I folkeskolen lærte Britta Korre Stenholt en vigtig lektie om ledelse

Som barn sad Britta Korre Stenholt sjældent stille.

Hun gik til spejder, håndbold, teater, fløjtespil og korsang. Hun gik med aviser og arbejdede i den lokale bager. Hun strikkede og syede sit eget tøj til lyden af kassettebånd med Sting og Phil Collins. Først efter klokken 22 fandt hun tid og ro til at kaste sig over lektierne. Men hun nåede dem, pligtopfyldende, som hun var.

»Vi blev opfostret med, at vi fik noget ud af livet og ikke bare sad og kiggede,« fortæller hun, da vi møder den i dag 53-årige administrerende direktør i Stark Danmark i byggekædens afdeling på Frederiksberg.

Da hun kom i 7. klasse, meldte hun sig som elevrådsrepræsentant i skolebestyrelsen. De to elever havde ingen stemmeret. Alligevel gav det mening for hende at sidde med om bordet sammen med de voksne i bestyrelsen. De var nemlig ”ægte interesseret i at høre perspektivet fra elevernes side,” som hun formulerer det.

»De voksne kiggede altid over på os og spurgte, hvad vi mente om tingene. Det blev jeg ret imponeret over.«

Oplevelsen i skolebestyrelseslokalet har været med til at præge den måde, hun i dag griber lederrollen an på, fortæller hun.

»Bare fordi du har magten, er det ikke ensbetydende med, at du skal bestemme og ikke lade andre komme til orde. Tværtimod. Alle vinder, når du bringer flere stemmer i spil,« siger hun.

»Som leder får du adgang til en viden, som du ellers ikke ville komme i nærheden af. Og for dem, der sidder i den anden ende af relationen, betyder det, at man føler sig set og værdsat,« siger Britta Korre Stenholt, der skyder på, at hun hvert år besøger 30-40 af kædens 84 forretninger over hele Danmark og i Grønland med i alt ca. 2.400 medarbejdere.

»Jeg kan selvfølgelig ikke nå at tale med alle. Men når jeg er på forretningsbesøg, taler jeg med så mange som muligt for at få en fornemmelse af, hvordan forretningen ser ud med deres øjne. Og så sker der, at der dukker ting op, som jeg ikke anede noget om.«

Det kan være arbejdstøj, der strammer. Eller IT, der driller. »Og det har jeg så mulighed for at bringe videre til dem, der sidder med lige det område,” siger hun og tilføjer, at det også hænder, at hun får ros med på vejen. ”Det er ligeså vigtigt at vide, hvad det er, medarbejderne sætter pris på.«

Uanset om Britta Korre Stenholt er til møde eller på forretningsbesøg, så har hun et princip om at lytte til sine medarbejdere, før hun selv tager ordet.

»Hvis du som leder starter med at melde din holdning ud, så risikerer du, at folk, der måske ser anderledes på tingene, helt dropper at byde ind, fordi de ikke vil sige chefen imod. Derfor starter jeg altid med at stille spørgsmål. Du skal som leder være dygtigere til at spørge end til at svare. Min finansdirektør er jo bedre til at svare på finansielle spørgsmål, end jeg er. Og så ville det da være dumt ikke at spørge ham til råds,« siger hun.

Omvej mod toppen
Egentlig troede Britta Korre Stenholt slet ikke, at hun skulle være leder. Hun skulle udfolde sin kreative side som arkitekt. Men da arbejdsløsheden blandt arkitekter var tårnhøj, så endte hun med at gå i en helt anden retning og læse til matematik-økonom. Hun havde nemlig altid været fascineret af matematikkens logiske verden.

»Der var noget virkelig tilfredsstillende ved at kunne starte oppe i det ene hjørne af papiret og så slutte nede i den anden ende og skrive QED – altså nu er det bevist, ikk’?«

Netop tal skulle komme til at spille en vigtig rolle i hendes vej mod det job, hun i dag bestrider i Stark, som er Danmarks største forhandler af byggematerialer.

Britta Korre Stenholt begyndte sin karriere hos Unilever og kom derefter via teleselskaberne Telia og Telefona til TDC, hvor hun fik prøvet sig selv af i en række kommercielle funktioner og desuden blev en del af et ledertalentprogram. Da hun fik titel af afdelingsdirektør, trak den administrerende direktør for TDC Erhverv hende til side og stillede hende overfor hvad, der skulle vise sig at være et ifølge hende selv ”karrieredefinerende valg”.

»Hvis du drømmer om at gå hele vejen og en dag blive administrerende direktør, så er du nødt til først at være der, hvor pengene tjenes,« sagde han og tilbød hende at blive salgsdirektør. Efter nøje overvejelser endte hun med at sige ja til jobbet, og tre måneder senere sad hun med ansvaret for fire salgsafdelinger, 60 ansatte og en omsætning på 750 millioner kroner.

»Jeg var helt oprigtigt i tvivl, om jeg kunne løfte opgaven. For pludselig skulle jeg sidde med et område, som lå langt fra det, jeg havde brugt de første 15 år af mit arbejdsliv på,« sagde hun.

I dag ved hun, at valget var det rigtige.

»Når jeg ser tilbage på min karriere, så kan jeg se, at rigtig mange af mine karrieretrin er kommet af, at jeg har sagt ja til noget, jeg ikke havde prøvet før. Så hvis andre kigger på dig og siger, at du har evnerne til at løfte en opgave, så er der nok noget om snakken,« siger hun og minder om, at ingen kræver, at du kan det hele selv – heller ikke selvom du er den, der sidder med ansvaret.

»Jeg har jo ikke kunnet klare nogle af de lederjob, jeg har haft, alene. Som leder er du jo omgivet med folk, du kan spørge til råds. Det hjælper at tænke på, hvis du bliver stillet et job i udsigt, som du er usikker på, om du har evnerne til at klare,« siger Britta Korre Stenholt, der efter tiden i TDC blev ansat som salgsdirektør i Stark og dermed trådte ind i byggebranchen, som hun vidste meget lidt om. Faktisk slet ingenting. Det havde hun lært ikke var en hindring. Men det var der andre, der syntes.

Til et stormøde rakte en trælastdirektør hånden i vejret og spurgte Stark Danmarks daværende topchef, Søren P. Olesen, hvorfor han havde ansat en salgsdirektør uden det ringeste kendskab til byggematerialer.

»Jeg har kigget på resultatudviklingen gennem en årrække. Hvis jeg ville have mere af det samme, så havde jeg ansat mere af det samme,« sagde han.

Og så blev der stille i lokalet. Chefen havde blåstemplet sin nye salgschef foran de øvrige medarbejdere. Fra da af vidste Britta Korre Stenholt, at han stolede på hende og ikke tøvede med at forsvare hende.

Nu var det op til Britta Korre Stenholt at leve op til tilliden. Og det gjorde hun i en sådan grad, at hun blot 2 år efter sin ankomst til Stark blev tilbudt jobbet som CEO for Stark Danmark, efter hun i et lille år havde vikarieret på posten for den daværende topchef, som var på vej til at overtage ansvaret for Stark i resten af Norden.

Hader middelmådighed
Det er nu mere end syv år siden, at Britta Korre Stenholt tiltrådte stillingen som Stark Danmarks øverste chef. Og det har hun ikke fortrudt et sekund.

»Jeg synes, jeg har det fedeste job i verden. Byggebranchen spiller jo en kæmpe rolle for udviklingen af vores samfund – ikke mindst når det gælder den grønne omstilling. Og det er bare enormt spændende at være en del af,« siger hun.

»Og så elsker jeg, at jeg som CEO har en berøringsflade, der rækker ud over virksomheden. Jeg holder en hel del eksterne møder med mange forskellige mennesker, som vi på den ene eller anden har en interesse i at samarbejde med. Det giver mig masser af nye input og perspektiver på tingene,« siger Britta Korre Stenholt, der beskriver sig selv som »ambitiøs« og »et konkurrencemenneske med stort K«.

»Jeg har altid haft det sådan, at når man gør noget, så gør man det ordentligt. Det vil sige, at man gør sig umage og lægger sjæl og en stor portion engagement i det. Ellers bliver det ligegyldigt og nemt også middelmådigt. Og det har jeg det svært med. Jeg stræber efter mere – og det forventer jeg også, at mine medarbejdere gør,« siger hun og understreger, at hun samtidig gør en dyd ud af at behandle folk »fair« og »ordentligt«.

»Jeg forventer, at folk gør, hvad de kan for at bruge det potentiale, de er blevet givet. Men også at de forsøger at udvikle sig og ikke er bange for prøve nye ting. Jeg er dog bevidst om, at der skal være en balance i tingene. Jeg stiller høje krav. Men samtidig synes jeg, det er vigtigt, at der er plads til at have et liv uden for Stark – ellers bliver vi ikke særligt gode versioner af os selv,« siger Britta Korre Stenholt, der selv har oplevet at blive ramt af stress i jobbet, da hun i tiden hos TDC skulle implementere en strategiplan med nogle krav, som ifølge hende selv var umulige at indfri. Hun talte for døve øre, forklarer hun, da hun påpegede problemerne ved strategien. Den fejl ønsker hun ikke selv at begå.

»Jeg skal ikke kun se på resultaterne, men også på de mennesker, der arbejder for dem. Ser de glade ud? Hvordan oplever de mængden af opgaver? Det er jeg nødt til at være meget opmærksom på,« siger hun.

Vil forblive nysgerrig
Selv forsøger hun at holde sig sund og i balance ved at motionere og dyrke yoga. Det første, hun gør, når vækkeuret ringer, er at trille ned på gulvet og lave armstrækninger. Hver morgen. »Altså, næsten da,« smiler hun. Og så kobler hun af ved at lytte til lydbøger, gerne mens hun løber eller ordner have.

»Jeg slapper af, når jeg lytter, og så får jeg på samme tid en masse ny viden og inspiration – altså bliver klogere. Så det giver mig utrolig meget,« forklarer hun.

Hvad vil du gerne blive bedre til som leder?

»Det hele,« svarer hun.

»Jeg har været hos Stark i ni og et halvt år. Alligevel føler jeg mig stadig ny i jobbet. Det kan jeg jo ikke blive ved med at sige,« griner hun.

»Men det er sådan, jeg har det. Og det tror jeg faktisk er et meget godt tegn. Det vidner om en faglig nysgerrighed, som jeg håber aldrig forsvinder. Jeg tror på, at de, der lykkes, er dem, der forbliver nysgerrige og forholder sig åbent til verden«.

Som de voksne i skolebestyrelsen på hendes folkeskole for mange år siden viste hende vejen for.