Topchefen røg ud: Sådan kommer han videre

Fyringen kom som en overraskelse.

Lars Sander Matjeka og bestyrelsen skulle på et møde egentlig have drøftet planen for at vende et underskud i årsregnskabet til plus. I stedet fik han på mødet beskeden om, at hans tid som topchef for Aller Media var forbi.

Det var i januar 2020, og udover få interviews om sin exit lukkede han kort efter fyringen ned for sit professionelle virke i to måneder. Han ville ned i tempo. Ingen møder. Ingen telefonopkald. Han dedikerede sin tid til at være sammen med sin hustru og sine to døtre.

»Jeg havde brug for at lande – for det er en kolbøtte at blive fyret«, siger han.

Siden april har han skruet op for det projekt, det er at finde et nyt job. At befinde sig i limbo mellem et job, man er fyret fra, og et nyt job, man endnu ikke har fundet, er ubehageligt for de fleste mennesker. Men Lars Sander Matjeka udstråler en høj grad af ro omkring sin situation.

Opgør med et tabu

»Jeg har personligt en holdning om, at alt er præcis, som det skal være. Du kan kalde det fatalistisk, men jeg har det sådan, at nu er det sådan, det er – og det er okay«, siger han.

Men hvordan er det som topchef nærmest at være synonymet med en virksomhed den ene dag og den næste være fravalgt og hældt ud? Hvordan kommer du som leder videre, når omverdenen – berettiget eller ej – giver dig prædikatet fiasko?

Lars Sander Matjeka har valgt at åbne for den proces, han befinder sig i lige nu – et ofte tabubelagt sted, selv om hver anden dansker ifølge undersøgelser mindst én gang i livet prøver at blive fyret.

Fra direktør til ingenting

Som topchef bliver man for omverdenen nærmest personificeringen af virksomheden. Man er i vælten, og man får lov at fortælle de gode historier i opgangstider. Men man er også den, der må stå mål for nedskæringer og afskedigelser. Efter knap tre år var det pludselig slut for Lars Sander Matjeka. Hvordan oplevede han det? Det er ikke første gang, han får det spørgsmål, fortæller han.

»Jeg har fået forskellige versioner af det spørgsmål en del gange. Første gang blev jeg overrasket. Der lød det: Hvordan er det den ene dag at være administrerende direktør for en stor organisation og den næste ingenting«?

»Jeg blev overrasket, for selvfølgelig har jeg lagt passion, energi og sjæl i rollen som administrerende direktør i Aller. Men det var ikke min identitet. Jeg var Lars – ægtemand, far, ven og alt muligt andet. Rollen har altid været en dimension blandt mange andre«, siger han.

Den tilgang har han været meget bevidst om.

»Havde du mødt mig for 15 år siden, så var jeg mit job, jeg var min titel. Jeg har mødt og arbejdet sammen med mange mennesker, hvis identitet lå i jobbet, titlen og virksomheden, men da de ikke længere skulle være der, så brød deres verden sammen. Det ville jeg ikke«, siger han.

Relationer forsvandt

Selv om han hele tiden var klar over, at jobbet som topchef var til låns, krævede det en mental omstilling på flere niveauer ikke længere at stå i spidsen for en virksomhed, forklarer han.

»Den ene dag bimler og bamler det hele. Den næste dag er alt roligt. Den ene dag bærer du et stort ansvar og har alle antenner ude, den næste dag er ansvaret væk, og du behøver ikke længere have antennerne ude«, siger han.

Og han blev også overrasket over nogle af de ting, der mødte ham. For selv om han selv var meget bevidst om, at jobbet som topchef kun var én af flere dimensioner i hans liv, var det tilsyneladende ikke sådan, offentligheden, netværk og kollegaer så på sagen.

»Det, der har overrasket mig mest, er, at det viste sig, at jeg havde fået nogle relationer, som, jeg troede, var en relation mellem et andet menneske og Lars. Men det viste sig – kan jeg se nu – at være en relation mellem et andet menneske og den administrerende direktør i Aller. Der har jeg brugt lidt ressourcer på at fundere over, hvad det egentlig handlede om«, siger han.

Kulturelt tillægges topchefer noget særligt, mener han, og det er vigtigt at være bevidst om i hverdagen.

»Hvis jeg – før jeg blev topchef – havde et synspunkt eller en holdning, så var det ét synspunkt blandt andre. Efter jeg blev administrerende direktør, oplevede andre mine synspunkter som noget, jeg havde besluttet. Men hey, jeg ved ikke alt, og jeg vil gerne høre alle synspunkter. Det skulle jeg aktivt give plads til«.

»Jeg vænnede mig eksempelvis til at sige meget direkte, at nu har jeg et synspunkt – det er ikke nødvendigvis sådan, det er, og jeg blev meget bevidst om, at det er et vilkår som topchef, at mine ord vægtes meget bogstaveligt«, siger han.

Er fyrede personer dårligere mennesker?

Lars Sander Matjeka er på vej videre i sin karriere. Men han ved godt, at det stadig er hans fyring, der vækker omverdenens interesse.

Den skriver sig ind i det klassiske narrativ om storhed og fald. Men han håber også, at åbenheden om fyringen er med til at bryde den klassiske fortælling om fyrede – eller i hvert fald give den nuancer. Derfor har han intet imod at kigge tilbage og tale om sin exit.

»Jeg kan se, at jeg bidrager til at bryde et tabu om at blive fyret. At bryde tabuet var ikke mit mål, da jeg stillede op i offentligheden første gang, men det har jeg det fint med. Hver anden medarbejder på det danske arbejdsmarked prøver at blive fyret mindst én gang i deres karriere. Men vi må ikke rigtigt tale om det. Hvorfor egentlig?«.

»Det er de færreste mennesker, der bliver fyret, fordi de er dårlige mennesker. De fleste bliver fyret, fordi der eksempelvis er behov for andre kompetencer, på grund af divergerende syn på fremtiden eller på grund af nedskæringer. Er vi så mindre værdifulde mennesker? Nej, selvfølgelig ikke«, siger han.

Tre møder om dagen og intensivt brug af netværk

Lars Sander Matjekas mission går lige nu ud på at jagte en rolle som administrerende direktør eller en beslægtet rolle i en direktion. Sådanne job hænger ikke på træerne – og da slet ikke i jobdatabaserne – så Lars Sander Matjeka arbejder intensivt med sit netværk.

»Fra påske og til sommerferien holdt jeg et hav af møder med folk på alle niveauer, fordi det har været min oplevelse fra tidligere, at et nyt job kan komme alle steder fra. Jeg har kørt med en høj mødekadence med op mod tre møder om dagen«, siger han.

Lars Sander Matjekas drøm er at lande et nyt direktørjob, hvor han kan bidrage til en transformation i en virksomhed og gerne med et digitalt element.

Inspireret af Snabe og Trolle

Han er selv stærkt inspireret af ledelsesfilosofierne i Jim Hagemann Snabe og Mikael Trolles ledelsesbog Dreams & Details: Genopfind din virksomhed og dit lederskab – mens det stadig går godt. Den handler blandt andet om, hvor udfordrende det er at omstille virksomheder med mange år på bagen.

I en tid med så store teknologiske og samfundsmæssige forandringer er der behov for at sadle om hurtigt, lytte til markedet, fornemme kunderne – og så vil vores billede af den alvidende topchef være en illusion, mener Lars Sander Matjeka.

»Jeg vil meget hellere stille mig op foran medarbejdere og bestyrelse og sige, at jeg kender destinationen, jeg kender nogle af trinene – men at jeg ikke har det komplette billede af ruten, og at det er en opgave, vi skal løse sammen«, siger han.

Han savner at være en del af noget større og i praksis udleve den metier, han brænder for, og som han i en årrække også har skrevet klummer om i flere dagblade – nemlig ledelse.

»På den måde er jeg en cirkushest. Jeg elsker at stå på ølkassen, vise retning, udvikle virksomheder, skabe resultater og tænde lyset i andres øjne. Og jeg ved, at jeg er god til det«, afslutter han.