Stig Ørskov: »Mine dårligste beslutninger har jeg truffet hurtigt og alene«

»Always check your assumptions.« Tjek altid dine antagelser.

Stig Ørskov er koncerndirektør for JP/Politikens hus og måske landets mest magtfulde mediemenneske. Han kommer fra journalistikken og mener grundlæggende, at man er en dygtigere leder på de områder, hvor man har sin faglighed. Men de seneste år har det også stået klart for ham, at man som leder ikke kan nøjes med at stole på sig selv, sin faglighed og sine antagelser.

»Der er næppe nogen tvivl om at de dårligste beslutninger, jeg har truffet, er dem, jeg har truffet hurtigt og alene. Nogle gange er der jo beslutninger, man skal skynde sig at træffe, men det gælder om at undgå dem ved at give sig tid til at få analyseret ting til bunds. For mig har det næsten altid ført til bedre beslutninger, at jeg har brugt lidt mere tid på dem,« siger han.

Stig Ørskovs erkendelse er sket gennem lederuddannelse og -teori, men også i høj grad gennem praktiske erfaringer, fortæller han i Lederstof.dk’s podcast Ledelse med Vilje.

Travlt med ”god idé”

Spol tilbage til 2017. Stig Ørskov og hans kollegaer på Ekstra Bladet var sikre på, at de havde fået en virkelig god idé. De ville lave et ungdomsmedie, og det skulle gå stærkt med at få det i luften, så de fik med Ørskovs egne ord ”ansat en hulens masse journalister i en pokkers fart”.

Det skulle vise sig at være et langt sværere projekt end som så. Det nye medie, der fik navnet Format, blev lanceret. Men otte måneder senere måtte det lukke, fordi det ikke var økonomisk bæredygtigt. Stig Ørskov ser tilbage på en beslutning, der blev taget for hurtigt og manglede en tilstrækkelig dybdegående analyse:

»Vi havde simpelthen ikke arbejdet grundigt nok med strategien til at kunne retfærdiggøre, at vi kom så hurtigt ud over stepperne. Vi havde for travlt med at vise, at vi havde fået en god idé.«
Den slags fejlslagne projekter efter forhastede beslutninger koster ikke bare på bundlinjen.

»Der var mennesker, der blev ansat i troen på, at der lå en klar og god plan. Det gjorde der også et stykke af vejen, men vi måtte konstatere, at den ikke var så god alligevel. Det var frygteligt, fordi folk fik et arbejde og så måtte forlade det igen,« siger Stig Ørskov i dag.

»Det går galt, når du bliver så overbevist om at de grundantagelser, du har, er de rigtige. Det er dér, du ender med at tage de forkerte beslutninger. Det er vi blevet tudet ørerne fulde af på et ledelsesforløb, jeg er i gang med lige nu. “Always check your assumptions”. Gå kritisk til værks på dem.«

Lær af andre ledere

Stig Ørskov kalder det selv en af sine vigtigste beslutninger, at han er begyndt på lederuddannelsen IESE i Barcelona, hvor han er på hold med en række andre topchefer fra hele verden.

I mange år havde han en opfattelse af, at ledelsesuddannelser var for generelle og noget “lirum larum”, og han var overbevist om, at hans ledelsesstil udsprang fra hans faglighed, og det var dét, der gjorde ham til en god leder. Men som administrerende direktør for en milliardkoncern, er han blevet mere bevidst om, hvor vigtigt det er at blive klogere på faget ledelse og lære noget af andre ledere.

»Jeg kan se, at når jeg sidder sammen med 30 til 40 mennesker, der kommer fra alle mulige forskellige industrier og lande, så har vi nogle af de samme problemstillinger at slås med. Det er enormt befordrende at sidde sammen med mennesker, der har øvet sig på ledelse i andre fagligheder og høre, hvordan de reflekterer over tingene.«

Det har gjort stort indtryk på den 50-årige administrerende direktør for JP/Politikens Hus at træde ind i et rum med andre ledere og stifte bekendtskab med både direktøren for Audi’s fabrik i Kina og direktøren for det irske sundhedsvæsen.

»De er de mest lavmælte, omgængelige, ydmyge og nysgerrige mennesker, jeg længe har mødt. Jeg håber, at det kommer til at afspejle sig i den måde, jeg leder på. At have den der intense nysgerrighed på at forstå, hvad det er, andre bidrager med, når vi skal analysere en problemstilling. Jeg tror, jeg har været på vej derhen, og når man er åben for at tage imod den type inspiration, så rammer det nogle erkendelser i ens eget liv. Man kan se, at man har behov for hjælp fra andre, der forstår ting bedre, end man selv gør.«

Fra journalistikken til The dark side

Stig Ørskov har en lang journalistisk lederkarriere bag sig med en række redaktørstillinger på både veletablerede og nye medier. Det store skifte i hans karriere skete derfor i 2010, da han bevægede sig fra den journalistiske lederrolle og over til det, han med et smil kalder The dark side, og blev viceadministrerende direktør og senere topchef for JP/Politikens Hus. Han skulle ikke længere tage journalistiske beslutninger og have fingrene nede i de daglige historier. Nu skulle han stå for den kommercielle del af det at drive en publicistisk forretning og sørge for, at økonomien hang sammen.

»Det var en stor og livsomvæltende beslutning. Jeg gik fra at være i en situation, hvor jeg i 20 år – hver eneste dag – havde haft muligheden for at bedrive journalistik, til at være i en situation, hvor jeg var helt afskåret fra at have nogen som helst offentlig mening om indholdet eller mulighed for at påvirke det på nogen som helst måde.«

Det skifte følte Stig Ørskov sig dog på mange måder klar til. Han fortæller selv, at han var drevet af en stor nysgerrighed efter at forstå den publicistiske forretning.

»Hvis man skal have frie og selvstændige medier, skal man have medier, der står økonomisk stærkt. De skal være enormt sunde. Og det kald trækker enormt meget i mig. Det er det, jeg finder mening i i forhold til at have en lederrolle. Det kan godt være, at du sidder og tænker "ej, det der, det er simpelthen ikke rigtigt. Der må også være noget mere personligt i det”. Men det er faktisk det. Jeg adskiller mig ikke fra de fleste andre. Der skal være mening i det, man går og laver.«

»Altså – uden at det skal lyde helt privilegieblindt – så kunne man have fået mig til en helt anden løn end den, jeg får. Og så kan du sige: “Jamen hvorfor fanden går du ikke bare ned i løn, skiderik”. Det var et oplagt spørgsmål at stille. Men hvis det er det, bestyrelsen vurderer er markedsværdien, så fint med mig. Det har jeg ikke gjort nogen indvendinger overfor. Men det er ikke pengene i det, der trækker. Hvis man ikke har lyst til at blive involveret i ansvaret og opgaverne og stå med de beslutninger, der skal træffes, så gør man det jo ikke.«

Selvom Stig Ørskov nu bevæger sig i den kommercielle del af forretningen, tror han ikke på, at han kan rykke sine ledelseskompetencer over i en helt anden slags virksomhed. For trods sine erkendelser om fælles udfordringer med andre topledere, tror han ikke på sine egne evner uden for mediebranchen.

»Jeg har ikke nogen forestilling om, at jeg vil være en god leder af så meget andet end det her. Hvis jeg overhovedet skal bidrage med noget ledelsesmæssigt, så er det på noget, jeg trods alt har øvet mig på i mange år,« siger han og fortsætter:

»Jeg siger ikke, at man ikke godt kan komme med andre kompetencer og erfaringer og bidrage positivt. Det har vi set mange eksempler på i den virksomhed, jeg har med at gøre. Men for min egen regning, så har jeg aldrig tænkt, at jeg skulle være leder for andre ting end det, jeg virkelig brænder for.«

Et perspektiv på livet

Udover at Stig Ørskov er drevet af, at der skal være en mening med det, man laver, så er det også vigtigt for ham at have et godt samspil mellem privatliv og arbejde. Det blev han især bevidst om, efter hans søn fik stillet en autismediagnose som tre-årig. For Stig Ørskov har det blandt andet betydet, at han er blevet mere opmærksom på forskellen mellem ”stort og småt”. Det hjælper ham ofte, når han er nervøs eller ligger søvnløs før et stort møde eller en vigtig præsentation.

»Det minder mig om, at der er ting, der er væsentligt større i livet, end det arbejde jeg har. Selvom min lederrolle sluger meget af min tid og meget af min opmærksomhed, så er det ikke det vigtigste i livet. Det er ham og hans to søskende, som er det allervigtigste.«

For Stig Ørskov har sønnens diagnose også givet ham en større bevidsthed om, at det kræver tilstedeværelse og opmærksomhed at få øje på de lykkelige øjeblikke i livet. Han beskriver tegneseriefiguren tyren Ferdinand, der sidder på en mark under et træ og nyder livet, og i modsætning til de andre tyre er han ikke særlig aggressiv og hopper rundt.

»Det er sådan min søn er. Han er en lille kraftkarl, der ofte nyder at sidde og kigge på en blomst eller en sky oppe i himlen. Det er i det enkle øjeblik, at lykken opstår. Det havde jeg ikke lært på samme måde uden ham. Og hvis vi skal hive det over i ledelse, så har det været med til at intensivere min opmærksomhed på, at der ikke skal være mange øjeblikke, hvor jeg ikke har det godt med det, jeg laver.«

Det har også gjort Stig Ørskov mere opmærksom på, hvad hans medarbejdere går igennem privat, siger han. Ikke mindst vigtigheden i at give dem fleksibilitet til selv at styre balancen mellem privatliv og arbejde.

»Når folk spørger om fleksibilitet og får den, er det også en gave for arbejdsgiveren. Det kommer næsten til at lyde som om, at det er en kynisk spekulation, men det er det ikke. Det er mere en opdagelse af, at når man faktisk evner at blive opmærksom på, at folk løber ind i problemstillinger i deres privatliv, så skal de have tid og rum til at løse det. Hvis de får den tid og det rum bliver de ofte ikke nødvendigvis gladere, men måske mere tilfredse medarbejdere.«