Når vi arbejder fysisk tæt sammen, giver vi meget
tavs viden til hinanden. Den består af alle de signaler, vi sender og afkoder i hverdagen. Den tavse viden er med til at gøde jorden for et stærkere samarbejde.
Men relationen på distancen er mere sårbar, fordi det ikke er lige så let at afkode og vurdere hinanden.
Hvis du som leder sender en mail i hast, som måske ser anderledes ud end normalt, vil dine medarbejdere tænke, at der er noget i vejen.
»Som mennesker prøver vi hele tiden at opbygge nogle sammenhængende billeder og kontekster omkring os. Hvis der er noget, vi ikke ved, gætter vi – og vi er tilbøjelige til at lade negativ bias dominere, når vi forsøger at fylde hullerne i vores viden ud,« forklarer Anne Birgitte Lindholm og påpeger, at man skal undgå, dét hun kalder megafoneffekten.
Megafonen forstørrer alt det negative, og sætter unødige bekymringer i gang hos medarbejderne.
Du kan undgå megafoneffekten ved at stille dig selv spørgsmål som for eksempel: Hvordan kommunikerer jeg bedst på distancen? Hvilke kanaler skal jeg anvende? Hvor ofte skal jeg kontakte mine medarbejdere? Hvilket ordvalg skal jeg benytte?
Flere telefonopkald og færre mails er, ifølge Anne Birgitte Lindholm, et godt udgangspunkt for distancelederen.
»Jeg har flere gange oplevet, at ledere starter et webinar ud med ordene ”det bliver jo aldrig det samme som et fysisk møde”. Det skal man passe på med, for følelser smitter meget. Kommunikationen er derfor helt afgørende,« siger hun.