»Danskerne tror, de er gode til at konfrontere ledelsen. Det er ikke min oplevelse«

Det er vigtigt for Lundbecks topchef Deborah Dunsire at falde godt til. Så hun tager cyklen til arbejde om morgenen, og hun forsøger at lære dansk, selvom det for hende – og de fleste andre udlændinge – er svært.

Dunsire flyttede til Danmark, da hun sagde ja til topjobbet i den danske medicinalvirksomhed. Hun kommer oprindeligt fra Sydafrika og har arbejdet mange år i både USA og Schweiz. Hun har lært, at det gælder om at forsøge at adoptere så mange vaner som muligt, når man kommer til et nyt land, der har sine særkender. Særkender som den 59-årige direktør nu har haft knap tre år til at opleve på nærmeste hold som øverste chef for Lundbecks danske chefer, mellemledere og medarbejdere.

»Inden jeg kom hertil, fik jeg at vide, at ingen ville være bange for at gå direkte til chefen og fortælle, hvad de tænker. At det var en del af at være i et land med et meget fladt hierarki. Det er også sandt. Nogle gange. Andre gange er det ikke,« siger Deborah Dunsire.

Medarbejderne kommer ikke af sig selv

C-gangen kalder medarbejderne området, hvor den øverste ledelse holder til i Lundbecks hovedkontor. Her sidder Deborah Dunsire og hendes nærmeste chefer, men det er ikke et lukket land for ledere og medarbejdere længere nede i hierarkiet. Alligevel kommer de ikke altid af sig selv.

»Folk er ikke bange for at komme herop og hilse på under uformelle omstændigheder. Men når det handler om at fremføre et modstridende argument, så er det straks mere vanskeligt for dem. Så der er et skisma: De har let ved at komme til cheferne, når det ikke er kontroversielt, men det er sværere for folk, når der er noget på spil. Danskere tror måske, de er gode til at konfrontere ledelsen, men det er ikke helt min oplevelse,« siger Deborah Dunsire.

Netop modet til at udfordre den gænge opfattelse vejer ellers tungt hos Deborah Dunsire, der betragter dét at stille spørgsmål som en af chefens fremmeste veje til ledelse af en virksomhed.

»Jeg får ofte at vide i tilbagemeldingerne fra dem, jeg leder, at jeg stiller et hav af spørgsmål. At de aldrig har haft en chef, der stiller så mange spørgsmål. Men for mig er det altafgørende, at jeg er nysgerrig og at jeg får svar på de grundlæggende udfordringer i en given proces. Ellers kan jeg jo ikke give den rette feedback og finde forskellen på ”god” og ”fantastisk”«.

Det er ikke en ulempe at være uenig

»Jeg har også en dybfølt tro på, at vi er bedre, hvis alle hjerner er med i processen. Det betyder, at jeg har stor lyst til at diskutere med ledelsen. Der skal være plads til debat, hvor flere synspunkter kommer til veje, og det kan godt falde folk lidt vanskeligt. Men jeg vil gerne debatten,« siger Deborah Dunsire.

»Der er i alle tilfælde en stor evne til at finde konsensus og sammen bevæge sig i én retning. Det er en meget udtalt del af det danske samfund og værdifuldt i en organisation. Men det kan føre til en situation, hvor virksomheden bevæger sig i en mindre udfordrende retning. Måske er man som person ikke helt tilfreds med det, men fordi der er konsensus om den retning, så accepterer man det,« siger Deborah Dunsire.

Hun bruger en stor del af sin ledelsestid på at skabe rammer for en åben meningsudveksling.

»Danskere skal forstå, at der ikke er en ulempe forbundet med at være uenig – hvis uenigheden er respektfuld og handler om forretningen. Det betyder ikke, at du har dårligere karrieremuligheder, eller at man tænker mindre om dig som medarbejder, hvis du siger din mening,« siger Deborah Dunsire og roser danskere for til gengæld at tænke mindre ”politisk”, hvilket i hendes ordbog er synonymt med færre knive i ryggen.

Risiko for at vi bliver for ens

»I USA var jeg vant til, at man tænker langt mere individualistisk. Der kunne det også handle om at tilgodese sig selv mere end virksomheden. Det er meget fjernt fra en dansk tankegang,« siger Deborah Dunsire.

Hun forklarer det med, at der er en høj grad af fokus på fællesskabet i det danske samfund. Ligheden er stor, og en jobtitel er ikke nødvendigvis definerende for ens person. Det smitter af på danskernes opfattelse af arbejdspladsen, hvor man ikke går synderligt meget op i hierarkier. Og selvom det er et stort plus i Deborah Dunsires opfattelse, så er det også en af de største udfordringer for ledere.

»Der kan også komme for meget homogenitet, hvor tendensen er, at alle tænker på den samme måde. Der er en fællesmængde af forståelse og tankegang, som er ret udtalt i Danmark. Og min oplevelse er, at det er sværere for en gruppe, der er så ens, at se manglerne og de blinde vinkler. Det er her, diversitet bliver afgørende for mig. Det fylder meget for mig som leder at have diversitet, for den gør de blinde vinkler mindre. At der kommer nogen med en anden synsvinkel.«

Det har været relativt let for hende at falde til i Danmark, hvor hun bor med sin mand. Lundbecks placering i Europa og i Danmark var tiltrækkende for hende – og da hendes sønner var flyttet hjemmefra for at læse på universitetet, passede brikkerne sammen. Nok er danskere ikke så åbne som amerikanere, men langt mere end tilfældet var i Schweiz, hvor naboerne tørt konstaterede, at det ganske enkelt ikke gav mening at investere i et venskab med bagkant. Men at danskerne er et tæt sammenknyttet folk, er hun ikke i tvivl om.

»I har utroligt stærke netværk, der rækker langt tilbage. Til skolen, uddannelsen og til familien. Jeg tænker, det er fordi, det er et lille land, hvor mange bliver boende. Så der er muligheden for at holde fast i de netværk.«

Glem alt om møder fredag kl 16:30

En anden ting, der ifølge Deborah Dunsire er specielt i Danmark både for medarbejdere og ledere, er respekten for alles fritid og weekender.

»Fejlen med at indkalde til møder, der slutter efter 16.30 om fredagen, begår man kun én gang som ny leder i Danmark,« siger hun og fortsætter:

»Sådan er det. Og det skal man bare acceptere. Jeg har arbejdet mange steder og jeg har lært, at der ikke er én rigtig måde at lede på. Danmark er et produktivt og succesfuldt land med en uforholdsmæssig stor indflydelse på resten af verden, så det giver jo ingen mening at komme udefra og sige, at I grundlæggende skal lave jer om,« siger Deborah Dunsire.