Og nu har mange unge fået nok. Det er derfor vi oplever flere og flere unge sige fra overfor kropsshaming og sexchikane gennem aktivisme og bevægelser. Ligesom vi oplever unge politikere, der vælter chikanerende ledere, og unge, der ikke vil forfølge en partnerkarriere, men hellere vil være freelancer, når de har fået deres kandidat.
Der er talløse eksempler på unge, der går imod de etablerede systemer om, hvordan man skaber en karriere, en familie og en stabil økonomi. Og det er derfor, at du kan opleve de fem situationer, som jeg nævner i starten.
De unges oprør går mod større menneskelighed, hvor der er plads til diversitet, en non-binær kønsforståelse, uafhængighed af realkreditlån og faste mødetider, frisættelse fra dårlige ledere, en frihed til at udtrykke sig selv på alle måder, og en verden hvor klimaet og forbruget er i balance.
Det skal vi ældre generationer være taknemmelige for, for det, de unge vil og stræber efter, er noget, der kommer alle til gode. Og bliver man irriteret over alle de krav de stiller, kan man starte med at kigge på sig selv.
Hvordan kan man som leder bedst imødekomme dem? Svaret er enkelt: Spørg dem!
Spørg de unge om, hvad de kan være med til at skabe, og hvordan de ønsker at arbejde sammen i organisationen. Det er de gode til at svare på. Og spørg også alle de andre. Kun på den måde kan I finde frem til den form, der passer jeg alle bedst – og som er med til at få det bedste ud af de forskellige generationer, i stedet for at skabe en kløft imellem dem.