Verdens førende ledelsesforsker vil lære dig noget om at fejle

Nulfejlskultur dur ikke, for vi lærer og udvikler os kun, hvis vi tør fejle undervejs. På den anden side skal vi hverken hylde eller acceptere enhver fiasko, blot fordi fejl er uundgåelige. Så hvor ligger grænserne for, hvilke fejl vi skal acceptere, og hvilke vi ligefrem skal hylde?

Det har den verdensberømte ledelsesforsker Amy Edmondson et godt bud på, og ifølge professoren er det vigtigt, at vi alle tager stilling til det, for fejl og fiaskoer er vejen til succes.

»De allermest succesrige mennesker er de, som har fejlet mest. Uanset om det er Nobelprisvindere, danske stjernekokke eller Thomas Edison, så har de det til fælles, at de kun er nået frem til deres største bedrifter, fordi de har været villige til at forsøge noget nyt igen og igen, uanset hvor mange gange de har fejlet«, siger hun til Lederstof.dk fra sit kontor i Boston, hvor hun er professor i ledelse og management på Harvard Business School, og fortsætter:

»Den tilgang kan vi alle lære af. Både privat og i arbejdslivet. Så min opfordring er, at vi alle skal tage flere chancer med risiko for at fejle. Men vi skal gøre det med omtanke, for der er ingen grund til at forsøge noget, man på forhånd ved bliver en fiasko.«

Amy Edmondson er kendt for sin forskning i psykologisk tryghed, som siden hun udgav bogen »Den frygtløse organisation« i 2018, er blevet blandt de mest omtalte begreber indenfor både ledelse og psykologi. Siden 2021 har hun ligget nummer 1 på den anerkendte liste Thinkers 50 over verdens mest indflydelsesrige ledelsestænkere – en placering, der netop er blevet bekræftet i den seneste udgave.

Tre typer fejl
Nu har hun skrevet bogen »Den rigtige slags forkert«, der i den danske oversættelse kalder Edmondsons engelske begreb ”failure” for ”fiasko” og opdeler resultaterne af gode såvel som dårlige fejl i tre kategorier:

1. Intelligente fiaskoer. De er gode. Dem skal vi have flere af. Det er resultaterne af, at man prøver noget velovervejet nyt, som man har en idé om, kan lykkes, og når det ikke gør det – og det altså er en ”fiasko” – har det været en læring, uden at prisen har været for høj. Det kan være videnskabelige forsøg, der ikke viste det, man håbede på, men det kan også være noget, du gør for dine børn, fordi du tror, at det vil hjælpe dem, men viser sig ikke at gøre det. Så ved du, at du skal gøre noget andet næste gang for at lykkes.
2. Basale fiaskoer er til gengæld dårlige. Det er fejl, som sker i kendt terræn, hvor du (måske efterfølgende) godt vidste, at du gjorde noget uklogt. Spild af tid, energi og resurser, og muligt at forhindre, hvis du havde tænkt dig om. Alt fra at booke to samtidige møder, fordi du ikke tjekkede din kalender, over at træde i en vandpyt, til at glemme at slukke kogepladen derhjemme, så dit hus brænder ned.
3. Komplekse fiaskoer er ofte dem, som har de største negative konsekvenser, selvom de i virkeligheden tit består af en lang række mindre fejl, der ikke i sig selv burde betyde det helt store. Amy Edmondson gennemgår som eksempel et olieforurenende skibsforlis, som ikke skete af én årsag, men på grund af en meget lang række svigtende procedurer samt menneskelige og tekniske småfejl, hvor katastrofen var undgået, hvis blot én af disse omstændigheder var blevet rettet. Andre eksempler kunne være alt fra atomulykken i Tjernobyl, til sidst du kom for sent til en familiefest, fordi du havde glemt at stryge din skjorte, det regnede, eller du ikke havde tjekket trafikken og måtte køre en omvej for at tanke bilen.

Det allervigtigste for Amy Edmondson, og årsagen til, at hun har skrevet bogen, forklarer hun, er at lære os at omfavne vores fejl – og at sætte os selv i situationer, hvor vi begår flere af dem. Altså vel at mærke de intelligente af slagsen.

»Det er afgørende at være villig til at tage risici. Hvis du forbliver i din ’safe zone’, hvor du altid gør det, som du ved fungerer, og som du har fået at vide er godt nok, opdager du aldrig noget nyt. Du bliver aldrig bedre, og andre vil overhale dig«, siger hun til Lederstof.dk.

Bare rolig
Hun ved godt, at det for mange er lettere sagt end gjort. Men hun har selv kæmpet med at acceptere sine fejl, og hun håber, at hendes egen måde at se på det, kan bruges af andre:

»Når man fejler, kan det føles som det værste, der nogensinde er sket. Men det er det jo ikke. Vær forberedt på, at du kommer til at fejle, og når du ærgrer dig allermest, så fortæl dig selv, at ærgrelsen nok skal gå over, og fokuser på det, du har lært af at det.«

Ifølge Amy Edmondson gælder det ikke bare på jobbet. Det gælder i hele livet.

»Tag på en lidt mere udfordrende ferierejse, der kan give en større oplevelse. Og inviter en du kan lide ud på en date, selvom du ikke er sikker på, at vedkommende vil sige ja. Spørg dig selv; hvad er det værste, der kan ske? De største fortrydelser bør ikke være de fejl, man har begået, men de risici, man ikke turde løbe.«

Flere gange under interviewet understreger Amy Edmondson, at hun ikke opfordrer dig til at gøre noget uovervejet eller dumt. Noget du ved vil gå galt. Hun taler om en metodik, hvor man løbende udfordrer sine egne antagelser om, hvad der fungerer og hvad der ikke gør – og hvis der er en vis sandsynlighed for at lykkes, og omkostningen ved at fejle ikke er alt for høj, så prøv noget nyt!

Også dumme, basale fejl skal du acceptere. For som mennesker er vi fejlbarlige, og vi kommer aldrig til at undgå de selv i princippet undgåelige fejl, understreger hun.

»Du skal heller ikke ærgre dig over små basale fiaskoer, for bekymringen og de dårlige tanker kan nemt være en højere pris at betale end dagligdagens småfejl og ups’er,« siger hun.

60 millioner tabte vacciner
Fokuser i stedet på de basale fejl, som fører til store fiaskoer, fordi der er meget på spil. Og gør mere for at mindske risikoen, end de fleste af os gør i dag, lyder hendes opfordring, som hun underbygger med et eksempel, der også optræder i hendes nye bog:

Under coronaviruspandemien, mens der stadig var enorm mangel på vacciner, kom en skødesløs medarbejder hos vaccinefabrikanten Emergent BioSolutions, der producerede to forskellige vacciner, til at blande ingredienserne fra den ene vaccine i den anden. Det førte til tabet af 60 millioner af de livsvigtige og samfundsøkonomisk helt afgørende vaccinedoser på et kritisk tidspunkt. En basal fejl, men meget kostbar.

»Den slags fejl skal man selvfølgelig ikke hylde. Man skal tværtimod gøre alt, hvad man kan, for at undgå dem. Vi kan aldrig slippe helt for menneskelige fejl, men vi kan gøre meget for at minimere basale fiaskoer. For eksempel med tjeklister og dobbelte sikkerhedsprocedurer. Så tænk over, hvad der er det værste, der kan ske, og gør alt, hvad du kan for at sikre dig mod, at det sker«, siger hun og henviser til flyindustrien som en branche, hvor man har taget enhver risiko seriøst og nedbragt antallet af fatale ulykker til tæt på nul.

Lederens særlige ansvar
Uanset hvilken branche du arbejder i, har du som leder et særligt stort ansvar for at sikre så mange intelligente fiaskoer som muligt, samtidigt med at du minimerer antallet af basale og komplekse fiaskoer. Det muliggør de bedste resultater.

»Ledere skal skabe rammerne for fortræffelighed. Man kan ikke beordre fortræffelighed, men man skal skabe rammerne for, at den kan udfolde sig,« siger Amy Edmondson til Lederstof.dk.

»Derfor er en leders vigtigste opgave at muliggøre læring, så I bliver dygtigere. Det kan kun lykkes, når der er psykologisk tryghed, og medarbejderne løbende tør forsøge at gøre noget nyt, og tør fortælle om det – både når det lykkes, men også de måske ni ud af ti gange, hvor det ikke lykkes. Den lærende organisation beriges af begge dele, så lederen skal hylde de intelligente fiaskoer og give medarbejderne mod på at fejle mere.«

Amy Edmondson gentager, at du ikke skal give dine medarbejdere carte blanche til at forsøge hvad som helst. Som leder har du en afgørende rolle i forhold til at sætte rammerne for, hvor det er, at medarbejderne skal forsøge nyt, og hvilke forsøg der ikke skal laves, fordi I allerede har tilstrækkelig viden i virksomheden til på forhånd at vide, at forsøget ikke vil lykkes, og at resultatet altså vil blive det, hun kalder en basal fiasko.

Samtidig har du som leder ansvar for at have overblikket og sikre, at der bliver lyttet til alle.

»Mange komplekse fiaskoer kan undgås, hvis der er tilstrækkelig psykologisk tryghed til, at medarbejderne mærker, at det ikke bare er ok, men værdsat, at de deler deres bekymringer, og at de ikke bliver straffet for det, selvom de påpeger manglende resurser eller fejl, de selv har begået. Det gør det meget mere sandsynligt, at man opdager problemerne og når at rette til, inden de store komplekse fiaskoer indtræffer.«

Det danske eksempel
Amy Edmondsons bog, »Den rigtige slags forkert«, er propfyldt med eksempler på intelligente, basale og komplekse fejl.

Et af eksemplerne i bogen på at få succes ud af at fejle intelligent, har hun fundet i København. Hos restaurant Noma, der med sine overraskende og innovative retter flere gange er kåret som verdens bedste restaurant.

At Noma er blevet en international succes, som egenhændigt har fået turister til at rejse til Danmark for at opleve restaurantens moderne nordiske køkken, tilskriver Amy Edmondson, chefen Rene Redzepis vilje til at støtte op om vilde eksperimenter og acceptere at langt de fleste ender som fiaskoer.

»Jeg kalder Rene Redzepi for en ’fiaskoevangelist’, fordi han er lykkedes med at normalisere fiaskoen i forsøgskøkkenet. På Noma er der skabt en accept af, at langt de fleste forsøg på at lave en ny ret fejler, indtil der pludselig opstår en af de retter, der er så nyskabende og velsmagende, at kritikerne synes, at Noma er den bedste restaurant i hele verden. Friheden til at fejle er afgørende«, siger Amy Edmondson.

På trods af Nomas enorme gastronomiske succes har restauranten ikke altid været en lige god forretning, og ”fiaskoevangelisten” Redzepi har meldt ud, at restauranten lukker og slukker i slutningen af 2024. Men det bør ikke gøre inspirationen fra Noma mindre, mener Amy Edmondson.

»Uanset om Noma ikke har fundet verdens bedste forretningsmodel, så er det ret imponerende at blive kåret til verdens bedste restaurant af dem, som ved allermest om det. Så hvad er hemmeligheden bag? Jeg tror, at arbejdet med at acceptere og videreudvikle, når man møder fiasko, er en af dem,« siger hun.

Lær af de gode – og de onde
Amy Edmondson er godt klar over, at Noma, sideløbende med de vilde gastronomiske idéer og den internationale succes, har fået kritik for blandt andet de ansattes arbejdsforhold. Men hun holder fast i, at man skal kunne lære noget – også af nogen, som man ikke er enige med om alt, eller nogen man ligefrem ikke bryder sig om.

»Tag for eksempel Elon Musk. Han er en af verdens mest succesrige forretningsmænd, og der er helt sikkert meget, man kan lære af ham, selvom han også er skør og destruktiv. Vi bliver nødt til at adskille det og være i stand til at lære af de gode elementer, hvor end de findes i en kompleks verden.«

Amy Edmondson er tydeligvis vant til at brænde igennem skærmen på Zoom-forbindelsen fra sit kontor. Hun leverer skarpe pointer og underbygger sine budskaber med velvalgte kildehenvisninger og illustrative eksempler. Der er styr på belysningen og lyden, stemmen er behagelig, og accenten er tydelig amerikansk, ligesom de fleste af eksemplerne i hendes bog.

Men kan vi være sikre på, at de velfremførte pointer fra den amerikanske professor giver mening i en dansk kontekst? Ja, siger Christian Ørsted, der som ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder har arbejdet sammen med Amy Edmondson flere gange og har skrevet forordet til den danske udgave af »Den rigtige slags forkert«.

Ørsted har målt på psykologisk tryghed, holdningen til at begå fejl og løbe en risiko i en dansk kontekst blandt mere end 10.000 mennesker i over 100 danske organisationer, og hans konklusion er, at Amy Edmondsons pointer måske er endnu vigtigere, end de fleste af vi danske ledere går rundt og tror.

»I langt de fleste danske organisationer overvurderer ledere graden af psykologisk tryghed, og antager at det er lettere at tale om fejl end deres ansatte gør,« konstaterer Christian Ørsted, der har forfattet de gode råd på action card’et i bunden af denne artikel til dig, der som leder vil undgå det problem og gøre det nemmere for dig selv og dine medarbejdere at fejle rigtigt.

Professor Amy Edmondson håber, at hun med sin bog kan gøre læserne bare lidt bedre til at navigere mellem gode og dårlige fejl.

»Uanset om man styrer et land, en virksomhed eller en familie, tilbyder bogen en måde at anskue de fejl på, som man uundgåeligt kommer til at lave. Nogle skal man lave flere af, andre færre. Under det hele ligger psykologisk tryghed eller manglen på samme. For det, der holder os tilbage fra at lære nyt, er ofte frygten for, at andre ser os som fiaskoer, hvis vi har begået en fejl. Den opfattelse skal vi væk fra.«