Jacob Niebuhr blev en bedre leder, da han fik papir på sin ADHD

Når Jacob Niebuhr går i gang med budgetopfølgningen på det månedlige regnskab i hans restauranter, går der maksimalt en time fra han har sat sig ved computeren, til han er færdig.

Men sådan har det ikke altid været.

For bare et år siden kunne det nemt tage ham 3-4 timer at få tallene til at makke ret, simpelthen fordi han ikke formåede at fokusere på opgaven.

”Før i tiden havde jeg det, jeg selv kalder ’popcorns-tanker’, og som gjorde det svært for mig at fordybe mig i en ting ad gangen,” siger Jacob Niebuhr, der er partner og administrerende direktør i Dining Group i Silkeborg og tidligere formand for brancheforeningen Danmarks Restauranter & Caféer.

’Superkraft’ med en bagside
Den 42-årige CEO har altid haft ’krudt i røven’, som han selv udtrykker det. I skolen havde han svært ved at sidde stille, og blev ofte bedt om at løbe skolegården rundt et par gange, når han var urolig i timerne. Efter skoletiden oplevede han, at hans store energi og iboende evne til at se muligheder frem for faldgruber mere var en gave end et problem.

»Selv om jeg ikke vidste, at jeg havde ADHD, kan jeg se i dag, at den i nogle henseender har været en slags ’superkraft’. Den gjorde, at jeg ofte kunne se løsninger, hvor andre ikke kunne, og jeg har haft et ekstremt højt drive. Men jeg oplevede også, at jeg ofte blev mentalt udmattet, fordi tankerne konstant kørte i ekspresfart, og jeg hele tiden kastede nye bolde op i luften, i håbet om at nogle ville gribe bare nogle af dem,« fortæller Jacob Niebuhr.

Endte i et sort hul
Igennem adskillige år lykkedes det ham at holde sammen på sig selv og på forretningen, men under Corona-pandemien gik det galt. Samtidig med, at Danmark lukkede ned, og forretningen blev presset maksimalt, blev Jacob Niebuhr far for første gang og skulle ovenikøbet sætte familiens nye hus i stand.

»Jeg var så presset og stresset, at jeg til sidst endte i et sort hul, hvor både jeg og min familie kunne se, at der skulle gøres noget. Jeg var simpelthen slidt op,« siger Jacob Niebuhr.

Via et besøg hos en psykiater fik han langt om længe vished om det, han selv godt havde fornemmet, men aldrig gjort noget for at få afklaret: Han havde ADHD, og blev derfor sat på medicin i marts sidste år.

Det har gjort en verden til forskel.

»Bare spørg min kone, hun oplever, at jeg pludselig er meget mere nærværende og faktisk kan være til stede i en samtale,« lyder det fra Jacob Niebuhr.Som et konkret eksempel nævner han noget så dagligdags som at gå ud at spise. Før i tiden var han og hans hustru nødt til at finde et bord, hvor han kunne sidde med ryggen til alle de andre gæster i restauranten. 

»Selvom det ikke var en af mine egne restauranter, vi besøgte, kunne jeg ikke lade være med at følge med i alt, hvad der foregik i lokalet. Hvordan håndterede tjenerne serveringen, hvad talte de om ved de forskellige borde. Mine tanker fløj rundt i hele lokalet.”«

Bedre far, ægtemand og leder
Effekten af medicineringen beskriver han ’som at få et par støjdæmpende hovedtelefoner på’. Alle de støjende tanker, der før overdøvede det meste, er nu afløst af klarsyn og fokus. Og vel at mærke uden at ’superkraften’ er væk.

»Jeg har heldigvis stadig den meget kreative og iderige tilgang. Forskellen er bare, at jeg ikke konstant kaster 10 ideer op i luften; nu kan jeg bedre skelne mellem de gangbare ideer, og dem der bare skal sorteres fra,« siger Jacob Niebuhr, der understreger, at medicinering ikke må opfattes som en mirakelkur.

»Medicinen er en hjælp, men kan ikke gøre det alene. Du er nødt til at være villig til at arbejde med dig selv. Derfor går jeg til psykolog og coach en gang om måneden,« siger Jacob Niebuhr.

Han konstaterer, at han på den måde er blevet en bedre udgave af sig selv i dag. Både som far og ægtemand. Og som leder.

»Mine medarbejdere oplever også, at jeg er mere til stede i en samtale, og ikke længere spontant overdynger dem med ideer i det øjeblik, jeg træder ind i lokalet. Jeg er blevet mere målrettet og også bedre til at følge op på ting, og det kan de helt sikkert nogle gange opfatte som irriterende,« siger Jacob Niebuhr med et skævt smil. 

Eksperter: Mange ledere med ADHD
Ifølge to svenske eksperter, Martina Nelson og Lotta Borg Skoglund, der netop har udgivet bogen ’ADHD på jobbet’ på dansk, findes der ikke nogen tal for, hvor mange ledere, der har en ADHD-diagnose. De vurderer dog begge, at andelen som minimum er den samme, som for resten af befolkningen, det vil sige 2-3 procent af alle voksne. En endnu større gruppe lever ifølge forfatterne med flere ADHD-træk, men har udviklet kompenserende strategier, der effektivt skjuler eller maskerer deres vanskeligheder for andre.

»Mange lykkes med at holde sammen på sig selv og formår også at præstere på jobbet, men det kommer tit med høj pris. De bliver stressede, føler skyld over, at de ikke orker at omgås familie og venner, når de kommer hjem fra jobbet og får angst og isolerer sig,« siger Martina Nelson.

Rammes af ’stjernekaster-syndromet’
Under arbejdet med bogen har de interviewet et stort antal personer med ADHD. Imellem dem var der også flere ledere, der langt hen ad vejen kunne fortælle personlige historier, der minder om Jacob Niebuhrs oplevelser. Der er typisk tale om ledere, der har masser af energi og stor iderigdom, men som til gengæld har det lidt svært med den del, der handler om organisering, planlægning og prioritering, og som ikke altid får afsluttet det, de er begyndt på. Og som efter en hæsblæsende start i et nyt job langsomt brænder ud. ’Stjernekaster-syndromet’, som forfatterne kalder det. 

Et klassisk tegn på ADHD kan også være, at lederen bruger uforholdsmæssigt meget energi og tid på helt irrelevante problemstillinger. Og derfor misser det, der faktisk er vigtigt.

»Det er ofte personer, der er utroligt engagerede og kreative og som har ekstremt meget drive. I mange tilfælde trives de godt i lederrollen, fordi de selv kan styre deres eget arbejdsliv. Men der er også en risiko for, at det på sigt kan gå galt, specielt når de møder modgang. Så kan der være projekter, der ikke følges til dørs, vigtige sager, der tabes på gulvet, og ideer, der kastes op, men ikke gribes. Vi ser også, at ledere med ADHD risikerer at udbrænde deres medarbejdere, fordi tempoet er så højt og der hele tiden sker forandringer,« siger Lotta Borg Skoglund.

Berømte ledere er lykkedes trods ADHD
I 'ADHD på jobbet’ kommer de to svenske psykologer med en lang række konkrete råd til, hvordan man som arbejdsgiver kan skabe optimale rammer for både ledere og medarbejdere med ADHD. 

»Der er rigtig meget fokus på, hvordan man kan støtte elever med ADHD i skolen. Desværre er der ikke det samme fokus i arbejdslivet. Hvis ledere eller medarbejdere med ADHD skal kunne fungere og præstere godt, er det afgørende, at arbejdspladsen forstår, hvad der skal til,« siger Martina Nelson. »Den gode nyhed er, at de tilpasninger, arbejdspladsen bør og kan lave i forhold til mennesker med ADHD, altid viser sig at komme alle medarbejdere til gode.«

Ifølge de to svenske eksperter er der masser af eksempler på, at man godt kan have et godt arbejdsliv, selv om man diagnosticeres med ADHD. Faktisk har to af verdens mest beundrede erhvervsledere, Bill Gates og Richard Branson, begge fortalt, at de har ADHD.

Vigtigt at sammensætte det rigtige team
For dem, som for alle andre ledere med ADHD, gælder det, siger de to svenske psykologer, at en af nøglerne til at lykkes, er at sammensætte det rigtige team omkring sig.

»Du skal sørge for at have et team omkring dig, der kompenserer for de ting, som du ikke mestrer så godt, og komplementerer de ting, du er god til. Men det kræver, at du kender dine egne styrker og svagheder rigtig godt, og at holdet omkring dig også er bekendt med dem,« siger Lotta Borg Skoglund.

»Med den rigtige viden og forståelse af, nøjagtig hvordan din ADHD kommer til udtryk, og hvordan din hjerne fungerer, har det vist sig, at det går aldeles udmærket med at navigere effektivt, selv med en ADHD-hjerne. Vi kender sandsynligvis alle nogen med ADHD, der med den rigtige selvindsigt og støtte fra omgivelserne, er blevet både succesrige og tilfredse med deres karrierevalg og øvrige liv,« tilføjer Martina Nelson.

Jacob Niebuhr skriver gerne under på, at sammensætningen af ledelsesteamet er af enorm betydning.

»Min bogholder er næsten så langt fra en ADHD-diagnose, som man kan komme. Han er utroligt stringent og meget grundig. Netop fordi vi er så forskellige, arbejder vi utroligt godt sammen.«

Vil have fjernet tabu omkring ADHD
For Jacob Niebuhr har hans egen erfaring med ADHD-diagnosen været en så stor øjenåbner, at han har valgt at være helt åben omkring forløbet. For nogle måneder siden skrev han et opslag på LinkedIn, hvor det blandt andet hed:

”Jeg er overbevist om, at det her er min redning (…). Har du en mistanke om, at der kunne være noget psykisk eller fysisk, så få det altid tjekket. Lad være med at vente, det er ikke farligt og aldrig for sent.”

Jacob Niebuhr siger i dag, at han skrev indlægget, fordi han gerne vil være med til at få fjernet det stigma, mange forbinder med ADHD eller andre neuropsykiatriske diagnoser.

»Der er jo sådan lidt tabu over at have noget med hovedet. Så vil vi gerne frabede os en diagnose, og vi vil gerne frabede os medicin. Men som min dygtige psykiater sagde: ’Hvis du har diabetes, tager du insulin; har du ADHD, så kan du få noget for det’. Og der er sgu ikke den store forskel, fordi det er kemi, du får ind i kroppen for at stabilisere,« konstaterer Jacob Niebuhr. 

Mange ledere har ADHD, uden at vide det
Han er personligt af den overbevisning, at mange andre ledere som ham går rundt med ADHD, men at kun de færreste er klar over det.

»Jeg tror, at der er flere ledere, der har ADHD, end i den gennemsnitlige befolkning, fordi nogle af de ting, der kendetegner den kemiske ubalance, jo er rigtigt gavnlige, når man er chef. Min egen erfaring er bare, at man skal lære at tøjle den store ressource, man er født med, og i mit tilfælde krævede det altså medicinering at nå dertil,« siger Jacob Niebuhr og tilføjer: »Mit klart vigtigste råd til alle, der måske kan genkende bare lidt af sig selv i min historie, er derfor: Gå til lægen og få det udredt, også selv om det betyder, at du skal erkende, at du ikke er ’supermand’. Du har absolut ikke noget at tabe, tværtimod er der en god chance for at du får et bedre liv, og bliver en bedre ægtemand, far og leder.«