De syv dogmer i ’langsom ledelse’
’Langsom ledelse’ er baseret på syv ’dogmer’, der kan skabe rammerne for ’et produktivt og bæredygtigt arbejdsliv med afsæt i den tænkende hjernes behov’:
- Fokuser på kvaliteten af arbejdet
- Udret mere af det vigtige
- Brug tid og kognitiv kapacitet med intentionel omhu
- Skab plads til refleksion og læring undervejs
- Vær nærværende i én ting ad gangen
- Prioriter mental restitution
- Tag tempoet ud af svære beslutninger
Ifølge Katrine Sperling og Pia Hauge handler dogmerne i bund og grund om at skabe de optimale rammer for, at ledere kan træffe knivskarpe, velovervejede beslutninger. Og hvor der derfor er tid og rum til fordybelse, fokus og pauser.
Det kniber det nemlig gevaldigt med i dag, hvor det at have rablende travlt nærmest er blevet et adelsmærke, og hvor mange ledere får stress eller rammer muren på anden vis, simpelthen, fordi de er overbelastede og overloadede, mener Pia Hauge. Faktisk kan de symptomer, som mange ledere rammes af, sammenlignes med de skader, man får ved at vælte på cykel uden at have hjelm på, påpeger hun.
»Det lyder muligvis vildt, men det moderne arbejdsliv kan give samme symptomer som et hovedtraume, nemlig koncentrationsbesvær, træthed, søvnproblemer, hovedpine med mere. Og det er altså ikke effektivt. Hjernen er de fleste menneskers vigtigste arbejdsredskab i dag, så hvis vi går på arbejde med ringe evne til at tænke, lære og løse problemer, så bidrager vi ikke til forretningen med alt det værdifulde, vi i virkeligheden kan. Ligesom vi har vænnet os til at køre med cykelhjelm, er der brug for, at vi beskytter hovedet med en ’mental cykelhjelm’, når vi er på arbejde,« siger Pia Hauge, der tidligere har skrevet bogen ’Kontorkoma’, der handler om, hvordan man lykkes med at fordybe sig og arbejde ’hjernevenligt’ i en travl hverdag.
De syv dogmer i ’langsom ledelse’ er formuleret som anvisninger til ledere, der vil være en bedre udgave af sig selv. Og som i stedet for at optræde reaktivt på de mange udfordringer, der lander på deres bord, gerne vil bruge deres tid og kognitive kapacitet med intentionel omhu.
»Det er min oplevelse, at mange i dag går på arbejde uden en klar intention for dagen, og dermed bliver tilgangen til arbejdet mere reaktiv – man forsøger på bedste vis at håndtere alt det, der rammer en. Og det er problematisk, for man bliver jo ramt af noget hele tiden. En af nøglerne er planlægning, så man i en travl hverdag formår at have fokus på det vigtigste, og det vigtigste er ikke altid det, der haster. Nogle gange er det, og så er det selvfølgelig dér ens fokus skal være, men hvis hver dag er brandslukning, får man ikke flyttet noget, der virkelig rykker,« fastslår Katrine Sperling.