Et selskab til julefrokost
Foto: Getty Images
Julefrokost

Chef... jeg (hik) scchkal da ha' maajet mere i løn!

14. november 2024

Julefrokosten er et monument på danske arbejdspladser. Den har stor betydning for sammenhold og kultur, mener et stort flertal af danske ledere. Det er dog almindeligt at tage nogle forholdsregler under festen – måske fordi mange har oplevet julefrokoster, der stak helt af.

Gå til Action card

»Det kimer nu…« til den tid på året, hvor danske ledere skal tage stilling til, hvordan de vil håndtere årets traditionelle højdepunkt inden for sociale firma-arrangementer: Julefrokosten.

Skal jeg som leder holde mig helt fra alkoholen?

Hvornår skal jeg tage hjem?

Hvad skal jeg tale – og ikke tale – med kollegerne om til den begivenhed, der stadig er aktuel på langt de fleste arbejdspladser?

Lederne har spurgt 1.166 ledere i Lederpanelet. 88 procent af dem fortæller, at der bliver holdt julefrokost på deres arbejdsplads, og langt de fleste af lederne mener, at den har en vigtig funktion.

Otte ud af 10 deltagere i undersøgelsen ønsker, at julefrokosten bliver bevaret, og de mange tilhængere har klare holdninger til arrangementets betydning. 80 procent svarer, at julefrokosten er en mulighed for, at de som ledere kan styrke relationerne til kollegerne, 85 procent, at festen har betydning for virksomhedens kultur og hele 87 procent, at den kan styrke sammenholdet.

Smutter efter kaffen
Langt de fleste ledere har selv planer om at deltage i løjerne. Kun otte procent bliver væk, fordi de ikke har lyst til at være med. Andre vælger at deltage, men ‘på nedsat tid’.

En af dem er Heidi Marianne Dagg Kristensen, der i knap halvandet år har været Commercial Manager hos emballagevirksomheden VPK Packaging Nordic i Randers. Her er hun leder for cirka 30 ansatte, og i de år, hun har været leder, har hun haft samme tilgang til julefrokoster: Hvis hun deltager, er det til spisningen og så en kop kaffe, inden hun tager hjem.

»Jeg sidder ikke og drikker mig fuld sammen med mine medarbejdere. Jeg synes, at de skal have mulighed for at give den gas uden, at jeg deltager. Jeg har også ledere under mig, og min anbefaling til dem er også, at de holder lidt igen, men det er selvfølgelig op til den enkelte at vurdere,« siger Heidi Marianne Dagg Kristensen.

At det skulle gå ud over relationer eller holdånd, at hun kun er med til en mindre del af arrangementet, er ikke en bekymring for hende.

»Jeg mener, at relationer og holdånd er der noget, der skal dyrkes og styrkes i dagligdagen. Det skal ikke ske over en flaske snaps. Jeg synes, det er rart at trække en streg et sted. Medarbejderne kender min holdning til det, og det føler jeg, de respekterer. Jeg tror de også, de har det fint med den beslutning,« siger hun.

Bevidste om lederrollen
Resultaterne fra Lederpanelet viser en høj grad af bevidsthed om, at der er forskel på at gå til fest som leder og som ‘menig’ ansat. Og den bevidsthed er blevet større for cirka halvdelen af lederne de seneste år, viser Lederpanelets tal.

86 procent tænker over deres lederrolle under festen, og fire ud af ti er gennem de seneste par år blevet mere bevidste om deres adfærd. For eksempel deres indtag af alkohol, hvornår de tager hjem, eller hvilke emner, de taler med kollegerne om.

Det betyder dog ikke, at der kun ryger danskvand og alkoholfri øl indenbords. Tre ud af fire ledere drikker alkohol til julefrokosten, men de fleste, 57 procent, drikker kun moderat. 17 procent vil ikke holde sig tilbage og svarer, at de drikker så meget, de har lyst til. Det har medarbejderne også mulighed for. Kun 16 ud af 1.364 ledere, under én procent, angiver, at der slet ikke bliver serveret alkohol på aftenen.

At forstanden kan blive bedøvet af snapsen, er dog et eviggyldigt tema. Mere end hver tredje leder har oplevet konflikter eller uønsket adfærd til en julefrokost, og det er ikke småting, de danske ledere kan berette om.

Kvælertag og erstatningssager
Alt fra forsøg på lønforhandlinger midt i en brandert til kvælertag og en erstatning på 250.000 kr. til et hotel er blandt de uheldige eller decideret ubehagelige minder, deltagerne i undersøgelsen beskriver.

En af lederne skriver, at det værste ved julefrokoster er fulde medarbejdere, der vil diskutere arbejde i en situation, hvor lederens ord let bliver overfortolket eller misforstået af den beduggede samtalepartner. Sker det, at man bliver fanget ved siden af en kollega, der vil fortælle nogle sandheder, er den typiske reaktion fra deltagerne i Lederpanelet at glide af og sige, at den snak må vente til en dag i arbejdstiden. Den slags situationer bliver dog imødegået med den vel nok mest effektive metode af cirka halvdelen af lederne: De har på forhånd besluttet at tage tidligt hjem, inden utidige lønforhandler og ’gode’ råd om ledelse risikerer at blive et tema.

Ligesom Heidi Marianne Dagg Kristensen har Jannik Brix Poulsen taget den beslutning, men han trækker dog sin afsked til senere på aftenen. Han er Global Segment Manager i C.C. Jensen, der blandt andet laver oliebesparende filtre til skibe. Efter 24 år i virksomheden er han i dag leder for cirka 20 personer, også nogle, han tidligere var ‘almindelig’ kollega med. Blandt andet derfor har han for vane at forlade de cirka 250 julefrokostgæster mellem klokken 22 og midnat, »afhængigt af hvordan festen udvikler sig,« som han siger.

»Der kan jo være ansatte, der senere på aftenen godt vil fortælle, hvad man gør rigtigt som leder, og hvad man gør forkert. Især det sidste. I stedet for at skabe nogle konflikter, så er det bedre bare at fordufte, og det gør de fleste af vores ledere faktisk.«

Lær at spotte kritikerne
Det er aldrig kommet så vidt, at han har været nødt til at tage en snak med en medarbejder om mandagen efter en julefrokost, både fordi det med hans tilgang lykkes at tage eventuelt ubehagelige situationer i opløbet, og fordi der er et godt sammenhold.

»Nu får man jo ikke alt at vide som leder, men jeg vil sige, at vi har et godt forhold til hinanden. I hvert fald kan man se til julefrokosten, at både timelønnede og funktionærer sidder sammen,« siger Jannik Brix Poulsen.

Selvom han tager tidligt hjem, er det alligevel sket, at en medarbejder har nået at lufte noget ledelseskritik over for ham, men han har aldrig oplevet situationer, der har udviklet sig til konflikter med en medarbejder under julefrokoster i C.C. Jensen.

»Der er mange medarbejdere, der ligesom jeg har været mange år i virksomheden, og derfor har jeg jo efterhånden lært, hvem der kan finde på at sige nogle ting, når de får noget at drikke. Dem kan jeg holde mig på afstand af, og kommer der alligevel nogen og siger noget, må jeg sige stop for samtalen og gå væk.«

Relateret indhold

StarbucksTOPRigtig-1920x960-wide
Neurodivergens

Ville du ansætte en person med paranoid skizofreni? Sarah fik både et job, ledelsesansvar og troen på arbejdslivet tilbage

Diagnosen paranoid skizofreni lyder måske voldsom, men Sarah Hvass har bevist, at den ikke nødvendigvis er en hindring for at passe et arbejde. Da hun fik chancen, greb hun den og fik selv ledelsesansvar. Forventningsafstemning, fleksibilitet og humor mellem Sarah og hendes leder, var afgørende for at overvinde de udfordringer, sygdommen kan give. 
7 min.
AlfredJosefsenTOP-1920x960-wide
Comeback i moden alder

Alfred Josefsen droppede pensionistlivet for at skabe Irma version 2.0: »Min drivkraft som leder er at bygge noget, der er større end mig selv.«

»Det er hårdt som bare helvede, men også dejligt,« lyder det fra den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen, der er i gang med et overraskende comeback som direktør for den nye Alma-kæde.
11 min.
SanneHadsund007_wide_1920x960
TILBAGE I JOB EFTER HJERNERYSTELSE

Sanne ramte muren, da hun vendte tilbage i sit lederjob alt for hurtigt efter hjernerystelsen

Sanne Hadsund kæmpede sig stædigt på arbejde i to måneder efter en hjernerystelse – og endte med et alvorligt og langvarigt sygdomsforløb. Det er hun ikke alene om. Ledere har særligt svært ved at komme godt tilbage i job efter en hjernerystelse, siger to eksperter, der her giver deres bedste råd, hvis du selv bliver ramt en dag.
15 min.
AndreasStensigTOP-1920x960-wide

Andreas lærte noget om sig selv, da han blev leder, og håber på at give det samme videre til andre: »Det er jo der, hvor ledelse bliver smukt«

Andreas Stensig troede ikke, at han havde evnerne til at være leder, men slog til, da han fik chancen. I dag går han målrettet efter lederstillinger, kalder ledelse ‘smukt’ og har lært, hvad den rigtige sparring betyder for, at han selv føler sig tryg i rollen.
5 min.
AIHistorieTOP-1920x960-wide

Her er gevinsten ved AI, som mange ledere overser

Brugt på den rigtige måde er generativ AI mere end et værktøj til øget produktivitet. Teknologien kan blive som en god kollega, der udfordrer, analyserer og hjælper dig med at træffe beslutninger som leder. Det kræver dog en anden tilgang til AI, end mange har i dag, fortæller to eksperter. 
6 min.
MichaelHolmTOPRigtigKontrast-1920x960_wide-min
Ledelse med vilje

Hos Michael Holm er det forbudt at tænke ud af boksen

Michael Holm har gjort IT-virksomheden Systematic til en milliardforretning. Ikke ved at tænke ud af boksen – tværtimod – fortæller grundlæggeren, der dog har taget nogle utraditionelle beslutninger undervejs. Også nogle, der nok havde kostet ham jobbet, hvis han havde været ansat leder. 
39 min.