Det vil optage ledere i 2021

En lille disclaimer før denne uges lidt utraditionelle anbefalinger er, at det jo er en totalt gratis omgang at kigge i krystalkuglen. Min kan snildt være defekt, så hvis du vil ekstra pondus til forudsigelserne, kan du jo i stedet tjekke Børsens bud ud til Børsen Impact.

1. Det er god ledelse at vise sårbarhed

   Vores hitartikel fra 2020 er interviewet med Lars Sander Matjeka, der fortæller om at blive fyret som topchef. Og det er ikke tilfældigt. Sårbarhed i ledelse vinder frem, og det er mit bedste bud, at vi i 2021 vil møde endnu flere (top)ledere, der tør fortælle om deres tvivl, fejl og svage sider. Ikke, fordi de går i terapi eller har kastet håndklædet i ringen, men fordi det hører med til at være en moderne leder.

   Sårbarhed er også en erkendelse af, at ledere er mennesker, og at virkeligheden omkring ledere er blevet mere kompleks og uforudsigelig. Der findes ikke længere ét svar eller den rigtige løsning.

   Mød tre topchefer, der forholder sig til deres følelser i denne ”følsomme nytårshilsen” fra Mandag Morgen og bliv klogere på sårbarhed i denne artikel.

2. Digitalisering som løftestang for en bæredygtig fremtid

   Digitaliseringen har givet os Google, Facebook og alle de andre fra Silicon Valley – et hav af smarte løsninger sammen med lige så mange bekymringer.

   Men i et optimistisk fremtidsscenarie bliver digitaliseringen også en løftestang for en bæredygtig omstilling. Det mener den amerikanske fremtidsforsker Peter Leyden, der – i samarbejde med en række eksperter – har skitseret et scenarie for et egentligt paradigmeskifte i 2050 på Medium. Du kan læse et dansk uddrag hos Mandag Morgen.

   Uanset hvad vil det undre mig, hvis ikke digitalisering udgør en betydelig del af lederes strategi og hverdag i 2021.

3. En ny økonomi?

   Et andet paradigmeskifte, der kan være på vej, er et økonomisk ét af slagsen. Peter Leyden fra før taler om bæredygtig kapitalisme i dette interview, og Niels Thygesen og Steffen Löfvall er aktuelle med bogen Gaveøkonomi: Ny vej til bedre velfærd.

   Gaveøkonomien skal ses som et modsvar til den nuværende pengeøkonomi. Ifølge forfatterne er pengeøkonomien ikke holdbar, for vi kan ikke længere tilføre flere penge eller forvente mere for de samme penge i den offentlige sektor. Vi skal derfor hellere skaffe os adgang til hinandens midler – altså ved at udveksle ressourcer.

   Der er intet nyt i, at ledere skal have styr på økonomien. Men i et år med coronakrise, klimakrise og en mulig økonomisk krise (tre kriser, vi tager med os fra 2020), forventer jeg, at de økonomiske diskussioner fylder ekstra meget i mødelokalerne i år.

   Om det er i år, at et helt nyt paradigme træder til, eller om vi kan klare os inden for det eksisterende, vil tiden vise …

4. Bæredygtighedsagendaen fortsætter sin fremmarch og lægger flere mål i kurven

   2019 blev et klimaår. Det ”nye” klimafokus holdt hele vejen igennem coronaåret 2020, og nu skriver vi 2021. Mon ikke, at vores fokus på klima vil blive fastholdt i år?

   Ydermere tror jeg, at vi vil se en række andre verdensmål følge med: Ønsket om diversitet i ledelser og bestyrelser vil kun blive stærkere, ligesom kampen for biodiversitet vil få tilført nye tropper.

   Forventningen om, at lederen også går ind i disse dagsordener, vil blive (endnu) mere udtalt i år. Det samme vil forventningen om, at lederen forholder sig aktivt til medarbejdernes sundhed – både den fysiske og den mentale – som der også er takter til i de nye nationale mål for arbejdsmiljø.

   Komitéen for god Selskabsledelse er kommet med nye anbefalinger, der opprioriterer bæredygtighed, og det europæiske ledernetværk CEC tog sidste år temperaturen på Europas forhold til bæredygtig ledelse i en større rapport.

   Herhjemme er Carlsberg gået sammen med Lendager Group om at bygge bæredygtige møbler ud af brugte fustager, og jeg spår, at nye kreative projekter med fokus på win-win-win (for partnerne og bæredygtigheden) vil spire ud af en lang række nye og utraditionelle partnerskaber.