»Er jeg en dårlig leder, fordi jeg har det sjovt?«

»Hvordan kan du stå og te dig sådan i dametøj samtidig med at have en lederstilling? Jeg ville ikke tage dig seriøst, hvis du var min leder.«

Det er mandag formiddag, og Daniel Ishøj Nielsen sidder på sit arbejde og stirrer på den besked, han samme morgen har modtaget fra en anonym profil på Instagram, som efterfølgende er blevet slettet.

Han forstår godt ordene. Men alligevel forstår han ingenting. Hvordan kan nogen dog have noget imod, at han i weekenden stod på en scene til kulturhuset Absalons Drag Race iført makeup, falske bryster og paryk? Hvordan skulle det gøre ham til en dårligere leder?

Som COO og partner i mediebureauet Represented by Bloggers Delight, som laver kampagner for influencers, er han vant til at arbejde med kunder, der modtager hadbeskeder. Alligevel rammer beskeden ham hårdt.

»At det overhovedet kan være en ting…« tænker han for sig selv. Men han har også lyst til at sige det højt.

»ER JEG EN DÅLIG LEDER, FORDI JEG HAR DET SJOVT,« skriver han med versaler i toppen af det opslag, han et par timer senere sætter sig til at skrive på LinkedIn.

»Jeg er andet end min titel. Jeg er et helt menneske. Punktum,« skriver han og fortsætter:

»Jeg kan danse som en ustyrlig teenager i byen. Jeg kan græde over små og store ting. Jeg kan have en dårlig dag og gemme mig væk på sofaen. Og jeg er leder. En leder, der agter at gå forrest og vise, at livet har mange facetter.«

Han tilføjer et billede af to drag queens i blå og orange stewardessekostume og abnorme lyserøde læber.

»Ps. Det er mig til højre,« slutter han og trykker ’post’.

1.000 likes
Da han næste dag tjekker sin LinkedIn, er han »ved at falde bagover,« som han formulerer det, da vi en uges tid efter taler med ham.

Opslaget har fået over 1.000 likes og flere end 150 kommentarer. »Det er alt for meget kassetænkning i vores samfund,« skriver én. »Kan man være sig selv, i alle aspekter, vil jeg mene, at man har vundet,« lyder det fra en anden.

Daniel Ishøj Nielsen sætter pris på de støttende ord. Men i den bedste af alle verdener, havde ingen reageret på opslaget, bemærker han. For så havde der slet ikke været noget problem.

»Opslaget rammer åbenbart noget, som andre kan genkende, og som handler om, at man som leder helst skal holde sig indenfor en relativ smal sti, hvor andre sider end den rent professionelle ikke må få for meget plads,« siger han.

Og det er ærgerligt, mener Daniel Ishøj Nielsen:

»Når lederen tør gå på arbejde som den, han eller hun er, så sender man jo et signal til medarbejderne om, at de kan gøre det samme. Og det tror jeg, at alle i sidste ende bliver gladere af.«

Fra macholeder til helt menneske
Ifølge Christian Groes, antropolog, foredragsholder og medforfatter til bogen ’Gid min chef var høvding’, er synet på lederrollen under forandring i disse år. Hvor lederen tidligere skulle være hård i filten og ikke udvise for mange følelser, så skal lederen i dag være human, omsorgsfuld og rummende.

»Historisk set har det jo være mænd, der har varetaget lederposterne. Og det har været med til at præge de forventninger, vi har haft til lederen. Som leder skulle man være den her machotype, som var i total kontrol og aldrig viste svaghedstegn,« siger han.

»Gennem de senere år har man fundet ud af, at der bestemt ikke er nogen modsætning imellem at være rummelig, omsorgsfuld og sårbar og så at være en god leder. Nærmere tværtimod. Og derfor er der i dag plads til at være mere menneske som leder,« siger Christian Groes.

At det kan falde nogen for brystet, at en leder optræder som drag queen i sin fritid, kan være et udtryk for, mener han, at nogle har svært ved at acceptere det brud med machoidealet, som vi ser i disse år.

»Hvis man er vokset op med ledere af den gamle skole, så kan det være vænne sig til en leder, der tør vise tvivl og være sårbar, og som måske i højere grad indvier medarbejderne i mere private sider af sig selv,« siger han og påpeger, at netop det at optræde som drag queen står i diametral modsætning til det gammeldags ideal om, at lederen skal fremstå som en machomand.

Svær grænse
Ifølge Christian Groes havde det tidligere udløst en regulær skandale – måske endda ført til en fyring – hvis en leder havde optrådt som drag queen. Det sker trods alt ikke i dag. Og det er et tegn på, at der generelt er kommet en større spændvidde i forhold til, hvordan man som leder kan udtrykke sig.

»På trods af, at Donald Trump forsøger at trække verden i en anden retning, så fylder diversitet stadig rigtig meget – ikke mindst herhjemme. Og det er klart, at hvis man skal kunne rumme en masse forskelligheder, så er lederne nødt til at vise, at man ikke sidder fast i nogle gamle rigide normer for, hvordan man skal være og ikke være,« siger han.

Er der en grænse for, hvor meget man som leder kan skeje ud og stadig blive taget seriøst?

»Det er der jo nok, men det er ekstremt svært at sige, hvor den går. I nogle brancher vil det kunne skade virksomheden, hvis man gør noget ekstremt eller provokerende, mens det i andre vil blive set som modigt. I sidste ende må den enkelte leder gøre op med sig selv, hvor meget man vil gå på kompromis med sig selv for at passe ind,« siger han.

Gladere menneske, bedre leder
Daniel Ishøj Nielsen var for fem år siden igennem et kræftforløb. Han er i dag helt rask. Forløbet fik ham til at indse, at han i højere grad skal gøre det, han har lyst til. For som han siger: »Vi er ikke lovet i morgen.«

Så da han blev spurgt, om han ville optrådte som drag queen til TV2’s Knæk Cancer-show i 2023, takkede han ja. Han optræder kun lejlighedsvis som drag. »Det er ikke som sådan noget, jeg dyrker,« som han siger. »Men hvis jeg bliver inviteret, og setuppet er fedt, så er jeg klar – og måske især, hvis der er nogen, der mener, jeg burde lade være,« smiler han.

Kan du forstå, hvis nogle ledere er bange for give slip på dem selv i frygt for, hvilke konsekvenser det kan have for deres karriere?

»Hundrede procent. Men der er jo heller ingen, der siger, man skal starte med optræde som drag queen,« siger han og minder om, at det ikke kun er op til den enkelte leder at vise vejen for en mere rummelig arbejdsplads.

»Både den enkelte branche og den enkelte virksomhed kan gøre noget for at vise, at folk ikke behøver at passe ned i en kasse for at være med på holdet. Tidligere var det kontroversielt for en virksomhed at rejse et regnbueflag. I dag er er ikke noget, man skiller sig ud ved – hvilket jo er positivt,« siger han.

Du er selv i en branche, hvor der generelt er en stor rummelighed. Hvad betyder det for dig at kunne gå på arbejde som den, du er?

»Det betyder helt vildt meget. Jeg hviler mere i mig selv, når jeg ikke behøver spille en rolle. Det gør mig ikke bare til et gladere menneske, men også til en bedre leder.«

Hvorfor?

»Jeg tror, man får en bedre og mere tillidsfuld relation til sine medarbejdere, hvis man tør give et ærligt billede af sig selv. Det er jeg faktisk helt sikker på.«

Christian Groes er enig:

»Når vi spørger medarbejderne (i hans forskning, red.), så giver de udtryk for, at de gerne vil have ledere, der tør være hele mennesker. For det er jo også det, de selv gerne vil have lov til. Og det er derfor den type leder, som de fleste i dag efterspørger,« siger han. »Men igen: det er ikke alle, der er har affundet sig med, at en ny type leder vinder frem.«

Ændrer ikke på sig selv
Selvom Daniel Ishøj Nielsen blev forarget over den hadbesked, han modtog efter sin optræden som drag, så har han ikke tænkt sig at ændre på sig selv.

»Hvis nogen synes, jeg bliver en dårlige leder af at gøre det, jeg har lyst til, så må det være deres problem. Jeg mener grundlæggende, at så længe, du er god mod andre, så må du gøre, hvad du vil.«

Med eller uden paryk.