Jesper Dalgaard Pøhler er redaktør på Lederstof.dk og anbefaler hver uge de bedste artikler om ledelse
Hvad skriver Harvard Business Review, Mandag Morgen, Børsen og alle de andre medier om ledelse? Hver uge anbefaler vi et udpluk af artikler, du også bør læse.
Ugens anbefalinger

Julekalender til ledere

11. december 2020

Vi er et godt stykke inde i december, men de 11 afsnit i julekalenderen til ledere kan du snildt nå at indhente. Læs om den og andre ledelseshistorier fra ugen her.

Gå til Action card
  1. Tema om bæredygtig strategi og ledelse

    CSR Quarterly er "på gaden". Det er et magasin fra hjemmesiden CSR.dk, der er proppet med artikler om bæredygtig forretning: Hvordan arbejder du bæredygtigt samtidig med, at der er styr på bundlinjen? Og hvorfor er der ligefrem forretningspotentiale i at arbejde med bæredygtighed?

    I denne udgave er der et tema om små og mellemstore virksomheder og verdensmål og en hel sektion om strategi og ledelse.

    Læs blandt andet om Jens Bjørn Andersen og Nana Bule, som vi også har haft glæde af at møde her på redaktionen.

    Du kan læse magasinet her.

  2. Han har fyret 200 ud af 373 ansatte

    Michael Lauritsen er direktør på Marienlyst Strandhotel. Han skulle have ønsket medarbejderne en glædelig jul, men må nu i stedet meddele størstedelen af dem, at de er fyret.

    Interviewet er interessant i sig selv, da det tilsyneladende er teknikaliteter, der har skabt den triste situation. Men særligt ledelsesvinklen er interessant.

    Direktøren er nemlig ikke alene om at skulle se frem til en helt anderledes slutning på året, end han havde håbet. Julen plejer at være tiden til julefrokoster, skåltaler, gaver og måske følelsen af, at "vi klarede den igen i år".

    Sådan bliver det (heller) ikke på Marienlyst Strandhotel i år. Læs interviewet i Berlingske. Du kan også læse vores tips til, hvad du kan gøre for at løfte stemningen i din afdeling, nu hvor julefrokosten er aflyst.

  3. En julekalender om ledelse

    Du er nok godt i gang med årets julekalendere, men har du fundet én, der specifikt henvender sig til ledere? Det har jeg!

    Hver dag får du bud på, hvordan du får forårets energi, engagement og eksekvering tilbage i dine teams og i din organisation.

    Og den gode nyhed er, at du stadig kan nå at stå på – og at der jo også er 24 dage i årets øvrige 11 måneder.

    Hør julekalenderen hos f5. Hvis du vil gøre endnu mere for at finde energien på ny, kan du også finde en række kurser og uddannelser hos Ledernes KompetenceCenter.