Skru op for det hele
Du bliver altså ikke bedre eller dårligere til at lede, men det bliver synligt, hvor du er udfordret.
»Når vi er i rum sammen, registrerer vi alle mulige små tegn hos hinanden, og du kan som leder bedre holde øje med og kompensere for det, du ikke er så god til. Men når du leder gennem skærmen, mangler de små fine signaler fra hinandens kroppe, og det skal der kompenseres for,« siger Rie Helmer Nielsen.
Derfor kræver skærmen ekstra energi, hvilket mange mærker som udmattelse efter møder – Zoom-fatigue kalder nogen det. Når du skal trænge igennem til nogen, som ikke er sammen med dig, kan du nemlig få en oplevelse af, at du skal ’råbe’, og det skal du på en måde også. Men ikke med din stemmes volumen. I stedet har du brug for alle dine virkemidler i en ekstra stærk version.
»Du skal skrue op. For smilet, nærværet og menneskeligheden. Du skal ikke spille skuespil, men du skal være en vågen, bevidst og god udgave af dig selv,« siger Rie Helmer Nielsen.
Nærværet skaber du blandt andet med dit blik.
»Hvis du skal have folk til at følge dig, skal du kunne etablere ’øjenkontakt’ gennem skærmen. Det er jo ikke en ægte øjenkontakt, men det er heller ikke falsk, fordi du tænker på dem, du er i møde med, når du kigger ind i kameraet. Hvis du skal have dit team til at synes, at noget er en fed idé, nytter det ikke at sidde og kigge ned hele tiden. Det ville du heller ikke gøre, hvis I sad sammen,« siger Rie Helmer Nielsen.
Har du svært ved at tvinge dig selv til at se ind i kameraet, fordi det føles mere intuitivt at se på de andres ansigter på skærmen, kan du sætte en post-it-lap med en tegnet smiley og et hul i over kameraet. Selv om det føles lidt fjollet, hjælper det dig til at huske at se derhen indimellem. Og det er godt nok – du behøver ikke se ind i det hele tiden, understreger Rie Helmer-Nielsen.
»Der er er ikke en one size fits all. Men du skal kunne det, hvis man skal bruge det.«