Camilla Krohn har fået nok: »Det er tid til kvoter«

I mange år var Camilla Krohn af den opfattelse, at ligestilling ikke var noget, der skulle hjælpes på vej med lovgivning. Hun troede på, at fornuften ville sejre, og at virksomhederne af egen drift ville sikre, at der kom en bedre fordeling af mænd og kvinder på topposterne.

I dag har hun ændret holdning.

Udviklingen på de danske direktionsgange går så langsomt, og antallet af kvinder, der bryder glasloftet, er så lille, at hun ikke længere mener, at der er noget alternativ til kvoter.

»Når jeg i dag er af den opfattelse, at vi har brug for kvoter, er det helt enkelt fordi udviklingen ikke går hurtigt nok. Vi har i Danmark alle forudsætninger for at få en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder, men jeg må bare konstatere, at vi ikke er lykkedes med det. Derfor tror jeg, at det er nødvendigt at skubbe lidt på, hvis tingene skal ændre sig,« lyder det fra Camilla Krohn, der er Chief of Staff (stabschef) og dermed øverste ansvarlige for blandt andet HR, kommunikation, branding, strategi, innovation og bæredygtighed i Falck med over 25.000 medarbejdere over hele verden.

I hendes egen karriere har det altid været vigtigt for hende, at hun blev valgt til et lederjob, fordi hun var den bedst kvalificerede, og ikke fordi hun tilfældigvis er kvinde. Det mener hun sådan set stadig. Når hun alligevel er blevet tilhænger af kvoter, skyldes det, at hun ikke mener, der er nogen anden måde at komme af med den ubevidste bias, der fører til, at der ikke bliver ændret på balancen.

»Jeg tror ikke på, at kvinderne bliver valgt fra med vilje, og slet ikke af ond vilje. Det handler om en form for ubevidst bias helt fra starten af rekrutteringen eller for den sags skyld forfremmelsen. Vi bliver ved med at gøre det samme, som vi altid har gjort – og forventer et andet resultat,« siger Camilla Krohn.

Ser gerne 50-50 kvote
Hun mener ikke, at det nødvendigvis behøver være ydmygende for en kvinde at få et lederjob via en kvote.

»Selv om du måtte få en lederstilling, fordi der er en kvote, får du jo ikke lov at blive i den position, hvis du ikke performer.«

Hvordan skulle en sådan kvote efter din opfattelse se ud?

»Allerhelst en 50-50 fordeling af mænd og kvinder. Hvorfor ikke? 60-40 ville også være okay, men jeg kunne da godt drømme om 50-50,« siger Camilla Krohn.

Alle tilgængelige tal og statistikker viser, at vi i Danmark – modsat for eksempel Norge, der allerede har indført kvoter – fortsat mangler at se reel ligestilling på topposterne. Aktuelt er der kun 84 kvindelige topchefer i de 1.000 største virksomheder i Danmark målt på omsætning, og tallet har kun rykket sig ganske lidt de senere år.

Ligelig fordeling i alle ledelseslag
Modsat de fleste andre danske virksomheder er netop Falck dog lykkedes med at få en bedre fordeling.

Men det er ikke kommet af sig selv.

Anført af CEO Jakob Riis og resten af Falcks øverste ledelse har virksomheden gennem flere år arbejdet målrettet på at få en bedre kønsdiversitet i ledelseslagene. Allerede i 2022 nåede man i mål på direktionsniveau og i bestyrelsen, hvor henholdsvis 40 og 50 procent i dag er kvinder, og derfor rettede man i stedet fokus mod det næste ledelseslag.

»Vi satte som mål, at der i 2025 skulle være en ligelig kønsfordeling, defineret ved 60-40, i ledelseslaget under direktionen, og det er vi lykkedes med,« fortæller Camilla Krohn.

Ved at fokusere på laget under direktionen, sikrer Falck sig ifølge Camilla Krohn, at pipelinen, eller fødekanalen, om man vil, af kvinder er intakt. Og det går i øvrigt begge veje. Hvis der er en underrepræsentation af mænd på et bestemt område, bliver det også et fokuspunkt.

»Når vi taler om det, vi plejer at kalde det underrepræsenterede køn, kan det jo både være mænd og kvinder,« siger Camilla Krohn.

Talentarbejde sikrer pipelinen
Som led i arbejdet med at sikre, at begge køn får de samme fair muligheder for at avancere op igennem systemet, arbejder Falck målrettet med talentudviklingen. De mest oplagte talenter får udarbejdet en udviklingsplan, som der løbende følges op på.

»Som et eksempel gør jeg sammen med min chef hvert halve år status over de kandidater, vi har identificeret. Hvordan er kønsfordelingen? Hvordan går det med udviklingsplanerne? Og er vi tilfredse med den udvikling, der har været, eller er der noget, der skal skrues på,« siger Camilla Krohn.

Hun understreger, at det kun giver mening at arbejde med diversitet og ligestilling, hvis den absolutte topledelse engagerer sig i det. I tilfældet Falck har det været en mærkesag for CEO Jakob Riis, siden han satte sig i chefstolen i 2017.

»Som leder har man ansvaret for at sætte retning for virksomheden, så den langsigtede værdiskabelse sikres. Diversitet i ledelsesteam og organisation er en selvfølge – så hvis det ikke er tilfældet hos dig som leder, så få gjort noget ved det,« lød det fra Jakob Riis i et interview med Lederstof.dk i 2021.

Diversitet over en bred front
Ifølge Camilla Krohn vil Falck også de kommende år have et stort fokus på at sikre en ligelig fordeling mellem kønnene i alle ledelseslag. Men der arbejdes også med diversitet over en bredere front. For eksempel forsøger Falck ihærdigt at få balanceret kønsfordelingen blandt de medarbejdere, der kører udrykning i ambulancer.

»Over 25 procent af vores paramedicinere, ambulancebehandlere, ambulanceelever og ambulanceassistenter er i dag kvinder. Men kvinderne udgør over 50 procent af vores elevoptag i dag. Det vidner om, at vi er lykkedes med at få redder-uddannelsen til at appellere til en bredere målgruppe. Vi har også ved hjælp af nye teknologier og hjælpemidler kunnet fjerne nogle af de forældede krav om højde og styrke, der var med til at afskære en stor gruppe af dygtige medarbejdere fra faget,« siger Camilla Krohn.

Hun understreger, at arbejdet med at sikre mere diversitet og inklusion fastholdes trods udmeldinger fra USA’s præsident Donald Trump, der har fået mange til at tale om en ’anti-woke’-bølge.

»Vi holder fast i vores diversitetsmål, og vi holder også fast i vores rummelighed overfor alle slags kulturer, nationaliteter og køn. Det er vigtigt for os at vi afspejler de samfund, vi opererer i,« fastslår Camilla Krohn.