot fører til småfnisen og himmelvendte øjne på de bagerste rækker, når du som leder indleder et møde med at snakke om ’must win battles’ eller vigtige ’touch points’. Eller om det kan have større og mere alvorlige konsekvenser for dit lederskab.

Mikkel Toxvig er ikke i tvivl. Ifølge ham kan hurra-sproget nemlig skade din mulighed for at skabe følgeskab – og dermed forringe dine chancer for at skabe resultater.

Toxvig skrev i 2022 bogen ’Farvel til business bullshit - et opgør med klichéer, platheder og oppustet sprog’ og har en ny bog om emnet på vej. Han understreger, at han ikke er ude på at udstille ledere. Men derimod at hjælpe dem med at tale i et sprog, der er præcist og forståeligt – til gavn for medarbejdere, kunder og ikke mindst lederne selv.

Svært at oversætte
Problemet ved erhvervslivets hurra-sprog er først og fremmest, mener Toxvig, at det er svært for modtageren at forstå. Fortæller du for eksempel dine medarbejdere, at I 'kigger ind i en transformationsproces', der skal skabe en mere 'agil og resilient organisationsstruktur', så sætter du dem på en mildest talt vanskelig oversættelsesopgave, forklarer han.

»Mange af den her type ord og vendinger er udpræget abstrakte. Derfor må den enkelte medarbejder danne sig sin egen idé om, hvad det reelt betyder,« siger han.

Og det er uheldigt, når nu målet er at få medarbejderne til at arbejde om det samme, påpeger Mikkel Toxvig.

»Når du ikke formår at kommunikere konkret og præcist, så risikerer du, at medarbejderne løber i hver sin retning, fordi de har tolket dit budskab på hver deres måde. Det ukonkrete og oppustede sprog splitter med andre ord mere, end det samler,« siger han.

Formulerer du dig uklart og luftigt, kan det også føre til, forklarer han, at folk helt stopper med at lytte efter.

»Hvis du bruger for mange ord og vendinger fra de øverste trin på abstraktionsstigen, så kan oversættelsesopgaven for modtagerne blive så stor, at man lukker af og i stedet gør det, man altid har gjort,« siger han. »Og så bliver det svært at skabe forandringer.«

Ridser i troværdigheden
En udbredt uskik i erhvervslivets kommunikation er at bruge det, Mikkel Toxvig kalder »overgjorte eufemismer«. Det dækker over ord og fraser, som giver et mere positivt indtryk af tingene, end de i virkeligheden er. For eksempel når man siger ’udfordringer’ i stedet for ’problemer’ og omtaler ’fyringsrunder’ som ’effektiviseringer’. Eller når man i et jobopslag bruger ord som ’fleksibel’ og ‘robust’ til at beskrive en arbejdskultur, hvor medarbejderne skal løbe ekstra hurtigt og på alle tider af døgnet.

»Som leder vil man selvfølgelig gerne skabe en positiv stemning, men hvis man hele tiden forsøger at finde og fremhæve det positive – glansbilledet – så bliver man hurtigt gennemskuet som kunstig og kalkuleret,« siger Mikkel Toxvig.

Jo mere abstrakt og oppustet dit sprog er, desto sværere bliver det at motivere og inspirere dine medarbejdere, siger han.

»Hvis medarbejderne for eksempel ikke kan se meningen med et projekt eller har svært ved at forstå deres rolle i det, så mister de hurtigt motivationen. Så de flotte hurra-ord, der egentligt skulle motivere, kan faktisk ende med at gøre det modsatte,« siger han.

Tilbage står lederen med ridser i troværdigheden – og dermed dårligere forudsætninger for at skabe følgeskab og i sidste ende resultater, forklarer Mikkel Toxvig.

I øjenhøjde
Det er ikke så underligt, påpeger Toxvig, at mange ledere tilegner sig erhvervslivets modesprog. Det er nemlig helt naturligt at lade sig påvirke af det sprog, man møder i sin hverdag. Det giver en følelse af at høre til.

Det, han anfægter, er den »ureflekterede efterligning«, som han formulerer det.

»Når vi træder ind i et nyt fællesskab, tilegner vi os helt automatisk det sprog, fællesskabet taler. Men fordi tilegnelsen af nye ord og vendinger ofte sker ubevidst, så tænker vi ikke over deres dybere mening. Og så er det, der kan opstå problemer i kommunikationen – ikke mindst når man skal tale til en målgruppe uden for ledernes eget fagfællesskab, hvilket ledere jo ofte skal,« siger han.

Løsningen er ifølge Mikkel Toxvig at tænke mere modtagerorienteret. Altså tage udgangspunkt i, hvordan din målgruppe – ofte dine medarbejdere – vil opfatte det, du siger. Ofte vil du opdage, mener han, at der er brug for at træde nogle trin ned af abstraktionsstigen og være mere konkret. For på den måde at møde medarbejderne i øjenhøjde.

Mere krævende
Det er dog ifølge Mikkel Toxvig mere krævende at kommunikere konkret. Og så kan det øge risikoen for negativ opmærksomhed.

»Det overfladiske sprog er den nemme, uforpligtende løsning. Men hvis du vil motivere og skabe reelle forandringer, er det ikke nok at tale om ‘unikke rejser’. Så bliver du nødt til at formulere dig i et mere konkret sprog, som giver klarhed og mening. Det kræver, at du har gjort op med dig selv, hvad du helt præcist gerne vil ændre – og at du kan forklare det på en måde, som er forståelig for medarbejderne,« siger han og tilføjer, at du ikke behøver helt at droppe de højtflyvende vendinger, de kan nemlig sagtens virke inspirerende. Men det forudsætter, at du kan definere og konkretisere den forestående ‘rejse’, så alle ved, hvor I skal hen, og hvordan medarbejderne skal være med til at gøre en forskel.

Et argument for at holde sig til øverste trin på abstraktionsstigen kan være, forklarer Toxvig, at det mindsker risikoen for kritik og negativ omtale, fordi ingen kan hænge dig op på noget konkret. Men omvendt kan sproget også blive så oppustet, at du og din virksomhed umuligt kan leve op til de flotte ord. Eller forklare, hvad de reelt betyder. Og så er du lige vidt, mener han.

I stedet bør du forsøge at udnytte muligheden for at motivere og skabe følgeskab ved at kommunikere i et konkret, præcist og ærligt sprog, der »ikke puster tingene mere op, end de kan holde til«, som han formulerer det.

Autentisk – helt uden at sige det
Jo mere konkret og præcist, du kommunikerer, desto nemmere bliver det at fremstå som det, enhver virksomhed i dag gerne vil være: Unik.

»Det er paradoksalt, at alle forsøger at fremstå unikke ved at sige, at de netop er, ja, unikke. Det er ikke ligefrem måden at skille sig ud på. Fortæl i stedet, hvad der særligt kendetegner jer og det, I arbejder mod, men uden at accelerere en konkurrence kun på sprog i forsøget på at fremstå unikke. Det virker langt stærkere – og det gælder i øvrigt ikke bare for virksomheden, men også for den enkelte leder,« siger han og uddyber.

»Hvis du kommunikerer klart og ærligt, så bliver det tydeligere, hvad der karakteriserer dig og gør dig særlig som leder. Og på den måde bliver det nemmere at fremstå autentisk, som mange lederne i dag gerne vil være – endda helt uden at sige ordet.«