Lukkede mandeklubber
Men selv om forskningen taler sit tydelige sprog, går det altså stadig for langsomt, fastslår Carlsbergfondets forkvinde, der ofte taler med sit eget netværk af ’kloge, stærke kvinder’ om deres egne oplevelser fra direktions- og bestyrelseslokalerne. Og om, hvorfor selv meget dygtige kvinder ender med at blive sorteret fra, når de absolutte topposter skal besættes, måske fordi mændene ikke kan eller vil se kvinderne.
»Der er rigtig mange kvinder, der har oplevet, at når de siger noget på et møde, så er der en mand, der siger det samme lige bagefter, og så er det manden, der bliver citeret og refereret til. Det er et klassisk eksempel, der viser, at der sagtens kan sidde kvinder, der er dybt kvalificerede, men på grund af bias bliver de ikke hørt, set eller konteret på samme måde, som hvis det er en mand. Det er noget, jeg selv kan se indimellem i bestyrelseslokalerne,« siger Majken Schultz.
I starten af hendes bestyrelseskarriere for snart 20 år siden oplevede hun, at en stor del af den bestyrelse, som hun dengang sad i, inklusive formanden, havde været samlet uden hende.
»Det viste sig at være et jagtselskab, som både formanden og en række bestyrelsesmedlemmer havde været med i, og som jeg kun hørte om, fordi man refererede til turen. Jeg har oplevet det samme med golf. Erhvervsledere har altid dyrket uformelle netværk, hvor kvinderne naturligt ikke har været med,« siger Majken Schultz og tilføjer grinende:
»Sammen med alle de kvinder, jeg kender, der sidder i bestyrelser, har vi besluttet at skrive en bog om alle de hændelser, når vi bliver gamle«.