Det er en god idé, at I til hver af de tre samtaler får lavet en grundig forventningsafstemning. Det er nemlig afgørende for, at du som lederen kan tage de rette hensyn til den enkelte medarbejder, forklarer Nanna Simone Jensen.
»Hvis du ikke får talt med medarbejderen om hans eller hendes forventninger til forløbet, så kan du ende med at gøre det, som du selv ville foretrække. Men det er jo ikke nødvendigvis det samme som det, medarbejderen gerne vil have,« pointerer hun.
Forventningsafstemningen til den første samtale kan med fordel handle om, hvor meget medarbejderen vil involveres i det, der sker på arbejdspladsen.
»Nogle ledere tror, at de gør medarbejderne en tjeneste ved at afskære dem fra alt kommunikation, der vedrører jobbet. Men faktisk er der mange, der gerne vil have i hvert fald muligheden for at kunne følge med, så man ikke føler, man bliver sat helt tilbage,« siger hun og tilføjer, at det også vil være en god idé at tilbyde medarbejderen at deltage i sociale arrangementer på arbejdspladsen under barslen.
»Bare det at få tilbuddet giver medarbejderen en følelse af at høre til. Af at man ikke er glemt. Så det vil være oplagt at foreslå medarbejderen, at du inviterer ham eller hende med, når I skal holde fest, fredagsbar, eller hvad I nu ellers har af sociale arrangementer,« siger hun.
Både når det gælder invitationer og den arbejdsrelaterede information, så er det vigtigt at understrege overfor medarbejderen, at der fra arbejdspladsens side ikke er forventninger om, at medarbejderen at deltager eller holder sig orienteret.
»Medarbejderen må ikke føle sig forpligtet til noget som helst. Så du skal gøre det klart for medarbejderen, at det udelukkende er et tilbud, som du ikke har nogle forventninger om, at vedkommende deltager i eller reagerer på,« siger hun.
Til den anden samtale, som fordelagtigt kan foregå hen mod slutningen af barslen, handler det om – så fordomsfrit som muligt – at spørge ind til de forventninger og behov, som medarbejderen har til den første tid efter barslen.
»Det vil ikke nødvendigvis være det rigtige for alle at starte blødt, som man måske skulle tro. Mange har faktisk lyst til at blive udfordret fra starten – både fordi man kan have brug for at lave noget andet efter at have været fuldt beskæftiget derhjemme med det lille barn, men også fordi man måske gerne vil bevise, at man stadig er en værdifuld medarbejder,« siger hun.
Hvis du som leder er alt for overbeskyttende, kan du faktisk ende med at gøre medarbejderen en bjørnetjeneste – og i sidste ende også dig selv.
»Hvis du for eksempel tager en medarbejder af et projekt for at skåne vedkommende, så kan det blive udlagt som et tegn på manglende tillid eller en degradering – selvom det var i bedste mening. Og det kan føre til, at medarbejderen søger andre og mere udfordrende veje,« siger hun.
»Men igen: Ingen er ens. Så lyt, og spørg ind. Og tag udgangspunkt i, hvad den enkelte medarbejder har brug for.«
Den tredje samtale. Det kan være svært for medarbejderen at vide på forhånd, hvad der skal til for at få den nye hverdag med både arbejde og familieliv til at fungere. Så sørg for at holde mindst én samtale med medarbejderen nogle uger efter, at han eller hun er kommet tilbage.
Måske viser det sig, at det er svært for medarbejderen at nå at være med til det faste morgenmøde på de dage, hvor han eller hun skal aflevere barn. Måske er der intet til hinder for at lægge mødet et kvarter senere. Eller måske kan medarbejderen nogle dage være med online.
»Tingene kan hurtigt ændre sig. Så husk at følge op på den plan, I har lagt for det første tid,« siger hun.