På arbejde i balletsko: Hvis du vil have en kreativ kultur, må du skabe rum for de »skæve, halvbagte ideer«

Nynne Sille Hansen stiller sig på tæer i sine sorte balletsko og lægger det ene øje til kighullet i scenevæggen.

Ude foran Pantomimeteatret i Tivoli er bænkerækkerne for længst fyldte. Så nu er folk begyndt at slå sig ned i liggestole under havens højthængende lamper, der lyser op i gule og røde farver i det fremskredne tusmørke.

Om 10 minutter går teatrets særlige tæppe, en kæmpemæssig påfugl, hvis hale kan dele sig i to og forsvinde ned under scenegulvet.

Herefter er der intet at skjule sig bag. Og det øjeblik har Nynne Sille Hansen frygtet mange gange, siden hun sagde ja til det, hun kalder et »superfedt, virkelig spændende og absolut angstprovokerende projekt.«

To af hendes kolleger fra reklamebureauet &Co fik sidste år den idé, at medarbejderne fra husets kreative afdeling skulle prøve kræfter med ballettens svære trin. To timer hver fredag eftermiddag i et halvt år. For til sidst at træde ud på Pantomimeteatrets ikoniske scene og opføre en balletforestilling midt i Tivolis højsæson.

Den ene idémager, kreativ direktør Peter Dinesen, forklarer, at de efter to år med gentagne coronanedlukninger havde brug for at lave noget, der kunne genstarte den tidligere så levende og kreative arbejdskultur på bureauet i det indre København.

»Det tungsind og den trykkende stemning, som corona havde trukket ned over verden, var også sivet ind gennem vores mure. Humøret og energien var ikke den samme som før. Og det går ikke, når man lever af at lave kreative løsninger. Det kræver overskud. Så derfor blev vi nødt til at lave noget, der kunne skabe spontan glæde og få os ud af det her limbo, vi var havnet i,« forklarer han.

Og det skulle være noget udfordrende, noget, som kunne »trække dem helt derud, hvor det kilder i maven«, som Peter Dinesen formulerer det. Ideen til at danse ballet opstod efter et spontant indfald til en fredagsbar. »En idé, der på den ene side lød virkelig dum, men på den anden side var så skør, at folk blev nysgerrige og fik lyst til at være med,« siger han.

Men det stod hurtigt klart, at balletten kunne noget mere end det. Den kunne minde dem om, at deres mest vellykkede kampagner er blevet skabt, når de har haft modet til at gøre noget, som ikke er gjort før.

»Reklamer bliver sjældent gode, hvis man kan regne dem ud på forhånd. Der skal være et element af noget, som ikke er set før. Og det kan vi kun nå frem til, hvis vi tør prøve alle mulige mærkelige ideer af, som vi ikke aner, hvordan ender. Og det var balletten på en meget konkret måde med til at huske os på.«

Ukomfortable sammen
Ifølge &Co’s administrerende direktør, Ørnulf Johnsen, er balletprojektet ikke bare en påmindelse om, men også en øvelse i, hvordan man skaber en arbejdskultur med rum til kreativitet.

»Kreativitet handler om at turde kaste sig ud i noget, man ikke er sikker på. Som når man skal præsentere en skæv, halvbagt idé, som måske er komplet ubrugelig, men potentielt også kan være fantastisk. Det kræver ikke bare mod, men også, at man ved, at det er okay at fejle. Alt det gav balletten os mulighed for at træne, fordi det var totalt nyt for alle,« fortæller Ørnulf Johnsen, der ikke selv var med til ballettræningen, da de cirka 50 pladser var forbeholdt medarbejdere fra den kreative afdeling.

Ballettræningen var frivillig og foregik i en spejlsal i et nærtliggende fitnesscenter. I stramt træningstøj og balletsko. Og det var en »vanvittigt grænseoverskridende oplevelse«, fortæller Nynne Sille Hansen, der til daglig arbejder med kommunikationsplanlægning.

»Pludselig stod man der med sved under armene uden nogen faglighed at trække på og blev svunget rundt af en medarbejder nede fra rentegning. Det krævede altså noget overvindelse at komme så tæt på hinanden,« griner hun. »Men omvendt stod vi alle i samme situation. Vi var lige dårlige. Og derfor grinede vi også mere med end ad hinanden.«

Gul hat
Men hvordan sikrer man sig som leder, at medarbejderne også tør være sårbare overfor hinanden i det daglige arbejde, spørger vi Ørnulf Johnsen.

»Der er ingen, der tør gå ud på et sted, hvor det er ukomfortabelt, hvis man ikke grundlæggende er tryg ved situationen og de mennesker, man er omgivet af. Derfor er det vigtigt, at de skæve ideer bliver mødt med åbne arme. Og den kultur starter med en ledelse, der ikke skyder de halvbagte idéer ned, men tværtimod hylder dem – også selv om de ender i skraldespanden.«

I mødelokalerne hos &Co i det indre København hører man fra tid til anden udtrykket ’gul hat’. Det betyder, at man skal lytte på nye input og ideer »med åbenhed og optimisme«, forklarer Peter Dinesen.

»Hvis man får et rap over nallerne, når man lægger en ny idé på bordet, er det helt sikkert, at den bliver i tasken næste gang. Og så bliver det svært at komme i kontakt med det her kreative sted igen. Så bliver man bange.«

Og det må for alt i verden ikke ske, hvis man som virksomhed ønsker at være innovativ, mener Ørnulf Johnsen. »Husk på, at det, som fremstår som komplet idiotisk, kan vise sig at være verdens bedste idé.«

Nye forbindelser
Spørger man Dorte Nielsen, forfatter til flere bøger om kreativ tænkning, kan man trække meget læring om den kreative proces ud af &Co’s balletprojekt.

»Fra forskningen ved vi, at hvis vi gør noget uventet og anderledes, kan vi forøge vores kreativitet. Det er derfor, de gode ideer sjældent opstår, når man sidder på sin vante plads foran computeren. Vi skal have nogle andre input, noget, som bryder med vores vanetænkning. Det er med til at skabe nye forbindelser i hjernen – og dermed med til at øge chancen for, at de helt originale ideer opstår.«

Og derfor er det også vigtigt, understreger hun, at virksomheder, der vil innovere og skabe nye løsninger, er villige til at risikere noget.

»De skal turde gøre nogle ting, som er usædvanlige. Som for eksempel at hente inspiration fra andre brancher. Eller kaste sig ud i mærkelige projekter som nu her med balletten. Det er måske ikke umiddelbart økonomisk rationelt at gøre. Men faktisk er det i mødet med det nye, at vi er allermest kreative,« forklarer hun.

Hos &Co har de oprettet et akademi, hvor de netop forsøger at hente ny inspiration og viden ind til virksomheden. Her hyrer de forskellige fagpersoner til at holde foredrag om emner, de normalt ikke beskæftiger sig med. Om alt fra europæisk idehistorie til danskernes sexvaner. Og så laver de hele tiden »små mærkelige projekter,« som Peter Dinesen kalder det, aktuelt en kogebog med »opskrifter på alt«.

At stille skarpt på udfordringen
Som leder har du stor indflydelse på, mener Ørnulf Johnsen, om der er plads til kreativ tænkning blandt medarbejderne. Det handler ikke kun om at være åben overfor mærkelige ideer og skæve projekter. Men i høj grad også om, hvordan du stiller opgaverne.

»Hvis du fortæller, hvad løsningen på en udfordring skal være, begrænser du ikke bare dine medarbejderes mulighed for selv at tænke, du udviser faktisk også en mangel på respekt for deres faglighed,« siger han.

Derfor forsøger Ørnulf Johnsen i stedet at stille skarpt på, hvad det er for et problem, der skal løses.

»Det, der er lederens opgave, er at være supertydelig på problemstillingen. Altså hele udgangspunktet for opgaven. Og så ellers give dine medarbejdere tid og plads til at gøre det, som de er gode til. Så kan du i stedet senere i processen hjælpe til med at pege på den løsning, som fungerer bedst,« forklarer Ørnulf Johnsen.

Som hovedløse høns
»Så er der 10 sekunder igen. 10 sekunder,« lyder det fra scenelederen, mens Nynne Sille Hansen og de øvrige dansere retter på tøjet en sidste gang.

Timerne op til forestillingen har været en »rutsjebanetur«, fortæller hun. Fra det ene øjeblik at løbe rundt som »hovedløse høns« og ikke kunne huske et eneste trin, til det næste at genfinde fokus med hjælp fra det sammenhold og den energi, der ifølge Nynne Sille Hansen blev bygget op undervejs i projektet.

Da påfuglehalen sænker sig, lyder der en hujen og klappen fra de omkring to hundrede tilskuere, mens langsomme toner af cello og klaver strømmer ud i den lune aftenluft.

»Vi blev mødt af så meget kærlighed,« fortæller Nynne Sille Hansen, der dog ikke husker alt fra forestillingen lige tydeligt. »Det var lidt som at danse rundt i en tåge, hvor jeg bare prøvede at huske det næste trin. Men i forhold til, at vi stod der fuldkommen sårbare som de amatørdansere, vi er, gik det over al forventning. Vi var totalt høje bagefter. Og totalt stolte over at have gennemført et så vanvittigt projekt.«

Hvad synes du, I har lært?

»Det, at kaste sig ud i noget så vildt, og så gå all the way, det er virkelig noget, der styrker sammenholdet og kulturen. Når man kan det, så kan man alt sammen. Det er den følelse, vi står med nu,« siger hun.

Samtidig har projektet givet medarbejderne »et større rum at arbejde indenfor«, forklarer Nynne Sille Hansen:

»Det har givet en større tryghed mellem os. At præsentere en halvskør idé er jo intet i sammenligning med det her,« griner hun. »Og så har det betydet, at vi tør give mere slip, når vi går på arbejde. At vi tør vise andre sider af os selv end de rent professionelle. Og det betyder altså meget for den kultur, der er. Den er blevet mere levende.«  

Plads til det hele menneske
Ifølge Ørnulf Johnsen har det at turde træde ud af den rent professionelle rolle stor betydning for kreativiteten på en arbejdsplads.

»For mig er det vigtigt, at vores medarbejdere kan udfolde sig som hele mennesker. Med al den livserfaring og de oplevelser, de hver især har med sig. Jeg er sikker på, at det er langt sjovere at gå på arbejde, hvis man føler, at man kan byde ind med andet end det rent faglige. At der er plads til dig som menneske,« siger han.

»Samtidig er det umuligt at skabe gode kreative processer, hvis folk føler, at de skal lægge låg på sig selv. Vi har brug for et levende arbejdsmiljø med en stor blanding af mennesker, der alle har hver deres historie og syn på tingene. Kreativitet handler ikke om Excel-ark, men om mennesker,« fastslår han.

At &Co i sommer blev kåret til verdens bedste kreative bureau af det britiske branchemedie Campaign er ikke et resultat af, at bureauet kastede sig ud i at danse ballet. Men alligevel har de to ting en vis forbindelse til hinanden, mener idémager til projektet, Peter Dinesen.

»Vi vinder ikke store priser, fordi vi danser ballet. Men fordi vi har en kultur, hvor der er plads til at lave noget så langt ude. Og hvor folk – både ledere og medarbejdere – bakker op om det. Det handler om åbenhed. Og om tryghed. Og de ting skal være til stede, hvis vi skal blive ved med at skabe nye, kreative ideer.«