Braw Bakirs forældre flygtede ud af Irak: Nu er han salgsdirektør for 525 Netto-butikker

Det er ikke hverdagskost, at ungarbejdere allernederst i fødekæden formår at klatre helt til tops i Netto og indtage en af de øverste direktørposter.
Men det sker. Og 38-årige Braw Bakir er et af de mest lysende eksempler.

Som 16-årig fik han job som servicemedarbejder i Netto i Ringsted, og har siden da bestridt samtlige stillinger i kæden. For tre år siden kronede han sin kometagtige karriere i Netto med jobbet som salgsdirektør for 14.500 ansatte, der omsætter for 21 milliarder kroner, og ansvaret for en del af hovedkontoret.

I Netto leder han med hårdt arbejde, ordentlighed, humor og et indgående kendskab til de utallige detaljer, der gør en discountbutik til en succes eller en fiasko – samt en videoblog, som han hver uge selv optager ude i en af butikkerne.

Men der er meget mere til historien om Braw Bakir end det.

Han voksede nemlig op i det nordlige Irak i en kurdisk familie, der i 1994 flygtede ud af landet - og ud af Saddam Husseins skygge. 

»Det er faktisk en helt klassisk historie. Vi er kurdere, og det var ikke så fedt at være i Irak dengang. Så vi flygtede, dels fordi der var krig, dels fordi mine forældre ville give mig og mine søskende en bedre fremtid,« siger Braw Bakir.

Mennesketomme Karrebæksminde

Faderen flygtede som den første. 

Ved et tilfælde sendte menneskesmuglerne ham til Danmark, som han ellers ikke kendte noget til på forhånd. Tre år senere lykkedes det at få familiesammenført resten af familien. 
Så en novemberdag i 1997 flyttede Braw Bakir sammen med sine forældre og tre søskende ind i et sommerhus i Karrebæksminde på Sydsjælland.

»Karrebæksminde er et superfedt sted, bare ikke så meget i november. Når man kommer fra en kæmpestor millionby og er teenager, er det ikke det vilde liv, for der var ikke et menneske at se nogen steder. Jeg var 14 år, og havde været vant til masser af liv og venner, men i Karrebæksminde var jeg meget ensom«.

Braw Bakir fortæller sin historie i Nettos ydmygt indrettede hovedkontor, der ligger i et erhvervsområde nord for Køge, og hvor mødelokalerne har navne som ’Havregryn’ og ’Løg’. Chefens ’kontor’ er et skrivebord i et storrum, tæt på et Danmarkskort, hvor old school tegnestifter i forskellige kulører viser eksisterende og kommende butikker.

Allerede fra 5-5.30-tiden er Braw Bakir i sving hjemmefra i Skovlunde, og sender en to-linjers statusmail om gårsdagens salg til alle sine chefer. Derefter kører han fra hjemmet i Skovlunde til hovedkontoret – og ofte tager han på landevejen i løbet af arbejdsdagen for at besøge Netto-butikkerne.

»Det er helt afgørende for mig at besøge alle butikkerne jævnligt. Det er det, der giver mig energi,« siger Braw Bakir.

For ham er en god chef en leder, der først og fremmest forstår at opføre sig ordentligt. Og som ikke gør tingene mere komplicerede, end de er. I hans tilfælde handler det i høj grad om at give budskaber, som er til at forstå ude i butikkerne.

»Når man sidder på et hovedkontor, får man rigtig mange gode ideer, og nogle gange kan det godt blive lidt for komplekst, måske fordi det bliver opfundet i et excel-ark. Min fornemste opgave er at tage alle de gode ideer, vi får herinde, ud i butikkerne, og gøre det så håndgribeligt og så nemt at forstå som overhovedet muligt for medarbejderne, så de kan bruge det i deres hverdag,« siger Braw Bakir og tilføjer:

»Nogle af gangene virker de komplicerede ting, vi opfinder her, bare ikke ude i det virkelige liv, og så er det min opgave at flage opad og fungere som talerør for butikkerne«.

Integreret i Glumsø

Opholdet i det mennesketomme og råkolde Karrebæksminde blev heldigvis en kort fornøjelse. Efter nogle måneder flyttede familien til Glumsø, hvor Braw Bakirs fader og moder fik job som henholdsvis tømrer og ernæringsassistent. Og på den måde fik vristet sig fri af offentlig forsørgelse. 

Braw Bakir kom selv i en dansk folkeskole, hvor de andre elever var et par år yngre end ham. Han sloges en del med sproget, men i forhold til at blive integreret i det danske samfund, var Glumsø nærmest det perfekte sted, siger han i dag.

»Vi kom til en by, hvor vi var de eneste udlændinge, og den skole, vi gik i, havde ikke nogen kompetencer eller viden om, hvordan man integrerer sådan nogle som os. Så vi blev bare kastet ind i en dansk klasse. Selvfølgelig var det hårdt de første måneder på grund af sproget, men det var også en fed tid«.

Folkene i Glumsø tog godt imod den kurdiske familie. Masser af forældre ringede for at lave legeaftaler, og Braw Bakir erindrer ikke, at nogle så skævt til dem, fordi de var vokset op i Irak. Og modsat nogle børn af flygtninge-forældre kom han aldrig i dårligt selskab.

»Når teenagere kommer på kant med loven, eller laver ting, de senere fortryder, så er det ofte fordi de havner i de forkerte miljøer eller møder de forkerte mennesker. I Glumsø var der ikke nogen at møde, og der var slet ikke nogen forkerte miljøer,« siger Braw Bakir.

Klasselærer banede vejen

Det var der heller ikke i Ringsted, der blev familiens næste stop et par år senere. Der var her, han fik sit første job i Netto.

»Jeg ville gerne ud og bidrage med noget, og jeg ville gerne have nogle venner, for jeg havde ikke så mange, ud over dem jeg kendte i skolen,« fortæller han i dag.

Jobbet fik han takket være sin klasselærer, der kendte en butikschef i Ringsted, og lagde et godt ord ind for ham. Hun fortalte butikschefen, at den da 16-årige Braw var en meget viljestærk ung herre, der ikke havde noget imod at slås for tingene.

»For nylig var jeg til butikschefens afskedsreception. Jeg blev faktisk meget rørt, for hun har betydet meget for mig. Hun gav mig chancen, selv om jeg stadig talte ret gebrokkent dansk,« siger Braw Bakir.

Som servicemedarbejder i Netto i Ringsted fik Braw Bakir for første gang fornemmelsen af at være havnet på rette hylde. Han fik både venner, masser af ansvar og følte glæde ved at bidrage til det danske samfund.

»Jeg opdagede også, hvordan man bruger masser af ironi og humor i Danmark, og det har fulgt mig lige siden. Jeg insisterer på, at vi skal kunne have det sjovt sammen, når vi nu bruger så mange af døgnets vågne timer sammen, som tilfældet er, når man arbejder i detail,« siger Braw Bakir.

Lederjob som 18-årig

Selv om han elskede at arbejde i Netto, havde han inderst inde en drøm om at blive tandlæge. Nok mest fordi han troede, at det ville gøre hans forældre stolte. Han gjorde derfor 10. klasse færdig og startede på gymnasiet.

»Det var meget udfordrende for mig. 70 procent af min energi gik på at forstå, hvad der blev sagt, fremfor at forstå fysik og kemi. Men jeg kom igennem det, og fordi jeg efterhånden godt kunne se, at jeg nok skulle lave noget med handel, begyndte jeg at læse til markedsføringsøkonom på Niels Brock i København«.

Sideløbende med studierne begyndte jobbet i Netto at fylde mere og mere. Han fik sit først lederjob som 18-årig og fik som 1. assistent ansvaret for at lukke butikken et par gange om ugen og være der i weekenden.

»Det var fedt at få det ansvar som 18-årig. Du står alene en aften med 3-4 medarbejdere, og det er jo faktisk der, vi tjener alle vores penge. Det er vores primetime; der alle kunderne kommer«. 

Cheferne fik øje på ham

I en kort periode forlod han Netto for at hellige sig studierne. Men han blev hurtigt suget tilbage. 

Og glemte alt om at blive tandlæge, da karrieren hurtigt tog fart. 

Han blev først ansat som salgsleder i Netto i Brønshøj, men efter mindre end et halvt år stod der butikschef på visitkortet.

»Resten er historie, som man siger. Jeg har været igennem alle de stillinger, der findes i virksomheden, uden selv at have søgt et eneste af dem. Det ligger ikke til mig at tænke i karriere. Jeg tror på, at man skal fokusere på at være god der, hvor man er«.

Selv om Braw Bakir ikke selv havde benhårde karrieremål, fik Netto-cheferne tidligt øje på den unge kurders potentiale. Og de besluttede sig for at teste ham grundigt af. I Netto på Blågårds Plads; en butik, der i årevis havde været præget af uro og bander.

»Jeg kom jo ude fra landet, og anede ikke noget om Blågårds Plads. Så da jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i at blive butikschef der, sagde jeg: ’Ja, hvorfor ikke, lad os da prøve’,« fortæller Braw Bakir.

Vagter ved indgangen

Da han tiltrådte sit nye job, stod der to fuldtidsansatte vagter ved indgangen. 

To dage efter var de væk.
»Jeg er ikke til at sætte hårdt mod hårdt. Jeg tror mere på dialog og på at behandle folk med respekt, uanset hvem man er, og hvor man kommer fra. Og jeg kunne ikke lide det signal, vi sendte med de to vagter. Det var jo bare en Netto-butik, hvor Hassan, Maria og fru Hansen handlede ind,« siger Braw Bakir. 

Da han halvandet år efter blev bedt om at blive butikschef i en næsten lige så belastet butik tæt på Mjølner-parken, kunne han se tilbage på en opgave, der var løst så godt, han kunne. Han havde arrangeret fodboldkampe, hvor personalet dystede med politiet og folk fra pladsen, og på den måde formået at vinde Blågårds-folkets tillid. Men han slap ikke for en meget grim episode, hvor to af hans ansatte blev udsat for overfald.

»Det var jeg psykisk påvirket af et godt stykke tid efter. Og jeg havde det meget ambivalent, da jeg skulle forlade Blågårds Plads, for jeg syntes, at vi trods episoden var kommet ret langt,« siger Braw Bakir.

Yngste distriktschef i Nettos historie

Nørrebro blev sidste stop, før karrieren for alvor tog fart. I 2011 blev han som 24-årig den yngste distriktschef i Nettos historie med ansvaret for 350 ansatte og en omsætning på over 300 millioner kroner. 

»Af alle steder var det i Gentofte, men det var godt for mig at opleve den verden også. Jeg var der et par år, og rykkede bagefter rundt til distriktschef-stillinger alle steder, undtagen Amager«.

Efter fem år som distriktschef, tog han næste skridt op ad stigen og blev udnævnt til regionschef, og i efteråret 2019 kom så – den for ham meget overraskende - udnævnelse til salgsdirektør.

»Det kom helt vildt bag på mig, at jeg blev spurgt. Jeg havde det oprigtig sjovt i det job, jeg havde. Men jeg sagde ja til jobbet med kæmpe respekt og stor ydmyghed,« siger Braw Bakir.

Ugebrev på video

Når han besøger de 525 butikker mindst to gange om året, er han meget opmærksom på, at hans opgave ikke er at tage rundt og påpege selv de mindste fejl.

»Mine kolleger arbejder her ikke, fordi de tjener rigtig mange penge. De arbejder her, fordi de synes, det er sjovt, fordi de bliver behandlet ordentligt, og fordi det er et fedt sted at være. Det nytter ikke noget, at jeg kommer ud og er en sur gammel mand. Jeg vil ikke være kendt som en chef, der suger energi; jeg vil være ham, der giver energi«.

Ud over den mail, han sender ud hver morgen, udgiver Braw Bakir også et ugebrev i form af en video, der optages ude i butikkerne, og som via en app kan ses af alle Nettos ansatte.

I videoen er det Braw Bakir selv, der er hovedpersonen. Han leverer tips og tricks om nye varer, interviewer butikschefer og ansatte, og giver deciderede pep-talks. Hver film ses af tusindvis af medarbejdere og har gjort Braw Bakir til lidt af en ’rock star’ i Netto-familien.

»Jeg elsker ugevideoen, for det er for mig en megafed måde at drive moderne ledelse på. I stedet for at skrive lange mails, som ingen læser, laver jeg en video og smider budskabet om, hvordan jeg ser den kommende uge afsted. Og også her prøver jeg at gøre det så jordnært som muligt,« siger Braw Bakir.

Undervejs fra skiftet fra selv at stå i butik til at blive chefen for alt salget, har han lært en vigtig lektie. I starten handlede det ene og alene om salg og omsætning for Braw Bakir. Men det gik op for ham, at der var noget andet, der var endnu vigtigere for ham som leder:

»Jeg synes, at det er fantastisk at tjene penge, og jeg ved, hvad der bliver krævet af mig. Men det er ikke det sjoveste. Vi er her selvfølgelig for at servicere kunderne og tjene nogle penge, men det vigtigste for mig er at være sammen med mennesker og gøre en forskel sammen«. 

Respekt og ordentlighed

Som chef er Braw Bakir meget bevidst om det ansvar, han har overfor alle sine medarbejdere, der – ligesom han selv – lægger rigtig mange timer i jobbet.

»Langt hen ad vejen er det jo mine præmisser, de arbejder efter. Du bør som leder ikke negligere, hvor meget tid, de bruger sammen med dig. Det er et kæmpe ansvar, og jeg tror ikke, at alle ledere tænker nok over, hvor stor indflydelse de har på de mennesker, de arbejder sammen med«. 

For Braw Bakir er det helt afgørende at behandle de ansatte med respekt og ordentlighed, og acceptere og respektere dem, som de er. 

»Så gør de også det samme med dig. Og så kan du tillade dig at bruge humor og have det sjovt. Jeg ved, at mine folk arbejder meget; det kræver altså, at man også har det sjovt. Men det er også vigtigt for mig, at jeg kan gå lidt hårdt til makronerne. Jeg er nok nogle gange lidt for krævende, men hvis relationerne er i orden, kan du forlange rigtig meget,« siger Braw Bakir og tilføjer:

»Når resultaterne så er blevet leveret, synes jeg til gengæld også, at det mindste man kan gøre er at anerkende det. Det er utroligt vigtigt«. 

Når butikken ’vælter’

Når man som Braw Bakir arbejder i discountdelen af detailbranchen, er ressourcerne og lønprocenterne både få og små. Derfor accepterer han også, at det nogle gange kan gå galt for hans medarbejdere. For eksempel hvis en butik ’vælter’, som han kalder det, og hvor det hele roder og er beskidt, og der ikke kommer nye varer på hylderne. Eller de ansatte som under corona-krisen melder sig syge på stribe.

»Selvfølgelig kan det gå galt. Når du arbejder med så lave lønprocenter, som vi gør i Netto, så vælter tingene en gang imellem. Det er faktisk ok; det er den risiko vi tager, når vi har så begrænsede ressourcer. I min verden er det ok, at din butik vælter. Du må bare ikke lade stå til, og det er ikke ok, hvis du ikke beder mig om hjælp. Du må også gerne fejle, bare du ikke laver den samme fejl to gange«. 

Lige nu og de næste par år frem handler missionen for Braw Bakir om at forbedre Netto-kædens image, der stadig er en del dårligere end konkurrenternes. Midlet er blandt andet flere Netto-butikker, hvor indretningen får et nøk opad, de såkaldte Netto 3.0-butikker.

»Discount er ikke længere bare discount. I gamle dage kunne du nøjes med at køre pallerne ind i butikken, og så var folk tilfredse. Forventningen til detail er noget helt andet i dag. Prisen er vigtig, men det er ikke der, du skiller sig ud. Seneste pristjek, jeg så, havde en forskel på 3-4 kroner på en bon til 300 kroner. I dag er det kundeoplevelsen, der er vigtig – kombineret med, at du har de fede varer. Når du har det rigtige varesortiment, giver kunderne en god oplevelse og mixer det med fede medarbejdere, så ringer vi med klokken. Og det er mit job, at få det til at ske,« siger Braw Bakir.

’Halvt dansk, halvt kurder’

Braw Bakir føler sig i dag ’halvt dansk, halvt kurder’, men understreger, at han er ’megastolt’ over det, han kommer fra. Og ikke ville have været de første 14 leveår i Irak foruden.

»Noget af det, jeg nok har taget med fra min baggrund, er betydningen af rummelighed. Alle har ikke nødvendigvis samme tankegang, religion eller hudfarve. Det er også hovedårsagen til, at jeg stadig er i Netto. Vi har plads til alle og viser ansvarlighed. Det er noget af det, jeg værdsætter allermest ved virksomheden«. 

’Det er ikke synd for mig’

Selv om mange sikkert opfatter Braw Bakir som en mønsterbryder, der har kæmpet sig til tops i Netto imod alle odds, køber han ikke selv ind på den fortælling. Tværtimod er det vigtigt for ham at understrege, at det aldrig har været ’synd for ham’. 

»Jeg har ikke oplevet samme modgang, som mange andre med flygtningebaggrund har. Jeg skulle lære et andet sprog, men det var til at løse. Der blev taget rigtig godt imod os, og mine forældre har nærmest arbejdet fra dag et. Mine to brødre er ingeniører og min søster er læge, så jeg opfatter mig ikke som mønsterbryder. Vi flyttede til et andet land, so what?« lyder det fra Braw Bakir, der tilføjer:

»For mig og mine søskende har det mest af alt handlet om at give noget igen til vores forældre. De forlod alt, de havde, for at få os i sikkerhed og give os et bedre liv«. 

Hvis nogle endelig skulle have lyst til at klistre prædikatet ’rollemodel’ på ham, håber han, at det ikke er på grund af hans baggrund.

»Jeg vil da gerne være en rollemodel, men det skal være i kraft af det menneske, jeg er, og den måde jeg udfører mit job på. Jeg håber, at jeg skiller mig lidt ud ved at være en salgsdirektør, der er jordnær og på flade fødder, og som opfører sig ordentligt. Jeg håber, at det er det, jeg er rollemodel på grund af, ikke så meget for at være kurdisk flygtning«.