Sådan kickstartede Daniels frivillige arbejde hans lederdrømme

Jeg kommer fra Falster, så da jeg kom til København for at studere, havde jeg verdens smalleste netværk. Jeg fik hele tiden at vide, at jeg skulle finde mig et studierelevant arbejde, men jeg kendte ikke så mange mennesker og virksomheder, så selvom jeg sendte en hulens masse ansøgninger afsted, fik jeg ikke særligt mange svar. Derfor begyndte jeg at engagere mig frivilligt i Polyteknisk Forening på DTU.

Det var mit frivillige arbejde, som gjorde, at jeg indså, at jeg gerne vil være leder. Jeg var eventmanager for vores forening og på et tidspunkt gik det op for mig, at de andre frivillige også gerne ville lave en hel masse af det, jeg troede ingen ville. Jeg lærte en masse om, hvordan man motiverer og udvikler mennesker. Der er noget utroligt tilfredsstillende ved at få folk til at yde deres bedste af egen motivation, som jeg også gerne vil tage med, den dag jeg bliver leder. Det skal ikke nødvendigvis handle om produktivitet, men om arbejdsglæde. Hvis vi skal arbejde til vi er 70 år gamle, skal det også være motiverende og sjovt at gå på arbejde.

I øjeblikket er jeg ansat på et etårigt talentudviklingsprogram for nyuddannede i Novo Nordisk, hvor man kommer rundt i forskellige afdelinger. Jeg sidder og koordinerer projekter for specialister, som har arbejdet med de her ting i 20-30 år. Jeg er stadig overrasket over, hvor mange 30-års jubilæer, der bliver holdt i Novo Nordisk. Der er meget at lære. Jeg har talt med min leder om min drøm om at blive leder – og vi er også ved at lave en udviklingsplan for mig nu.

Jeg blev ingeniør, fordi jeg gerne ville have følelsen af, at verden er blevet en lille smule bedre, når jeg tager herfra. Jeg overvejede at blive tandlæge, men jeg indså, at det var vigtigt for mig at arbejde med at skabe motivation blandt mennesker. Så derfor søgte jeg ind på DTU. Jeg skiftede uddannelse et par gange og var otte år om en 5-årig uddannelse, fordi jeg var frivilligt aktiv. Men det var det hele værd.

Den bedste leder, jeg har haft, var min leder på Fujifilm Biotechnologies, hvor jeg arbejdede under mine studier. Han lærte mig at komme ud af min skal som studerende, og at andre mennesker ikke er farlige. Jeg vil sige, at han lærte mig at indtage en reel rolle på en arbejdsplads. Og så hadede han møder som pesten. Så han lærte mig også vigtigheden af ikke at spilde folks tid.

Jeg er opmærksom på stress, men jeg er ikke bange for det som et lyn, der slår ned fra en klar himmel. Jeg tror, man kan gøre meget for at være opmærksom på symptomerne, inden de kommer. Særligt når man er i pharma-branchen, som buldrer afsted i Danmark. Jeg har flere venner, der er blevet syge af stress, så jeg har da tænkt, at jeg ikke har lyst til at blive syg af stress i start 30’erne.

Jeg er bestyrelsesformand for IDA Young Professionals, som er et karrierenetværk, hvor jeg er med til at arrangere kurser og events for folk i slutningen af deres studier og starten af deres arbejdsliv. For nyligt arrangerede vi blandt andet en kursusrække om frivillig ledelse, som jeg selv havde manglet, da jeg var frivilligt aktiv. Så jeg prøver at give det tilbage, som jeg selv manglede under mine studier.

Jeg er ikke så stor fan af glorificering af store ledere som Steve Jobs eller Elon Musk. Jeg synes, det fjerner den fejlbarlighed, som jeg synes, alle ledere har. Men jeg er inspireret af en som Morten Münster og lytter jævnligt til hans podcast. Han har en vild evne til at formidle, til at skabe en samtale og til at formulere sig. Det kunne jeg godt tænke mig at lære noget af. 

Jeg læste for nyligt en artikel om Anna Malzer, som er Danmarks yngste teaterdirektør, som jeg synes var dybt inspirerende. Ikke fordi hun var blevet direktør i så ung en alder, men fordi jeg husker, hvordan hun kæmpede for opgaven på trods af hendes manglende erfaring. Hun lavede fejl og stod ved dem. Jeg synes, der var noget vildt ærligt og sårbart i den måde, hun udleverede sig selv på i artiklen.

Jeg har fået en mentor gennem Novo, som jeg taler med en gang i mellem. Vi laver helt forskellige ting i organisationen. Men det er inspirerende at tale med hende om hendes vej og tanker igennem sin karriere.

Om 10 år håber jeg, at jeg sidder i en ledende stilling i en pharma-virksomhed. Lige nu har jeg meget at lære om industrien, som jeg synes, man skal kende, inden man bliver leder. Og så vil det mest naturlige skridt nok være personaleleder. Men jeg er meget ydmyg omkring det. Jeg må tage det ét skridt ad gangen og evaluere på, hvordan jeg har det med mere ansvar. 

Det er tydeligt at mærke din passion omkring ledelse. Det er godt at have drømme at stræbe efter. Men det er vigtigt at huske, at de bedste ledere kommer ud af dem, som er enormt kompetente inden for deres felt. 

Du er på rette vej. Du har allerede taget det første skridt ved at få et job i Novo Nordisk. Dit næste skridt er nu at lære så meget som muligt inden for den organisation. Sørg for, at du bliver eksponeret for så mange forskellige områder i Novo som muligt, så du forstår organisationens opbygning og værdikæde. De mennesker, der kan det, kommer langt i deres lederkarriere.

Jeg vil anbefale dig, at du bruger din uddannelsesbaggrund som ingeniør til at gøre dig endnu klogere. Den er måske mere værd, end du tror. Den har lært dig at tænke metodisk, at afsøge muligheder – og særligt i pharmabranchen kan du direkte overføre det, du har lært på DTU, til dit arbejde.

Dit frivillige arbejde er en god idé, hvis du er passioneret for det. Alle de ting, vi engagerer os i vores liv, giver os evner og færdigheder, vi kan bruge i ledergerningen. Men der er typisk langt fra frivilligt arbejde til den type ledelse, du skal bedrive i en organisation som Novo Nordisk. Så sørg for, at du lægger kræfterne det rigtige sted.

Du virker som et menneske, der er passioneret, stræber efter dine drømme og samtidig har en god balance i tingene. Derfor ville jeg heller ikke være så bekymret for stress på dine vegne. Man kan komme rigtig langt med passion. Men det er altid vigtigt – for alle ledere – at passe godt på sig selv.

Det er en god idé at have en mentor. Jeg tror nu ikke helt på idéen om, at én enkelt person kan bane vejen for os. Jeg tror, at vi skal plukke færdigheder og kvaliteter fra mange forskellige mennesker igennem vores liv. Vi vil have mange forskellige mentorer igennem hele vores karriere. Så sørg for at række ud til dem, du er inspireret af og kan lære fra.

Der er ingen ledere, som har en ”leder-karriere”. En lederkarriere kommer ud af, at man præsterer outstanding arbejde fra dag til dag. Derfor er mit bedste råd til dig at gøre dig rigtig umage i dit nuværende job.