Her er gevinsten ved AI, som mange ledere overser

Når Jeff Maggioncalda, der er CEO i online-læringsplatformen Coursera, skal forberede sig til et kundemøde, typisk med et universitet, sørger han altid for at analysere situationen: Hvad har kunden brug for? Hvad kan Coursera levere, som passer til deres behov? Hvilke modargumenter kan kunden eventuelt have i forhold til Courseras tilbud? Da ChatGPT blev lanceret i november 2022, blev Jeff Maggioncalda hurtigt fascineret af mulighederne, og det er netop ChatGPT, han bruger som sparringspartner, når han skal møde en potentiel kunde. Han beder teknologien om at forholde sig til offentligt tilgængeligt materiale om kundens strategi og behov samt Courseras ydelser. Dermed kan han skyde sig ind på, hvilket tilbud, han bør præsentere, hvilke salgsargumenter, der skal på bordet, hvilke modargumenter, det pågældende universitet eventuelt kan have, og hvordan han kan svare på de modargumenter. Han har blandt andet fortalt om sine AI-vaner i podcasten ‘Future of Business and Technology’, hvor han opsummerer sine erfaringer sådan her:

»Teknologien er fremragende som sparringspartner. Er den perfekt? Nej. Er den lige så god som min ledergruppe? Nej. Men er den så værdifuld, at jeg taler med ChatGPT hver eneste dag? Ja!«

Gå i dialog
At en leder bruger AI på den måde er – endnu – ikke tidstypisk. En undersøgelse, som Capgemini Research Institute gennemførte i 2024 blandt 1.500 ledere i 15 lande, viser, at kun 15 procent bruger generativ AI dagligt, men netop en leder som Jeff Maggioncalda har set helt rigtigt i forhold til at udnytte mulighederne ved generativ AI. Det mener Elisa Farri og Gabriele Rosani, der begge arbejder for Capgemini Invent – den del af Gapgemini Group, der arbejder med transformation og strategi. I en ny bog, udgivet på Harvard Business Review Press, opfordrer de til, at ledere interagerer med generativ AI på en ny måde. I stedet for udelukkende at se AI som et værktøj til at øge produktiviteten, når teknologien for eksempel formulerer en mail eller skriver en tale, bør vi gribe de muligheder, der er for analyse og belysning af problemstillinger, der måske flyver under radaren hos en selv og ledergruppen. De kalder det at bruge generativ AI som en co-thinker frem for som en co-pilot.

»Co-thinking betyder, at du indgår i en dialog med generativ AI. I stedet for blot at bede om at få udført en opgave, så er AI som en samtalepartner, der kan hjælpe dig med at vurdere et problem og gøre opmærksom på, hvad du eventuelt overser, inden du tager en beslutning,« forklarer Elisa Farri, og Gabriele Rosani supplerer:

»Det er en udbredt opfattelse, at generativ AI kun er et værktøj til øget produktivitet blandt medarbejderne, men der er også en gevinst at hente i forhold til bedre beslutningsprocesser. Ledere, der bruger AI som en co-thinker, oplever at det er en hjælp til at overveje fordele og ulemper, inden de tager en beslutning.«

Hvor co-pilot-tankegangen betyder, at man bruger AI som en chatbot, der svarer på konkrete spørgsmål eller til at udføre en bestemt handling som at formulere en mail – altså sætter tempoet i vejret – så betyder co-thinker-metoden, at man får bedre muligheder for at reflektere. Det kan ske ved at indgå i dialog og lade AI udfordre de måske forudindtagede holdninger, man måtte have til et bestemt problem. Ligesom Jeff Maggioncalda.

»Eksemplet med ham viser, at teknologien ikke kun er til gavn for mellemledere, men også topledere, der sidder med en potentielt stor kunde. De kan for eksempel også bruge det til at vurdere, hvordan forskellige trends kan påvirke virksomheden. Altså strategisk tænkning,« siger Gabriele Rosani.

Giv AI en persona
Den bedste vej til at få nye indsigter via co-thinker-tilgangen er at bede chat-botten om at påtage sig forskellige personaer. En kommunikationschef hos en større britisk producent af dagligvarer har fortalt Elisa Farri og Gabriele Rosani, hvordan generativ AI kan give et bud på, hvordan forskellige målgrupper vil reagere på virksomhedens kommunikation. På den måde kan hun for eksempel optimere den oprindelige tekst i en pressemeddelelse, fortæller Elisa Farri.

»Udover at AI måske har været med til at udarbejde pressemeddelelsen, beder hun også AI om at påtage sig rollen som forskellige interessenter. På den måde kan hun reflektere over, hvad deres reaktioner kan blive, og om virksomheden har overset nogle spørgsmål eller en skepsis. Derefter kan man gå tilbage og finpudse pressemeddelelsen, indtil den imødekommer behovet hos interessenterne.«

For at få succes med co-thinker-tilgangen, skal lederen tage en samtale med AI, ligesom man ville gøre med en kollega. Lederen skal også forberede sig på samtalen ligesom en samtale med en virkelig person, for eksempel en ekspert inden for et bestemt område. På den måde kan man kombinere de styrker, man har som leder, med AI’s styrker, siger Gabriele Rosani.

»Man kan sammenligne det med at spørge en menneskelig ekspert til råds. Hvis man beder den person om en rapport om et bestemt emne, er der jo som regel stadig en dialog om, hvad man har brug for, hvilke nuancer der skal med og så videre. Derfor skal man tænke over, hvordan man vil strukturere samtalen med eksperten, og det gælder også i en samtale med AI.«

Væk fra de gamle vaner
Udover at lederen kan få et konkret udbytte i sit eget arbejdsliv, gavner det også organisationen som helhed, at ledelsen engagerer sig i brugen af den nye teknologi, understreger Gabriele Rosani.

»Det er jo også at vise et godt eksempel for medarbejderne. Hvis du ikke selv gør brug af de nye muligheder som leder, er du ikke troværdig, når du opfordrer medarbejderne til at bruge AI. Du er nødt til at få fingrene ned i det for at forstå potentialet.«

Med andre ord gælder det om at få integreret generativ AI som en naturlig del af arbejdsdagen. Elisa Farri og Gabriele Rosani er for eksempel stødt på en leder, der har en post-it-seddel på sin computer med teksten: ’Spørg AI’, for at minde sig selv om, at det skal være udgangspunktet for at finde en løsning i stedet for, at det er noget, der måske skal i brug senere i processen eller slet ikke tages i brug. Den slags lavpraktiske tiltag kan være et vigtigt skridt, mener Elisa Farri.

»Det er nemt at falde tilbage i co-pilot-tilgangen. Hvis man ikke ruller ærmerne op og tvinger sig selv til at bruge en dialogbaseret tilgang, så vil AI ikke blive til mere end en ’dum assistent’. Hvis AI skal være en klog sparringspartner, så skal man engagere sig i det og yde en indsats. Så opstår magien.«