Jesper Dalgaard Pøhler er redaktør på Lederstof.dk og anbefaler hver uge de bedste artikler om ledelse
Hvad skriver Harvard Business Review, Mandag Morgen, Børsen og alle de andre medier om ledelse? Hver uge anbefaler vi et udpluk af artikler, du også bør læse.
Ugens anbefalinger

6 gode råd til at undgå at miste dig selv sammen med jobbet

19. februar 2021

Her får du seks gode råd fra Harvard Business Review til, hvordan du undgår at miste din identitet, hvis du mister dit job. Læs den sammen med andre historier fra ugen her.

Gå til Action card
  1. Diversitet handler om kvinder

    Kun syv procent af topcheferne i de 1.000 største virksomheder i Danmark er kvinder. Det er for lidt, og det er udgangspunktet for podcasten Kvinden i tårnet.

    I podcasten må journalist Knud Teddy Rasmussen da også indrømme, at det ikke er mange kvindelige topchefer, han har interviewet gennem årene.

    Så det gør han nu!

    Podcasten er udgivet af Radio Play og kan blandt andet høres her.

  2. ... men ikke kun kvinder

    Diversitet handler imidlertid om meget andet end kvinder. Eksempelvis er det svært som ung at sparke døren ind til bestyrelseslokalerne og få en plads om bordet.

    Martin Molt Ipsen slår et slag for et bredere diversitetsbegreb, og det gør han i Børsen (bag login).

  3. Klimaforkæmper igennem 30 år

    En kvinde, der til gengæld både har ørenlyd og bestyrelsespost, er Lise Kingo.

    I et spændende karriereportræt i Børsen Bæredygtig fortæller hun om sin kamp for en grønnere klode gennem 30 år.

    Heldigvis fortæller hun også, at den ikke er slut endnu, og at mange ting er gået den rigtige vej, selv om det af og til kan se sort ud.

    Lise Kingo kunne du i øvrigt møde på Ledelsens Dag, hvor hun havde en række interessante pointer, som stadig er tilgængelige.

  4. Klimakampen de næste 30 år

    En anden aktuel leder og klimaentusiast er Bill Gates, hvis nye bog har været overalt i mit feed i denne uge.

    Han er positiv i forhold til at afværge klimakatastrofen inden 2050, men understreger, at det haster.

    Du kan høre mere om hans storstilede plan i denne podcast fra HBR IdeaCast.

  5. Og så til de seks gode råd

    For nogle er jobbet lig med ens identitet. Måske i særlig grad for ledere.

    Så hvad gør du, hvis fyresedlen lander på dit bord? Hvordan undgår du at miste din identitet sammen med jobbet?

    seks konkrete råd i Harvard Business Review.

    Jeg vil også anbefale vores egen artikel med Lars Sander Matjeka, der fortæller, hvordan han selv greb det an.