Direktørernes direktør ved om nogen, hvad der gør en god topchef

Jens Bjerg Sørensen taler, som han bevæger sig: roligt og uden drama. Ingen pludselige udsving i tonelejet, ingen Kaptajn Haddockske vredesudbrud.

Men godt ti minutter inde i interviewet, bliver stemmen for et kort øjeblik skarpere, blikket mere intenst.

»Hvis der er noget, jeg for alt i verden vil undgå, så er det, at min efterfølger sætter sig i stolen og siger, at alt skal laves om, fordi den gamle idiot til en direktør har siddet og sovet,« siger han under optagelsen til Lederstof.dk’s podcast Ledelse med Vilje.

»Det kommer ikke til at ske.« 

Jens Bjerg Sørensen har i snart 25 år været administrerende direktør i det århusianske industrikonglomerat Schouw & Co., der har en portefølje på seks virksomheder og nærmer sig en samlet årlig omsætning på 40 milliarder kroner. At han har siddet så længe på posten skyldes ifølge ham selv, at han har været villig til at flytte sig og følge med tiden.

»Man skal ikke skabe forandringer bare for at skabe forandringer. Men omvendt er en af faldgruberne som direktør, at du i gode tider går i stå, fordi det hele bliver lidt for convenient,« som han udtrykker det med et af sine mange engelsk udtryk, der vidner om en mand, der har gjort forretning langt ud over den århusianske bygrænse.

»Det handler om at være omstillingsparat. At være klar til at gå nye veje, hvis markedet kræver det. Eller hvis der opstår muligheder for at udvide forretningen. Og derfor må man aldrig synke for langt ned i stolen. Du skal hele tiden være oppe på tæerne,« siger Jens Bjerg Sørensen, 66, og understreger, at han ikke har nogle konkrete planer om at trække sig tilbage.

»Jeg trives rigtig godt i det her,« slår han fast og ser sig omkring i sit kontor i virksomhedens hovedsæde, en 1.200 kvadratmeter stor patriciervilla først på Strandvejen med udsigt over Århus Bugt og med Kongelunden i baghaven.

»Det øjeblik, man ikke længere kan motivere andre, holde drivet og tør træffe de rette beslutninger – så er det tid til noget andet. Men der synes jeg slet ikke, jeg er kommet til endnu. Vi flytter os hele tiden.«

Hvad der kendetegner en god topchef, er Jens Bjerg Sørensen den helt rette at spørge om. Der er nemlig næppe mange andre erhvervsaktive herhjemme, der har så stor erfaring med ledelse og i særdeleshed direktørrollen som ham.

Han var fra midten af 80’erne og op gennem 90’erne direktør i skiftende virksomheder, inden han i 2000 overtog dirigentstokken i Schouw & Co. Her har han seks topdirektører lige under sig i de seks virksomheder, som konglomeratet ejer. Derudover refererer en række yderligere direktører til Jens Bjerg Sørensen i kraft af de formandsposter, som han indtager i bestyrelserne i blandt andet Danfoss og Salling Fondene, som ejer Salling Group.

Ifølge Jens Bjerg Sørensen er det jobbet i Schouw og Co., som fylder »klart mest« i hans arbejdsliv. Virksomhederne i konglomeratet, der blandt andet producerer foder til fiskeopdræt og laver 10 procent af alt materialet til babybleer i hele verden, har samlet set 15.000 ansatte fordelt på 35 lande. Det er derfor begrænset, hvor meget han kan nå rundt og »gå i savsmuldet«, som han udtrykker det. Hans rolle er at hjælpe topledelsen i de enkelte virksomheder med at sætte strategisk retning. Ansvaret for den daglige drift overlader han til ledelsen ude i virksomhederne.

Men hvad er det så for krav og forventninger, han har til direktørerne i virksomhederne i Schouw & Co.?

»For det første tror jeg på, at du skal drive virksomheden, som om det var din egen. Med samme passion og engagement. Og så kræver det, at du er ambitiøs på virksomhedens vegne mere end på egne vegne. Det er de resultater, I sammen skaber, det handler om. Det er helt fundamentalt at forstå,« siger han.

Flid og lange dage
Derudover formår en god direktør, mener Jens Bjerg Sørensen, at overlade opgaver og ansvar til andre.

»Når du giver ansvar til folk, så tager de det også og leverer, fordi de gerne vil leve op til den tillid, du viser dem,« siger han.

»At være engageret er ikke det samme som, at du skal gøre alt selv. Så har du misforstået opgaven som direktør. Du skal kunne give slip på nogle ting. Mange ting, faktisk. I stedet skal du koncentrere dig om de store linjer og mere fungere som en coach og sparringspartner for dem, du har under dig på de øverste niveauer i virksomheden.«

Det betyder dog ikke, at opgaverne bliver færre, når du bliver øverste chef. Tværtimod. Det kræver en stor portion flid – og en masse arbejdstimer – at lykkes i direktørrollen, mener han.

Selv arbejder Jens Bjerg Sørensen mindst 60 timer om ugen. Nogle gange mere. Så klokken er tit mange, inden han kører ind ad indkørslen i hjemmet 10 minutters kørsel længere nede af kyststrækningen syd for Aarhus. Også i weekenden arbejder han »altid på en eller anden måde«, som han siger.

»Der er jo bare nogle opgaver, der skal løses, og de skal løses ordentligt og grundigt. Og så har det altid været vigtigt for mig at være velforberedt, når jeg deltager i noget. Både i virksomheden og i de bestyrelser, jeg er engageret i. Det bliver du nødt til at være, hvis du vil stige i graderne. Hvis du ikke er velforberedt, er det svært at byde ind med noget,« siger Jens Bjerg Sørensen, der dog tilføjer, at det ikke nødvendigvis ikke er det rigtige for alle at arbejde så meget, som han har gjort. Men, understreger han, »man skal være indstillet på, at det kræver en stor arbejdsindsats at komme til tops.«

Har det været et offer at skulle lægge så mange timer i dit arbejde?

»Det synes jeg ikke. Jeg trives med at arbejde meget. Det er en livsstil for mig. Selvfølgelig kan der være uger, hvor det er lidt for meget. Men hvis man vil være involveret i tingene, som er det sjove ved at være topleder, så kræver det hårdt arbejde,« siger Jens Bjerg Sørensen, der også finder tid til andre ting ved siden af jobbet: Cykling, golf og jagt.  

Væk fra de faste rammer
Når Jens Bjerg Sørensen holder møder, foregår det ofte i et mødelokale med en PowerPoint kørende på endevæggen. Der er tal, som skal gennemgås. Beslutninger, der skal træffes. Og en tidsplan, der skal holdes. Men ikke alle hans møder er lige så formelle. Han prioriterer også tid til at holde kaffemøder og andre uformelle samtaler, hvor snakken kan gå i hvilken som helst retning.

»Relationer og netværk er altafgørende som topleder. Både at opbygge gode relationer til dine egne ledere. Men også at opdyrke nye relationer uden for virksomheden – for eksempel til ledere i virksomheder, som vi overvejer at opkøbe. Der sker bare noget, når man mødes helt uformelt over en kop kaffe,« siger han og uddyber:

»Du får en anden åbenhed, når det hele ikke er så rigidt. Det gør det nemmere at lære andre at kende og skabe tillid til hinanden. Og så sker der altså også noget med kreativiteten, når man bryder de faste rammer.«

For nogle år siden var Jens Bjerg Sørensen med en direktør i Italien. En dag, da de var ude at køre, holdt de ind på en frokostrestaurant. De fik vendt løs og fast, men kom så til at snakke strategi og lederudvikling. Og pludselig opstod ideen om et nyt lederudviklingsprogram, der skulle være med til at forme og udvikle lederne i virksomheden – blandt andet ved at sende dem ud at cykle sammen. Og den idé var ifølge Jens Bjerg Sørensen aldrig opstået i et mødelokale iført »slips og mørke habitter,« som han udtrykker det.   

En grad af tilfældighed
Du kommer langt med flid og hårdt arbejde, mener Jens Bjerg Sørensen altså, men det er ingen garanti for at ende som topchef eller for den sags skyld som »Bestyrelseskonge«, som han er blevet døbt i medierne. Held og tilfældigheder er også med til at afgøre, hvor langt oppe i hierarkiet, du kommer.

»Når du som mig ikke har skabt din egen virksomhed, så handler det også om at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Og derfor er der også noget held og nogle tilfældigheder i, at jeg lige er havnet, hvor jeg er,« erkender han.

Det, du kan gøre, er at opsøge de steder, hvor du kan få indflydelse. Og så håbe, at det ene fører til det andet, forklarer Jens Bjerg Sørensen, der som dreng sad i elevrådet og senere blev fodboldtræner for de lokale drenge i hjembyen Billund. Som 23-årig fik han sin første lederstilling hos Imerco, inden han seks år efter blev direktør i porcelænsproducenten Ancher Iversen (i dag Aida). Herefter fulgte direktørstillinger i først en hundefoderproducent og senere blandt andet en fiskefodervirksomhed. Op gennem 90’erne fik Jens Bjerg Sørensen flere og flere bestyrelsesposter, blandt andet i Schouw & Co. Konglomeratet gennemgik en hård periode i efteråret 1999, da en af dets virksomheder var tæt på at gå konkurs. Da stormen havde lagt sig, sagde den daværende CEO i Schouw & Co. op. Og så endte pilen med at pege på Jens Bjerg Sørensen, der som bestyrelsesmedlem allerede kendte virksomheden indefra.

Kort tid efter, at han var startet i jobbet, besøgte han en direktør fra en af konglomeratets virksomheder. Altså en af de direktører, som Jens Bjerg Sørensen er direktør for. De havde en »fantastisk« samtale, husker han. Men så, da han skulle til at gå, kiggede direktøren på ham.

»Der er lige en sidste ting,« sagde han. »På vej hjem mod Filtenborg (som hovedkontoret bliver kaldt, red.), kan du lige overveje, om det er dig eller mig, der er direktør for den her virksomhed.«

Tilbage stod en paf Jens Bjerg Sørensen. Men under hjemturen begyndte ordene at give mening.

»Han havde jo fuldstændig ret. Det er direktøren ude i de enkelte virksomheder, der har nøglen til virksomheden. De skal operere indenfor nogle overordnede retningslinjer og værdier, men i det daglige er det dem, der bestemmer. Og det er jo det særlige ved at sidde som øverste chef et konglomerat,« siger han.

Hvordan vurderer du så, hvordan de enkelte direktører klarer sig?

»Der er selvfølgelig en lang række økonomiske og finansielle ting, som man skal levere på. Og så handler det også om at fornemme, hvordan stemningen og kulturen er i den enkelte virksomhed. Dermed ikke sagt, at jeg ved alt om, hvad der foregår. Slet ikke. Men det hører jo med til det at uddelegere ansvaret til andre. Du er nødt til at give slip og vise, at du har tillid til dem, som de også selv skal gøre til dem, som de har under sig,« siger Jens Bjerg Sørensen, der omvendt forventer, at folk omkring ham er ærlige og siger tingene, som de er.

»Så længe man lægger kortene på bordet, så kan jeg acceptere rigtig meget. Der er jo som regel en god forklaring på, når tingene kører skævt. Og det må vi så hjælpe hinanden med at løse. Men det er svært, hvis folk går og gemmer på problemerne. Det bryder jeg mig ikke om,« siger han.   

Det sociale gen
Ærlighed og transparens er derfor nogle er de egenskaber, som Jens Bjerg Sørensen vægter højt hos en topleder.

»Jeg kan godt lide, at folk tør snakke om de ting, de ikke er så gode til. Du er jo ikke perfekt, bare fordi du befinder dig øverst i hierarkiet. Her i butikken plejer vi at sige, at vi skaber resultater gennem mennesker. Og i det ligger der også, at der skal være plads til at være den, man er – på godt og ondt,« siger han.

Ligger der også i det, at man helst skal være ekstrovert?

»Man skal i hvert fald ikke være sådan én, der bare står henne i hjørnet. Man skal kunne engagere og involvere andre mennesker. Og det kræver et vist socialt gen. Det er utroligt vigtigt,« siger Jens Bjerg Sørensen, der mener, at det i dag er blevet vigtigere at være involverende og kommunikerende, end det var, da han startede som leder for over 40 år siden.

»Det med, at der sidder én med min hårfarve, som møder ind kl. 10 og vil bestemme det hele. Det findes slet ikke mere. Heldigvis.«

Er der også noget, der var bedre, dengang du startede som leder?

»Jeg kan godt være i tvivl om, hvor godt det er for os hele tiden at være på, som vi i dag er med en telefon i lommen,« siger Jens Bjerg Sørensen og nævner en rejse til Japan, han som 24-årig var på som leder i Imerco.

I løbet af den måned, han var afsted, ringede han blot hjem en enkelt gang. Det var til hans mor for at fortælle, at han havde det godt.

»Det gav en ro og tid til fordybelse, som jeg indimellem godt kan savne i dag, hvor vi er på 24/7,« siger Jens Bjerg Sørensen, der erkender, at han kan have svært ved at lægge telefonen fra sig.

»Men det er sådan set min egen skyld. Jeg kan lide det, jeg laver. Og har svært ved at lægge det fra mig. Men det er der vel også noget positivt i,« siger Jens Bjerg Sørensen, der til næste år kan fejre 25-års jubilæum i den samme stol. Ikke fordi han er groet fast. Snarere fordi han har insisteret på at være i bevægelse.