Her har direktøren meldt ud, at familien altid kommer før virksomheden

Når Lotte Bruun Jensen er til møder med sine chefkolleger eller medarbejdere, har hun altid mobiltelefonen liggende foran sig. Ikke for at tjekke nyheder undervejs, men fordi det er vigtigt for hende, at hendes børn altid kan få fat i hende. Uanset om de bare vil sige hej eller har brug for hendes hjælp, er hun altid tilgængelig.

»Som person er det, jeg lever for, primært min familie, mine pårørende og venner. Det er det, der ligger mig mest på sinde, og det har jeg også meldt klart ud i virksomheden,« siger Lotte Bruun Jensen i Lederstof.dk’s podcast Lederskabet.

Hun har været direktør for Osvald Jensen A/S, der producerer gear og tandhjul, siden 2014, hvor hun overtog posten efter sin far som 4. generation ejerleder.

Hvor faderen havde en mere traditionel tilgang til direktørjobbet, følte Lotte Bruun Jensen sig lige fra begyndelsen splittet mellem privatlivet og arbejdslivet. Hun satte sig derfor for, at jobbet ikke måtte fylde for meget, og besluttede, at hun maksimalt ville arbejde 37 timer om ugen.

»Jeg har fire børn og har hele tiden prioriteret at være der for dem. Så nogle gange har jeg ikke været på virksomheden. Så har jeg måske været hjemme og arbejdet hjemmefra eller lavet andre ting, for eksempel taget dem til lægen. Og det har klart været en ændring fra min fars måde at gøre det på,« siger Lotte Bruun Jensen.

Hvis du nu skal til et vigtigt arrangement med din familie, og der pludselig opstår et alvorligt problem i virksomheden. Hvad vælger du så?

»Jeg vil sige, at det kommer lidt an på arrangementets og problemets størrelse. Men min familie ligger mit hjerte nærmest, det er der ingen tvivl om. Så jeg vil nok med overhængende sandsynlighed vælge det.«

Dårlig samvittighed hjemme og på job
At prioritere så klart har ikke været så nemt, som det måske kunne lyde. Når hun har valgt at være hjemme med børnene, har hun følt dårlig samvittighed overfor jobbet – og omvendt.

»Jeg har nok haft lidt dårlig samvittighed begge steder. Men nu skal det ikke lyde, som om jeg aldrig har været på arbejde, for det har jeg. Men jeg har gjort meget ud af ikke at have en 60-timers arbejdsuge. Mere en normal arbejdsuge.«

Hvornår har dine medarbejdere tydeligst mærket, at dine prioriteringer er ret hårde i forbindelse med din familie?

»Det tror jeg faktisk, de kunne mærke, da jeg blev skilt for otte år siden. Jeg har meget svært ved ikke at tage mit privatliv med på arbejde. Det var en god skilsmisse på rigtig mange måder, men dér havde jeg det svært, det er der ingen tvivl om.«

Ifølge Lotte Bruun Jensen betød de private udfordringer efter bruddet med hendes daværende mand, at hun ikke var mentalt til stede på virksomheden på samme måde, som hun normalt er. Hun var også langt fra sit normale sprudlende og glade jeg. Mere stille og tilbageholdende. Ingen af hendes medarbejdere var i tvivl om, at hun gennemgik en alvorlig krise.

»Det kunne de helt sikkert mærke. Jeg gjorde heller ikke noget stort nummer ud af at prøve at skjule det. Jeg er et menneske ligesom alle andre, og vi har alle sammen nogle ting i livet, der går op og ned. Så det var ikke nogen hemmelighed, og jeg prøvede ikke at gemme mig bag en facade.«

Hvor går grænsen for, hvor meget – og hvad – man involverer sine arbejdsomgivelser i om sit privatliv?

»Jeg tror, at det er meget forskelligt fra person til person, hvor meget man ønsker at vise og involvere. Jeg havde det behov, at folk vidste, hvad det var, der foregik, og hvordan jeg havde det, for jeg kunne ikke skjule det. Og mit fokus var helt klart, at jeg skulle have styr på mit privatliv, før jeg kunne yde en masse godt i mit arbejdsliv.«

Skal være plads til at græde på jobbet
Erfaringerne fra den nok mest mørke periode i hendes liv har givet Lotte Bruun Jensen en fast tro på, at man kun kan yde sit bedste på sit arbejde, hvis man er i balance med sig selv. Og at det ikke nytter noget at lade som om, alt er ok, hvis det ikke passer.

»Der er selvfølgelig grænser for, hvad ens arbejdsplads skal stå på mål for, i forhold til hvad der foregår i privatlivet. Men det er virkelig min grundholdning, at jo mere åben du er om det – uden at du behøver at fortælle, hvad der står i medicinskabet – jo bredere forståelse møder du fra dine kolleger eller chefer. Og så kan man også løse det på en bedre måde, end hvis man ikke siger noget eller gør noget.«

Lotte Bruun Jensen lægger ikke skjul på, at hun selv går meget direkte til medarbejderne, hvis hun kan mærke, at de har problemer. Hvis det er en ny ansat, hun ikke kender så godt, går hun lidt forsigtigt til værks. Men hvis det er kolleger, hun har arbejdet sammen med i mange år, går hun ’rimeligt tæt på’, som hun selv udtrykker det.

»De er i hvert fald ikke i tvivl om, at de kan komme ind og snakke eller fortælle og være meget åbne om tingene, uanset om det er stress eller sygdom eller noget helt tredje. Jeg spørger altid, om det gør noget, at jeg spørger ind til det, fordi ellers skal de selvfølgelig ikke svare. Oftest vil de gerne tale om det, og jeg har haft medarbejdere, der har grædt og været kede af det, men det skal der være plads til,« siger Lotte Bruun Jensen.

Forsøger at gøre det lettere i arbejdslivet
Kan man sige, at du har flyttet grænsen for, hvor ærlig man kan være i forhold til sin chef?

»Jeg ved ikke, om jeg har flyttet den, men det er sådan, det er hos os.  Det kan jo være, at nogle af mine medarbejdere har en anden holdning.  Men min oplevelse er, at når der har været noget, så er de kommet ind og faktisk søgt hjælp på en eller anden måde. Det er jo ikke, fordi jeg har kunnet løse problemet for dem, men jeg har forsøgt at gøre det lettere for dem i deres arbejdsliv.«

Kan man ikke også komme til at slå sig lidt på det, hvis man involverer sig for meget i de private problemer, medarbejderne går og slås med?

»Det tror jeg godt, man kan. Det kan jo være svært at trække sig ud af igen, og det skal man selvfølgelig gøre sig meget bevidst om. Men jeg har oplevet i de efterhånden 25 år, jeg har været i virksomheden, at folk taler meget lige ud af porsen, når de har oplevet sygdom eller andre former for livskriser. Og jeg oplever klart, at den gensidige åbenhed har en stor værdi,« siger Lotte Bruun Jensen.

Vigtigt at vise overskud og brede skuldre
Selv om Lotte Bruun Jensen er tilhænger af, at man også selv som leder stiller sin sårbarhed åbent til skue, understreger hun, at der også er nogle grænser, man skal være bevidst om: Man kan godt vise, at man har det svært i en periode. Men det må ikke blive en konstant tilstand, at chefen har det skidt.

»Det er en begrænset periode, man kan være i det vakuum. For mit eget vedkommende skulle det ikke have varet særligt meget længere, vil jeg sige. Det var nok noget af det vigtigste, jeg lærte i perioden efter skilsmissen, hvor vigtigt det er at vise overskud og brede skuldre som leder. Medarbejderne har brug for en leder, der går forrest og viser, hvilken vej alle skal gå, helst med et smil på læben.«

Flere ledere vil have bedre balance
Ifølge ledelsesrådgiver Michael Uhrenholt er Lotte Bruun Jensen en del af en større trend, hvor især yngre ledere nægter at lade sig opsluge af arbejdet med hud og hår.

»Jeg møder flere og flere ledere, der ikke accepterer præmissen om at de skal lægge hele deres sjæl i den her identitet og være ledere døgnet rundt,« fastslår Michael Uhrenholt.

I Lederskabet taler han om en ny form for ’modenhed’, hvor specielt yngre ledere i højere grad end tidligere forstår, at de er nødt til at passe på sig selv.

»Når du bliver ansat som leder eller chef, er det fordi, man antager, at du har kompetencerne og de menneskelige egenskaber til at varetage den opgave. Det er jo ikke ensbetydende med, at du skal bruge dobbelt så mange timer, som alle andre på jobbet,« siger Michael Uhrenholt og tilføjer:

»Hvorfor skal man absolut arbejde 60 timer for at kunne være leder? Jeg tror, at du er en meget bedre leder, hvis du er i stand til at passe på dig selv og har nogle andre ting på spil, som for eksempel familien.«

Han tilføjer, at Lotte Bruun Jensen er særligt privilegeret, fordi hun både er direktør og ejer.

»Hun er jo i den særlige situation, at fordi det er et familiefirma, kan hun i bund og grund gøre, som hun vil. Det kan du ikke altid, hvis du er en leder, der er ansat på en helt almindelig funktionærkontrakt.«

Pas på med at optræde som ’lommepsykolog’
Michael Uhrenholt har stor respekt for Lotte Bruun Jensens beslutning om at dele egne sorger og glæder med medarbejderne, og samtidig insistere på at lytte til deres, også selv om han egentlig har et fast princip om at adskille det private fra det professionelle i arbejdslivet.

»Jeg synes, at hun fremtræder rigtig stærk, og det er faktisk ret befriende, at hun selv har delt de problemer, hun har haft. At tro at vi som ledere altid kan være lykkelige og glade, og at alting glider af på os, er et falsk billede, vi sætter op.«

Michael Uhrenholt understreger samtidig, at der er nogle faldgruber, man skal være opmærksom på, hvis man – som Lotte Bruun Jensen – inviterer medarbejderne til at dele alvorlige livskriser med chefen. Allerførst skal man leder gøre sig klart, hvor tæt en relation, man har til den pågældende medarbejder.

»Har du en meget tæt relation, hvor man tidligere har åbnet op for bekymringer og andre ting, der er foregået, og man derfor har den her åbne tone, kan man godt udvise omsorg i meget højere grad end ellers.«

Til gengæld opfordrer han ledere med mange ansatte, som de ikke kender lige godt allesammen, om at være varsomme med at optræde som ’lommepsykologer’.

»Som leder skal man passe på med at tro, at man er en psykolog, læge eller terapeut, der kan fikse private problemer for en medarbejder. Tit er den bedste løsning at tilbyde at lægge øre til hans eller hendes udfordringer. Hvis du ikke kan nøjes med det, men tror at du skal fikse det hele, så skal du holde dig væk,« lyder det fra Michael Uhrenholt i Lederskabet.