Undersøgelse

De fleste ledere vil lade medarbejderne arbejde hjemmefra

19. maj 2021

I en ny undersøgelse fra Lederne svarer 57 procent af de hjemmearbejdende ledere, at de forventer, at deres arbejdsplads vil øge mængden af hjemmearbejde i forhold til før coronakrisen – og 17 procent af lederne fortæller, at deres arbejdsplads allerede har annonceret en øget mængde hjemmearbejde.

Gå til Action card
Iblandt de arbejdspladser, som har haft sendt medarbejdere og ledere hjem på arbejde under coronakrisen, har flere fået øjnene op for de fordele, der er ved at lade både medarbejdere og ledere arbejde hjemmefra fra tid til anden.

Det viser en undersøgelse fra Lederne, hvor der indgår svar fra 849 ledere, som selv arbejder hjemmefra helt eller delvist og samtidig har medarbejdere, der også arbejder hjemme.

I undersøgelsen svarer 17 procent af de hjemmearbejdende ledere, at deres arbejdsplads allerede har meldt ud, at man vil øge mængden af hjemmearbejde efter krisen. Samtidig svarer 57 procent af lederne, at de forventer, at det vil være muligt at arbejde mere hjemmefra efter coronakrisen. Det svarer til, at 74 procent af lederne – eller tre ud af fire – enten ved eller forventer, at hjemmearbejde vil være mere normalt efter coronakrisen, end det var før krisen.

Ifølge Ledernes chefkonsulent, Signe Tønnesen, er der ingen tvivl om, at vi skal være åbne over for nye vaner og gribe de muligheder, som kombinationen af mere hjemmearbejde og færre dage på kontoret byder på.

»Medarbejderne kan arbejde mere koncentreret uden afbrydelser derhjemme og mange vil opleve at få en bedre work-life balance. Samtidig giver det mindre transporttid for de hjemmearbejdende medarbejdere og dermed mindre trængsel på vejene for de medarbejdere, som arbejder på arbejdspladserne. Det vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig længere væk fra arbejdspladsen, hvorfor vi nok også kommer til at se en større jobmobilitet end tidligere,« siger Signe Tønnesen.

Dog advarer hun mod, at man som arbejdsplads vælger at overgå til mere hjemmearbejde uden først at gøre sig nogle tanker om, hvilke behov man ønsker at opfylde og hvilke udfordringer, der kan opstå ved, at medarbejdere og ledere ikke sidder sammen fast.

»Det må altid være en konkret vurdering, om man skal overgå til mere hjemmearbejde alt efter afdelingen og den enkeltes behov,« lyder det fra Signe Tønnesen.

Hun uddyber:

»Som leder skal man være opmærksom på de udfordringer, der skal håndteres ved at indføre mere hjemmearbejde, såsom hensynet til samarbejdsflader. Derudover vil der være nogle opgaver, der løses bedst, når alle er fysisk til stede. Derfor er det vigtigt, at man sætter nogle rammer op for hjemmearbejde, så hensynet til opgaveløsningen ikke trumfes af individuelle præferencer. Aftaler man eksempelvis at alle i fremtiden skal være på kontoret om onsdagen, så hele teamet mødes en gang imellem, så skal aftalen overholdes.«

Flere virksomheder vil reducere antallet af fysiske arbejdspladser på kontoret

Blandt de 629 ledere, som enten ved eller forventer, at deres arbejdsplads vil øge mængden af hjemmearbejde i forhold til før coronakrisen, svarer 19 procent, at deres arbejdsplads har konkrete planer om at reducere antallet af fysisk arbejdspladser på kontoret grundet mere hjemmearbejde.

Det svarer til, at lidt over hver tiende af alle de hjemmearbejdende ledere har kendskab til, at deres arbejdsplads vil skære ned på antallet af fysiske arbejdspladser.

»Der er ingen tvivl om, at der kan være mange penge at spare for virksomhederne ved at skære ned på kontorkvadratmeterne, og der kan også være vidensdeling at vinde på tværs i virksomheden, hvis medarbejderne får mulighed for at sidde med forskellige kolleger med jævne mellemrum,« siger Signe Tønnesen.

Men vælger man at skære ned på antallet af fysiske arbejdspladser, skal man være opmærksom på, at det er et delikat tema. For selvom medarbejderne gerne vil arbejde mere hjemme, betyder det ikke nødvendigvis, at de også gerne vil gå af med deres faste kontorplads, lyder det fra Signe Tønnesen.

»Indfører man såkaldte flyverpladser, kan det gøre det daglige arbejde i et team unødigt besværligt, hvis man fx skal løbe tre etage op hver gang, man lige skal tale med en kollega eller sin chef. Hvis man vælger at reducere antallet af fysiske arbejdspladser, skal det altså nøje overvejes, hvordan man gør det og om fordelene opvejer ulemperne,« siger Ledernes chefkonsulent.

Andre artikler om ledelse under corona

Rasmus Meyer går på stranden

26-årige Rasmus har skabt en lederkarriere i Sierra Leone

Rasmus Meyer var bare 22 år, da han blev udnævnt til landechef for det danske shippingselskab OBT i Sierra Leone. Siden da er både omsætning og medarbejderskare firdoblet. Den autodidakte leder har skabt en arbejdsplads med plads til både kulturforskelle og fejl.
12 min.
Petter Storedalen

Hotel- og rejsekongen blev ramt af den perfekte storm. Her er hvad du kan lære af ham om kriseledelse

En af Nordens mest succesrige forretningsmænd, den norske milliardær Petter Stordalen, der blandt andet ejer rejseselskaberne Spies og Ving, røg til tælling, da corona-krisen sendte hans imperium i lockdown. I et interview med Lederstof.dk fortæller han, hvorfor ledelse i en krisetid handler meget mere om mennesker end om penge - og om vigtigheden af at vise tillid, sårbarhed og åbenhed.
14 min.
Gennem kriseledelse har Den Blå Planets direktør Jon Diderichsen afværget et økonomisk kollaps
Kriseledelse

»Når du står på kanten af afgrunden, er du altså nødt til at tænke ud af boksen«

”Køb blæksprutten Otto for en halv million kroner”, lød en af salgsannoncerne, da corona-krisen pressede Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, helt ud i tovene. Igennem to års corona-kriseledelse har direktør Jon Diderichsen afværget økonomisk kollaps med ærlighed, humor og masser af mod.
12 min.
Læs hvordan 5 topchefer har håndteret corona
Coronatid

Danmark genåbner: Det har 5 topchefer lært undervejs

Topcheferne for Coop, JYSK, Rigshospitalet, McDonald’s og GN Hearing har været igennem to helt vilde år.
11 min.
Lotte Thiim Bertelsen
Lederskabet

Sådan får du din ledergruppe til at fungere optimalt – også i en corona-tid

16 min.
Henrik Ullum er direktør for Statens Serum Institut
Ledelse med vilje

Henrik Ullum dumpede ned som topchef midt i pandemiens centrum

Direktøren for Statens Serum Institut gik fra 40 til over 1.000 medarbejdere samtidigt med, at han fik en nøglerolle i vores kamp mod corona.
37 min.