Tommy lavede en top 3 over sine absolutte drømmejob – og landede et af dem

Det kom som en snigende fornemmelse hos Tommy Zwicky: Han var ‘havnet det forkerte sted’ i karrieren, som han selv formulerer det. For eksempel når han som kommunikationskonsulent var på besøg hos kunderne. Efter sådan en dag med sparring og workshops skete det mere end én gang, at han ærgrede sig, når han pakkede sin computer ned og skulle forlade virksomheden. Det gik op for ham, at han hellere ville blive end at køre videre ud i karrieren som selvstændig.

»Når jeg havde siddet med en masse engagerede folk og givet dem værktøjer til at gøre deres kommunikation bedre, så havde jeg meget mere lyst til at være med på deres hold. Være med til at sætte de ting i gang, vi havde talt om og se, hvad det kunne føre til,« fortæller Tommy Zwicky. De oplevelser kalder han for ‘første skridt’ hen mod erkendelsen af, at livet som selvstændig ikke var noget for ham, men han vidste endnu ikke, hvad næste skridt skulle være.

Arbejdslivet havde formet sig sådan, at der altid havde budt sig en ny mulighed til uden, at han havde behøvet tænke længe over at sige ja til den mulighed. Men de seneste år havde været lidt af en professionel rutsjebanetur. Valget om at blive selvstændig var egentlig truffet ud fra en tanke om at passe bedre på sig selv. Selv at kunne styre sin tid, være fri for skjulte dagsordner og sikre, at arbejdsopgaverne stemte overens med hans etiske kompas. Alligevel kom tvivlen, fortæller han, der har en fortid som journalist og redaktør, blandt andet hos DR og TV2 samt som kommunikationschef hos Huawei, inden han blev selvstændig i begyndelsen af 2023.

Karrieretankerne, der begyndte at rumstere, førte til sporadisk jobsøgning uden særligt fokus.

»I virkeligheden var jeg måske mest i gang med jobsøgning for at komme væk fra at være selvstændig. Jeg havde ikke grundigt overvejet, hvor jeg gerne ville hen.«

Under en gåtur i en park talte han i telefon med en god ven, som kom med et simpelt men utraditionelt råd til jobsøgningen. Det skulle få en helt afgørende betydning.

Potentielt ubehageligt
Tommy Zwickys ven anbefalede ham at lave en top 3-liste over, hvad han helst ville, hvis der var frit valg. Det skulle være en liste, hvor punkterne enten kunne være en konkret organisation, han gerne ville arbejde for, en person, han gerne ville arbejde sammen med, eller et konkret job. Det skulle være tre muligheder, hvor han oprigtigt ville tænke: ‘Det her vil jeg rigtig gerne’, og så skulle han gå målrettet efter at få opfyldt et af de tre ønsker. Tommy Zwicky syntes om ideen med det samme, men der meldte sig også nogle forbehold.

»Potentielt kunne det være ubehageligt, og det var ikke sådan, at jeg stormede hjem for at lave den liste,« siger han om ideen og de overvejelser, han gjorde sig efter telefonsamtalen, mens han gik et par runder mere i parken.

Én udfordring var at koge alle muligheder ned til tre stk. Og så fornemmede han, at det også kunne ramme selvtilliden, hvis det ikke lykkedes at få et job fra top 3-listen.

»Når der kun må være tre favoritter, hvad så hvis det ikke lykkes at opnå nogen af dem? Det føltes særlig skrøbeligt, når jeg nu havde gjort op med mig selv, at det jeg lavede nu, i hvert fald ikke var det rigtige. Det kunne jo godt blive lidt af en mavepuster, og det blev det egentlig også.«

Den indledende kontakt
Ideen om top 3-listen simrede i en måneds tid, inden Tommy Zwicky for alvor kastede sig ud i projektet. Han ville udvælge tre arbejdspladser, der gjorde en forskel inden for deres felt, og det skulle være steder, hvor han kunne se sig selv bidrage med sine kompetencer. Derudover skulle det være et sted, hvor han vurderede, at han ville få det gode kollegaskab, han havde savnet som selvstændig. Men det var stadig en svær øvelse.

»Der var masser af andre spændende muligheder, som kunne være med på en top 4-5-6 stykker, så hvilke tre det skulle være var svært,« siger Tommy Zwicky, der dog fik sin top 3-liste på plads.

Nu var han klar til at tage kontakt, men ikke i form af en elevatortale eller pitch. Hans tilgang var ganske enkelt at bede om et møde, hvor han kunne forklare, hvorfor han ville arbejde for dem, og hvad han kunne tilbyde.

»Jeg er ikke sikker på, at jeg gjorde det på den mest optimale måde, og det var heller ikke de sjoveste henvendelser at lave. Jeg har selv siddet på den anden side og fået henvendelser fra alle mulige, der kunne tænke sig at arbejde i for eksempel DR. Jeg vidste jo også godt, at når det var tre steder, jeg rigtig gerne ville arbejde, var det måske ikke de nemmeste steder at få job.«

Han holdt dog fast i sin top 3-tilgang ud fra den betragtning, at hvis han ikke gjorde noget, skete der sandsynligvis heller ikke noget i forhold til at lande et nyt job. Han overvejede heller ikke at udvide listen eller skifte ud i de navne, der stod på den.

»Hvis de tre navne bare løbende kunne udskiftes med nogle nye, så ville det ikke være en reel top 3,« siger han, der ringede til to af de tre arbejdspladser, den tredje kontaktede han via LinkedIn.

Det er hér, mavepusteren kommer ind i billedet: To af de ledere, han kontaktede, så ingen grund til at holde et møde, da der ikke var nogen jobmuligheder på det tidspunkt. Den tredje mulighed sagde ja til et møde, men havde heller ingen jobåbninger.

Den afgørende sms
Den ene af de to arbejdspladser, der sagde nej til et møde, var et sted, han hele tiden havde været sikker på, der skulle med på listen: Børnerådet.

Han havde fået et godt kendskab til rådet, da han som ansat i DR var med til at etablere Ultra Nyt, der målrettede tv-nyheder til børn. I den forbindelse samarbejdede han med Børnerådet, og det er netop en arbejdsplads, som i Zwickys øjne gør en vigtig forskel.

»Når man går igennem sit arbejdsliv, så kommer der jo tanker og drømme. Nogle gange er de tæt på i bevidstheden og nogle gange længere væk, men da jeg stod og skulle tage den beslutning, tænkte jeg på Børnerådet med det samme.«

Ingen af dem, han havde arbejdet sammen med dengang, var længere ansat, og i den forstand startede han fra nul, da han ringede til kommunikationschefen. De havde en god indledende samtale, hvor det dog for dem begge var åbenlyst, at tidspunktet ikke var det rigtige for en ansættelse. Blandt andet fordi det job, der passede bedst til hans kompetencer, netop var jobbet som kommunikationschef.

»Jeg sagde, at jeg gerne ville arbejde for dem, fordi vi har et værdifællesskab, og jeg mente, at de kunne bruge mine kompetencer. Men som hun sagde: ‘I virkeligheden er det jo mit job, du skal have, hvis du skal herind. For du kommer til at kede dig i det, vi ville kunne tilbyde dig nu og her.’ Og det satte jeg stor pris på, for hun ville mig det bedste og ikke bare ‘sælge’ mig en eller anden stilling.«

Tommy Zwicky holdt kontakten med kommunikationschefen via tre-fire opkald det næste halve års tid.

»Jeg ville lige tjekke ind og høre, hvordan det gik hos Børnerådet, der var igennem en masse ting og sager i den periode, så jeg spurgte ind til det og sagde, at jeg havde nogle ideer og ‘måske kunne I bruge mig’.«

I et halvt års tid passede Tommy Zwicky sit firma, men så tikkede en sms ind. Kommunikationschefen havde besluttet at sige op, fordi hun skulle videre til et andet job, så der ville opstå en mulighed, hvor han kunne komme i spil, lød meldingen.

Tag chancen
Tommy Zwicky var stadig sikker på, at det var et godt match mellem ham og Børnerådet. Han søgte jobbet og fik det.

»Så man kan sige, at jeg fik plantet et frø med den første kontakt, hvor der var en god dialog, og jeg syntes, jeg kunne mærke en vis interesse fra dem. Det gjorde det nemmere at ringe til dem flere gange, og det endte med at give pote til sidst. Det var en hård, men spændende opgave, som min kammerat gav mig.«  

Hvis ikke det var lykkedes med Børnerådet, ville han have forfulgt de to andre ønskejob mere intensivt, forklarer han. Og hvis det også var glippet, kunne det have været nødvendigt på et tidspunkt at kigge længere ud i joblandskabet end de tre muligheder. Hans opfordring er, at det ikke skal være et nederlag, hvis det kommer dertil, at de tre ønskejob ganske enkelt ikke er tilgængelige på det tidspunkt, hvor man vil videre i karrieren.

»Man skal gøre op med sig selv, at nu tager man den her chance, og så må det briste eller bære. Man skal være afklaret med, hvis det ikke lykkes, men man kan jo plante nogle top 3-frø. Så kan det være, at der kommer noget tilbage, og hvis ikke, jamen så har man i hvert fald gjort, hvad man kunne.«