Med metaforer, humor og klar tale kan du flytte medarbejderne

Sådan husker direktør i Renosyd Annemette Fuglsang optakten til, at affaldsselskabet lancerede et nyt ord, der skulle sende medarbejdere og kunder i en anden retning. Ja helt ændre deres bevidsthed om, hvad dét at komme af med affald egentlig er for en øvelse.

Ordet, Renosyd valgte, vender vi tilbage til.

Først skal vi se på ordenes og sprogets magt. For ved bevidst at bruge godter fra den sproglige slikbod mere bevidst kan du som leder øge dine muligheder for at få medarbejdernes opmærksomhed og skabe motivation.

Det siger blandt andre Linda Greve, ph.d. i virksomhedskommunikation og kandidat i teologi og retorik. Hun har skrevet flere bøger om vores brug af sproget og har blandt andet fordybet sig i metaforen. Det sproglige billede, der kan få det komplicerede og fremmede til at fremstå soleklart.

»Metaforer er magtfulde. De gør os i stand til at forstå noget, der ellers kan virke meget abstrakt,« siger hun og eksemplificerer med en metafor, som pandemi-generalen Søren Brostrøm har brugt:

»Coronakrisen er en vild tiger, men nu har vi sat den i bur. En krise, vi har svært ved at forstå, bliver til noget meget konkret, og vi har sørme også en løsning,« siger Linda Greve.

Gå i sproglaboratoriet

Ledere kan med fordel brugte metaforer aktivt, mener Linda Greve. Faktisk opfordrer hun til, at man udvikler dem sammen med medarbejderne, så visse budskaber behandles i en form for fælles sprogligt laboratorium.

»Lad os sige der er nedskæringer. Så ville jeg inddrage mine medarbejdere i at skabe et billede på det og spørge: Hvad skal vi sammenligne den her situation med? ”Måske stod vi lige med en virkelig lækker kage, og nu er der en tør endeskive tilbage”. Eller: ”Jeg føler, det som om vi bliver amputerede”.«

Ved at inddrage medarbejderne bliver billedet af nedskæringerne også deres billede. Der ligger anerkendelse og respekt i, at man ikke pakker krisen væk, men får sat ord på den sammen med medarbejderne, siger Linda Greve.

»Vi præsenterer ikke nedskæringer som en blomstrende ny mulighed, men forsøger at få sat ord på frustrationer ved at udvikle en metafor sammen. Kommer lederen til gengæld med sin egen hjemmebryggede metafor i sådan en krisesituation, er der risiko for, at medarbejderne føler, den bliver proppet ned i halsen på dem.«

Slidt sprog overhøres

Nogle metaforer er blevet slidt op, og dem bør man holde sig fra. Det gælder for eksempel skibsmetaforen, hvor medarbejderne er nogle, der er på en rejse sammen.

»En overgang var vi alle sammen på et skib: Vi stævnede ud, kursen var sat, og vi skulle nå i havn. Der er mange gode billeder i den metafor. Men der er en tynd linje mellem en effektiv metafor og en floskel. Skibsmetaforen er blevet brugt i en grad, så den er blevet ulidelig,« siger Linda Greve.

En død metafor kaldes det.

»Har du hørt billedet for mange gange, aktiverer det ikke noget længere. Til gengæld får vi en følelse af, at blive manipuleret med og tænker: Det er bare noget, du siger, for at få mig til at føle på en bestemt måde. Det bryder vi os typisk ikke om, og folk bliver irriterede eller hører ikke efter.«

Også floskler er enten ligegyldige, eller irriterer i værste fald medarbejderne. En floskel er noget, som ingen ved deres fulde fem kunne finde på at være uenige i.

»”Vi skal have et godt arbejdsmiljø”. Ja. Men hvem ville nogensinde stille sig op og sige: ”Vi skal have et dårligt arbejdsmiljø?” Eller: ”Vi skal allesammen være her”. Ja, naturligvis,« siger Linda Greve.

Selvfølgeligheder, gentagelser, floskler, klicheer og døde metaforer kan man kalde sproglig dovenskab. De har enten negativ eller ingen effekt på tilhørerne.

Humor sætter sig i hukommelsen

Noget der til gengæld vækker opmærksomhed og skaber god stemning er humor. Det fortæller Mette Møller, ph.d. i humor og retorik.

»Allerede de gamle grækere havde forstået, at hvis du kan vække latter fra talerstolen kan du rykke dine tilskuere. Humor kan være meget effektivt – også i forhold til at skabe klarhed om et budskab,« siger hun.

Kan man sende sit budskab afsted og samtidig vække latter, så fæstner det sig simpelthen bedre.

»Humor virker ved, at der er en afvigelse i dit sprog. Når der kommer en vittighed, sker der noget, tilhørerne ikke havde forventet, og så bliver det simpelthen lettere at huske«, siger Mette Møller og fortæller om en direktør, der skulle fremlægge et årsregnskab.

»Først kom han med et gigantisk stort tal, og så sagde han: ”Ja, så stort var overskuddet i år. Altså i lire”. Det var sjovt og rigtig fint, og så kørte han det over i danske kroner bagefter.«

Direktøren fik lige vækket medarbejderne, siger hun.

»Man fik den der: ”Wow, hvad skete der her?” En kort afstikker og så var han tilbage på sporet. Men han fik skabt klarhed og opmærksomhed ved at gøre noget andet end det forventelige, og vi blev lige holdt til ilden.«

Sjovt – eller pinligt?

Selvom direktørens opkvikker formentlig var planlagt, kræver humor ofte, at man er god til at gribe nuet.

»Meget humor opstår i situationen og skal helst bindes til kulturen på netop den arbejdsplads; hvad brokker vi os eksempelvis altid over? Der er måske noget med en frokost, som altid leveres for sent. Kan man få noget sjovt ud af de små ting, alle genkender, kan man styrke båndene og øge arbejdsglæden,« siger Mette Møller.

Hun peger på selvironi som et stærkt middel til at skabe velvilje blandt medarbejderne.

»Når du bruger selvironi, udleverer du dig selv på en måde, som er komisk eller pinlig. I virkeligheden siger du: Se, jeg er ikke bedre end alle jer andre.«

Men det kræver, at man har modet til at udstille sig selv. Mette Møller fortæller om en episode fra hendes egen arbejdsplads, hvor en kollega havde glemt at låse toiletdøren og chefen trådte ind.

»Af alle mennesker skulle det selvfølgelig være hendes chef, og han åbnede døren med stor kraft. Så kan man enten sige: ”GUD, hvor pinligt! Jeg dør! Ingen må få det at vide.” Eller man kan grine af det. Hun valgte det sidste og sagde: ”Nå, men så har du da set det med”.«

Chefen kunne til gengæld ikke se det sjove.

»Det er et eksempel på en tabt mulighed for at være med på joken. For nu bliver historien: Ahr, han er godt nok tør, ham kan man ikke lave meget sjov med,« siger Mette Møller, der understreger, at humor bør være styret af kulturen på den enkelte arbejdsplads.

»På nogle arbejdspladser er man mere løsslupne, mens det andre steder kan virke grænseoverskridende, hvis kolleger eller chefer gør sig morsomme. Så humor kræver god situationsfornemmelse og føling med den kultur, man er en del af.«

Skrald eller værdi

Kulturen på en arbejdsplads definerer sproget. Men sproget kan også forandre en kultur. Det er sket hos affaldsselskabet Renosyd i Skanderborg og Odder, der for år tilbage valgte at kalde affaldsstationen for en værdipark.

»Vi havde udarbejdet en ny strategi, hvor vi ville have kunder og medarbejdere til at indse at affald ikke bare er noget, man smider ud, men at det har en miljømæssig værdi, hvis man behandler det ordentligt,« siger direktør Annemette Fuglsang.

Der var mange diskussioner om, hvad affaldsstationen skulle hedde.

»Skulle det hedde genbrugspark, miljøpark eller ressourcepark? Men så valgte vi at tage skridtet og kalde det værdipark. Vi var spændte, fordi vi vidste, at nogle ville synes, det var tåbeligt.«

Men det nye ord var afgørende for at gennemføre strategien. For man værner om det, som har værdi. Ligesom en park er et sted, man har lyst til at komme. Da Annemette Fuglsang tiltrådte, havde en del kunder ikke spor lyst til at komme på genbrugspladsen.

»Da jeg havde været direktør et par dage, sagde en af mine gode venner glædesstrålende til mig: ”Jaaah, jeg var på genbrugspladsen i går, og jeg fik slet ikke skældud”. Jeg tænkte: Åh nej, det skal vi simpelthen have gjort noget ved.«

Sig det på "renosydsk"

Nu taler medarbejderne ”renosydsk” – for flere nye ord er kommet til. For eksempel skiftede den tidligere ”pladsmand” navn til ”genbrugsvejleder”.

»En pladsmand bestemmer suverænt over sin plads. Han er konge af genbrugspladsen og skælder ud. Det giver ikke gode kundeoplevelser. Men nu er han vejleder i, hvordan man laver en god sortering. Den sproglige forandring har gjort meget ved forståelsen af, hvordan man taler med kunden,« siger Annemette Fuglsang.

Hun kalder sprog “et ekstremt vigtigt ledelsesværktøj”. Ordet værdiparker fæstnede simpelthen strategien hos medarbejderne, siger hun.

»Hvert år tjekkes vores ledelsessystem igennem eksternt. Her får vi altid en kommentar om, at det er bemærkelsesværdigt, at selv den yderste frontmedarbejder kender strategien og ved, i hvilken retning vi vil. Jeg er ikke i tvivl om, at de nye ord har båret det igennem.«