»Jeg har aldrig været udsat for så voldsom en shitstorm«

Da angrebene var allermest massive, vågnede Lea Gry von Cotta-Schønberg flere gange midt om natten eller tidligt om morgenen og var utroligt ked af det. Og vred.

»Tre-fire gange vågnede jeg klokken 05.00 om morgenen og bare græd. Jeg har været i pressede situationer før, men ikke noget, der ligner det her. Jeg har aldrig været udsat for så voldsom en shitstorm, som jeg nu forstår, hvad er.«

Den dramatiske situation blev udløst af en beslutning, hun som direktør for Fødevarebanken vurderede som nødvendig. Hun nedlagde tre chefstillinger og indsatte i stedet en national logistik- og fødevarechef for at sikre, at Fødevarebanken fremover kan hjælpe endnu flere psykisk sårbare og hjemløse med mad.

Beslutningen gav enorme rystelser i Aarhus, hvor mange af de frivillige, som Fødevarebanken baserer sin indsats på, sagde op i protest. Flere af dem kastede sig desuden ud i personlige og voldsomme angreb på direktøren for det hele, i et forsøg på at få den lokale chef genansat.

»Jeg blev udsat for chikane, der både indeholdt kønsdiskrimination og seksuel chikane. Der har været ufatteligt grov og krænkende adfærd og voldsomt sprogbrug, og jeg er blevet italesat på en måde, der går langt over grænsen for, hvad man kan tillade sig,« fortæller Lea Gry von Cotta-Schønberg i Lederskabet – en mellemlederpodcast med journalist Palle Steffensen, hvor ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt hjælper især mellemledere med at få løst et problem eller et dilemma – til inspiration for andre ledere, der måske står med samme problem.

Flere og flere har brug for hjælp
Forløbet i Aarhus har været helt ekstremt og for Lea Gry von Cotta-Schønberg samtidig en understregning af, at det kræver en helt særlig faglighed at arbejde med frivillige.

»Fødevarebanken og mange andre NGO’er ledes meget mere professionelt end før og træffer derfor – ligesom man gør i ’rigtige’ virksomheder – af og til nogle lidt barske beslutninger, for at sikre at vi kan løfte de opgaver, vi er sat i verden for. Det kan godt medføre, at man som leder i en NGO kan komme til at slå sig på de frivillige.«

Fødevarebankens arbejde er i høj grad baseret på hjælpen fra 150-200 frivillige medarbejdere, men der er også tale om en professionel virksomhed, som skal udvikle sig og følge med tiden, understreger hun.

»Vi står i en kæmpe udfordring lige nu, fordi flere og flere mennesker, for at sige det på godt dansk, for alvor er på røven i Danmark, specielt med de seneste kriser. Jeg har en opgave sammen med bestyrelsen, der går ud på at sørge for, at vi kan møde den øgede efterspørgsel. Og det betyder, at der skal tages nogle beslutninger,« siger Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Kan føre til sammenstød
Men den øgede professionalisering og de hårde beslutninger kan altså føre til sammenstød med de frivillige. Mange af dem er, siger hun, seniorer, der ikke er på arbejdsmarkedet længere, og som gerne vil lægge timer i at støtte en god sag. De har ofte set lidt af hvert gennem et langt arbejdsliv og gider måske ikke helt de store forandringsprocesser længere.

»De kommer med en tilgang, nogle af dem i hvert fald, som hedder, at nu skal jeg gøre noget for andre, og det kan jeg få lov at gøre her helt stille og roligt og afslappet i en organisation, der er, som den er, og som ikke forandrer sig.«

Under Aarhus-fejden skrev en af de frivillige i en mail, at han havde været på arbejdsmarkedet i mange år og ligesom mange andre af de frivillige godt vidste, at tingene skal ændre sig. Men han skrev også, at han og hans kolleger ikke rigtig ’orkede flere forandringer’.

»Det synes jeg slog hovedet på sømmet,« konstaterer Lea Gry von Cotta-Schønberg.

Kæmpe drivkraft at hjælpe sårbare
Hun understreger, at slagsmålet med de frivillige i Aarhus har været en helt usædvanlig hændelse, der ligger meget langt fra hendes normale arbejdsliv. Her sætter hun tværtimod stor pris på samarbejdet med de mange frivillige, som møder op hver eneste morgen over hele landet, hjælper med at pakke bilerne, kører maden ud og først kommer hjem om eftermiddagen.

Dét er medvirkende til, at Lea Gry von Cotta-Schønberg går ’meget, meget glad på arbejde hver dag’.

»Når man ved, hvor meget madspild og overproduktion, der er, og man ved, hvor mange mennesker, der mangler både mad og støtte, så er det en kæmpe glæde at møde op hver eneste dag og se de her biler køre afsted med den mad, som vi ved, der er så hårdt brug for derude. Det er personligt for mig en kæmpe drivkraft at kunne være med til at løfte den opgave.«

Hun lægger samtidig ikke skjul på, at episoden i Aarhus har været noget af en øjenåbner i forhold til, hvordan man leder frivillige.

»Jeg kom ind som ledelse og sagde, at nu laver vi om på noget, og det betyder desværre, at der er nogen, vi skal sige farvel til. Det er en helt almindelig øvelse i en organisationsudvikling. Men det ønskede mange af de frivillige ikke, og så reagerede de så voldsomt på det.«

Ansvar må gå begge veje
Aarhus-episoden har også skærpet hendes holdning om, at ’ansvar må gå begge veje’, som hun formulerer det.

Mange NGOer er, mener hun, så taknemmelige for den frivillige indsats, at de forsømmer at stille krav til de frivillige, og måske endda også ser igennem fingre med adfærd, der skaber dårligt arbejdsmiljø for de lønnede medarbejdere, eller hindrer at organisationen kan løfte sin opgave.

»Og det er jo ikke i orden. Vi skal i allerhøjeste grad lytte til de frivillige, men jeg har lyst til at vende perspektivet om og sige, at de også har et ansvar for at være med til at skabe en god hverdag. Og vi skal være bedre til at italesætte, at det her er en professionel virksomhed, der udvikler sig og skal flytte sig.«

Hun understreger, at hun stadig mener, at beslutningen om den omstridte organisationsændring var den rigtige, og hun fortryder ikke, at hun traf den. Men hun indrømmer også, at hun har lært noget om, hvordan hun skal gribe sådan en forandring an kommunikationsmæssigt i forhold til de frivillige.

»Der var noget, jeg skulle lære der. Det var ikke fordi, vi ikke kommunikerede. Men når der er tale om en satellit-organisation, som den i Aarhus, betyder det, at man skal være ekstra opmærksom på, hvor mange følelser der kan være involveret i relationerne imellem ansatte, frivillige og lokale ledere.«

Vil ikke stå model til hvad som helst
En anden vigtig lære for Lea Gry von Cotta-Schønberg har været, at der er en grænse for, hvor meget hun som chef kan og vil model til.

Da bølgerne gik allerhøjest i Aarhus, modtog hun mange og meget voldsomme beskeder på Fødevarebankens interne Facebook-gruppe. Hun bed det længe i sig, indtil hun til sidst fik nok, og sagde til sine kommunikationsfolk: »Nu stopper det. Jeg vil ikke have det mere.«

»Det er nødvendigt, når man kan mærke det i sin mave, at man selv er presset, og at resten af organisationen har brug for noget ro. Så jeg lagde en video op på Facebook, hvor jeg fortalte de frivillige, at jeg stoppede debatten her. Hvis nogen havde behov for at få talt om situationen, var de til gengæld meget velkomne til at ringe til mig eller vores nationale chef.«

Opfordringen til de kritiske Aarhus-folk om at kontakte hende direkte, gav et overraskende resultat. Der var kun ganske få, der tog imod tilbuddet.

»Nogle gange har folk brug for at gemme sig bag det skriftlige medie og svine andre til, men det var åbenbart ikke vigtigt nok for dem at få dialogen med ledelsen om, hvad det var, de var kede af,« konstaterer hun.

Man skal ikke skelne mellem ansatte og frivillige
Ifølge ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt deler Lea Gry von Cotta-Schønberg erfaringer med flere andre NGO-chefer, han har været i kontakt med i forbindelse med sin ledersparring, uden at konfliktniveauet dog på nogen måde kan sammenlignes. For ham er den vigtigste lære, at man som leder skal lade være med at skelne mellem ansatte og frivillige.

»Det synes jeg, at hun er meget skarp på, og det er rigtig godt, for det er ekstremt vigtigt at gøre sig bevidst, når du driver en NGO, at de frivillige også er medarbejdere. De skal behandles på samme måde som almindelige ansatte; der skal stilles krav til dem, og der skal være nogle faste rammer. De skal vide, hvor organisationen er på vej hen, og de skal kende formålet. På det punkt synes jeg faktisk, at hun har nogle meget klare holdninger,« siger Michael Uhrenholt i podcasten.

Efter hans erfaring har mange NGO-ledere en tendens til at tænke, at de frivillige nok skal ’nurses’ lidt ekstra, fordi de kommer af sig selv og ikke får løn for arbejdet.

»Du skal udvise respekt og anerkendelse for det, de frivillige gør. Men du er også nødt til at stille nogle klare krav og rammer til dem, så de ved, hvad det er, de skal leve op til,« siger Michael Uhrenholt.

De voldsomme chikanerier, Lea Gry von Cotta-Schønberg blev udsat for, er helt utilstedelige, understreger han. Og Michael Uhrenholt opfordrer alle, der arbejder med frivillige, til at indskærpe den optræden, man forventer af alle ansatte, frivillige eller ej, i forhold til at opføre sig ordentligt, udvise respekt og holde indgåede aftaler.

»Nogle frivillige kan måske godt lidt have den holdning, at virksomheden skal være taknemmelig for deres indsats, og at der stort set ikke kan stilles krav til dem, ud over at de skal møde op. Den holdning er man som leder nødt til at få afmonteret, for ellers er det de frivillige, der sætter retningen og får det sidste ord,« siger Michael Uhrenholt i Lederskabet – en mellemlederpodcast.