Den store forskel af Sophie Egede-Schrøder
Ledelsesbøger

Den store forskel

Julie Lene Ottosen
23. september 2020

Sophie Egede-Schrøder er cand.mag. i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet, kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen Den store forskel – Vejen, valgene og vennerne.

Gå til Action card

Forlaget skriver:

Kunne vi ikke slippe for at tale om køn?

Eller kunne vi i det mindste slippe for, at kvindelige ledere, når de optræder i medierne, altid skal trækkes ind i en kønsdebat, blive fremhævet som en af de få og udspurgt om deres work-life balance?

Kvinder er svagt repræsenteret i virksomhedernes ledelser og bestyrelser, men de er endnu svagere repræsenterede som eksperter og kilder i medierne. Det har naturligvis konsekvenser, da det giver et skævt billede af, hvad der konstituerer en leder.

Denne bog har samlet 12 kvindelige toplederes karriereportrætter. Fokus er hverken på work-life balance, køn eller indholdet af deres garderobeskabe. Fokus er på de tre vigtigste faktorer, der har betydning for karrieren, nemlig vejen, valgene og vennerne. Skal man have en topkarriere, handler det om at yde sit bedste, have ambitionerne, tage teten og gribe de chancer, der kommer – uanset køn. 

Dette er en bog om den store forskel. Den, der har været udslagsgivende for toplederes position i dansk erhvervsliv, og den forskel, de enkelte gør gennem deres ledelsesform, der peger ind i fremtiden med nye redskaber, værdier og ambitioner.

Det er en bog, der præsenterer bud på de altid efterspurgte rollemodeller og i den bedste af alle verdener giver medierne nogle nye profiler at trække på, når de skal bruge ekspertkilder til at perspektivere udfordringer og muligheder for danske virksomheder.

 

Bogen kan købes her

Udgivelsesdato: 10. august 2020
Forlag: 
Content Publishing