Sheela Søgaard vil sikre, at den bedste idé altid vinder – uanset hvor den kommer fra

Da jeg indledte min lederkarriere, troede jeg, at en god leder altid ved bedst. Men jeg har jo fundet ud af, at det slet ikke er rigtigt. Man bliver ikke et andet eller et klogere menneske, bare fordi man bliver direktør for noget, der er en succes. Det er umuligt for mig at have de rigtige svar på alting. At være en god leder handler ikke om at tro, at du skal have ret, når mødet starter, men mere om at være på den rigtige side, når mødet slutter.

God ledelse er for mig at forvalte den magt, som er betroet mig, på en ordentlig måde. Mit vigtigste formål som leder er at have udsyn og indsigt nok til at give mit team den tryghed, de skal bruge, til at løse de opgaver, der ligger foran dem lige her og nu.

Mit primære ansvar som CEO og direktør er at varetage virksomhedens interesser. Det er mit fornemste formål, når jeg går på arbejde hver dag, og alle de ting, jeg beskæftiger mig med, er afledt af den nordstjerne. Jeg er helt klart også en kulturbærer, fordi jeg har været her så længe (14 år som CEO i BIG, red.), og fordi jeg har så stor viden om virksomheden og forstår dens ejere.

Jeg skal sikre, at alle får en stemme og bliver hørt. Og så skal jeg sørge for at forene de forskellige dagsordener og uenigheder til noget, som alle kan stille sig bag. Vores ledelsesværdier er baseret på meritokrati, hvor magten uddeles til dem, der fortjener det, og hvor det altid er den bedste idé, der vinder. Det lyder banalt, men det er faktisk svært, for du skal hele tiden sørge for at skabe et rum, hvor de, der ikke føler sig øverst i hierarkiet, kan være trygge nok til at fortælle om deres idé, eller hvorfor de er uenige. Det er en stor øvelse at skabe det rum hele tiden, og det tager enormt meget tid at være tilgængelig for alle. Men for at lykkes med det, skal du være tilgængelig.

Da jeg havde været leder i BIG et år, ændrede Bjarke Ingels (ejer og partner i BIG, red.) mit syn på ledelse fuldstændig. Jeg troede dengang, at man som chef både skulle være meget seriøs, lidt sur og tage bordet meget håndfast. Men Bjarke fortalte mig, at når du har magten og mandatet, så behøver du hverken være sur, skælde ud eller insistere på at have ret, for du er allerede chef. Det giver dig frihed til at invitere alle andre meninger ind; du bestemmer selv, om du lytter til dem. Det er det bedste ledelsesråd, jeg nogensinde har fået.

Jeg kan godt forstå, hvorfor alle ledere siger, at du bare skal slappe af og være dig selv. Det er faktisk et virkeligt godt råd. Og igen: Du behøver ikke vide bedst hele tiden. Du skal bare være god til at få de andre i spil.

Min fornemste opgave i BIG er at skabe infrastrukturen. Det svarer lidt at stå for pitstoppet på en formel 1-bane. Mit team skal sørge for, at bilen hele tiden er klar til at køre, og vi skal skifte dækkene lynhurtigt, når de kommer ind. Som direktør i en ejerledet virksomhed skal jeg sørge for, at storaktionæren (Bjarke Ingels, red.) har tillid til, at driften kører, så han kan fokusere på alt det andet, altså de byggerier, vi rent faktisk laver.

Det er også min opgave at sikre, at vi hele tiden holder fokus på, hvorfor vi er her. Vi vil gerne påvirke skyline i de største byer i verden, og vi vil gerne være med til at give form til fremtiden og bygge bedre byer, end vi har i dag. Det skal vi hele tiden holde øjnene på, og det er min opgave at sørge for, at vi ikke bliver afledt.

Jeg bliver drevet af at føle, at der er brug for mig. At være leder og direktør er at tage en serie af beslutninger. Hver dag er der en eller anden problemstilling, opgave eller mulighed, hvor en gruppe mennesker venter på mit input. Jeg bliver meget drevet af det samarbejde og af, at der er behov for mit input. Og også af at føle, at mange af vores beslutninger eller output bliver bedre af, at jeg deltager.

Nogle gange bliver jeg stadig ramt af usikkerhed. Det er mærkeligt, når jeg tænker på, hvad jeg egentlig har bedrevet. Men jeg skal tale mig selv op nogle gange. Usikkerhed er jo både godt og skidt, og det er for eksempel også det, tror jeg, som har givet mig ydmyghed nok til at lytte på de andre stemmer i rummet. Jeg synes, at alderen, og det, at jeg har været her så længe, har filet nogle af de værste usikkerheder af. Jeg synes også, at jeg er blevet langt mere mig selv. Tidligere følte jeg lidt, at jeg tog et ’kostume’ på som leder og direktør. I dag ved jeg, at jeg bare skal gøre det, jeg er god til, og så skal jeg rekruttere det gode hold omkring mig, give dem plads og hjælpe dem til at blive gode til at spille sammen.

Jeg falder helt klart i ’insecure overachiever’-kategorien. Jeg tror, at mange kender til den tvivl, der handler om, at du aldrig gør det godt nok. Uanset hvor dygtig du er, og hvor mange timer du bruger. Jeg er den klassiske storesøster, der aldrig gør noget ufornuftigt, og som har en kæmpe ansvarsfølelse. Når man skal lede en hel virksomhed, er den ansvarsfølelse en god ting, men usikkerheden følger ofte med.

Diversitet gør en forskel. Når vi rekrutterer, har vi en regel om, at der altid skal være mindst en ansøger af hvert køn. Og når vi en gang om året kigger på, hvem der er vores største talenter, stiller vi hele tiden os selv spørgsmålet: Har vi nok kvinder? Vi er også meget fokuserede på diversitet i en bredere forstand, etnicitet, religiøs baggrund m.m. Det er vigtigt hele tiden at holde fast i, hvorfor vi gerne vil have flere kvinder og større diversitet: Det er, fordi vi tror på, at vi får belyst flere sider af problemstillingerne, hvis der er flere forskellige synspunkter i beslutningslokalet.

Jeg har ikke opfattet mig selv som rollemodel. Men jeg er blevet mere bevidst om, at jeg nok er det. Da jeg var ny CEO i BIG, ammede jeg og skiftede ble på arbejdet, og det er min mand, der tager sig af det huslige derhjemme. Jeg har ikke selv følt, at det var usædvanligt, men jeg har opdaget, at det ikke er alle, der tænker sådan, fordi andre kvinder og journalister har spurgt ind til det. Jeg har faktisk sat stor pris på, at der er så mange, der har interesseret sig for, hvordan jeg har fået det til at gå op, for det har været noget af det vanskeligste for mig, både at varetage jobbet og så være det menneske, jeg gerne vil være derhjemme.

Jeg er klart fortaler for kvindekvoter. Ligestilling handler for mig om lige muligheder for alle. Udfordringen er, hvis vi har en talentpulje, hvor halvdelen ikke synes, det er attraktivt at bevæge sig op til der, hvor de har indflydelse. Hvis man skal forandre noget, som er fasttømret, og man gerne vil forandre det hurtigt, så gør man det nemmest ved at lave nogle tiltag, som folk skal leve op til. Så aftvinger man, at det faktisk sker.

Ligestilling starter i hjemmet. Mændene er nødt til at få mere lyst til at tage noget af det arbejde, der er derhjemme, hvis kvinder skal bruge mere tid på jobbet og på lederposter. Hvis du skal være 100 procent til stede både hos familien og på jobbet, bliver du nok ikke en stor succes nogle af stederne. Martin (Sheela Søgaards mand, red.) og jeg har aftalt, at det er okay, at jeg arbejder så meget, fordi det giver ham mulighed for at være derhjemme ved børnene.

Jeg er allermest stolt af de talenter, jeg har været med til at udvikle. Jeg er glad for, at flere af de dygtige medarbejdere, som vi ikke har kunnet give mulighed for at vokse internt, har fået nogle gode og stærke roller andre steder. Nogle gange har jeg mistet nogle af dem, som jeg har haft allermest brug for, fordi der ikke var muligheder her, der passede til den pågældende. Så må jeg bare være sindssygt glad på deres vegne og stolt over, at de har kunnet bruge deres tid hos BIG til at bygge karriere, samtidig med at jeg savner dem.

Jeg føler et mindre arbejdspres i dag, end jeg gjorde tidligere. Det tror jeg har to årsager: Den ene er, at jeg har fået virkelig mange dygtige mennesker omkring mig, og jeg er blevet bedre til at uddelegere til dem, så jeg ikke længere skal stå for alt fra fakturaer og kontrakter til korrespondance. Det har gjort mit arbejdsliv langt sjovere, fordi det ikke længere er alt, der står og falder med mig. Den anden årsag er, at jeg ved meget mere præcist, hvor jeg skal fokusere. Jeg behøver ikke længere hoppe ned i alle kaninhullerne for at finde kaninen.

Corona har lært os, at vi er nødt til at være sammen. Det vil være meget svært at arbejde i BIG, hvis man gerne vil sidde permanent på en hjemmearbejdsplads. Selvfølgelig har vi noget fleksibilitet i forhold til remote-arbejde, men vi har helt klart fundet ud af, at vi er nødt til at være sammen. Vi har svært ved at være lige så produktive og kreative og gode, når vi sidder langt væk fra hinanden. Det gælder ikke kun de kreative afdelinger; det er det samme i min finansafdeling. Når man ikke sidder sammen, misser man nogle observationer og hurtige indspark.

Jeg er med årene blevet meget mere fokuseret på at være lykkelig. Mit bedste råd til nye ledere er at mærke efter, om de lever det liv, de gerne vil. Min drivkraft er ikke penge eller forfremmelser, det er at have et liv, der fungerer og er værd at leve.

Jeg prøver at finde noget at grine af hver dag. Det lyder lidt plat, men det forsøger jeg på hvert eneste møde. Uanset om vi arbejder 40 timer eller 80 timer om ugen, skal det være muligt at forklare sin familie, at det var en god idé at være væk fra dem i alle de timer. Man skal have det rart og dejligt og sjovt på sit job og føle, at musklerne slapper af, så man ikke er helt knudret og anspændt.

Jeg arbejder på at gøre mig selv undværlig. I BIG vil vi gerne være en virksomhed, der overlever første generation af ejere. Det betyder, at man skal tænke over, hvem der skal være ens efterfølger eller arvtager. Den eneste, som BIG ikke kan undvære lige nu, er Bjarke Ingels, og det taler vi åbent om i vores partnerkreds. Jeg tænker også meget over at gøre mig selv undværlig. Det skulle det gerne ende med. Jeg vil også gerne have friheden til selv at vælge, om jeg skal blive her, fordi jeg stadig har lyst til det, ikke fordi jeg skal.