Dorothea blev chef for sine kolleger: »Ingen skal føle, jeg har en favoritmedarbejder«

Som medarbejder i it-virksomheden Columbus Global opbyggede Dorothea Gam et godt og venskabeligt forhold til sine kolleger. De kunne sparre om opgaverne. Men også drikke øl i weekenden og snakke om »private ting«, som hun udtrykker det. En af kollegerne blev med tiden en så god veninde, at Dorothea Gam var med til hendes bryllup.

I dag er Dorothea Gam ikke længere en del af medarbejderflokken. I foråret blev hun nemlig udnævnt til leder for det team, hun i fire år selv var medarbejder i. Med andre ord er de, der tidligere var hendes kolleger, nu blevet hendes medarbejdere. Og det har gjort starten på cheflivet ekstra udfordrende, mener hun.

»Jeg havde troet, at jeg kunne lave et mere ”clean cut” og parkere den gamle rolle og træde over i den nye. Men når skiftet sker inden for samme virksomhed, er det bare sværere, end hvis det havde været et helt nyt sted,« siger Dorothea Gam.

Otte ud af ti nye ledere lander deres første lederjob i den virksomhed, de i forvejen er ansat i som medarbejder. Det viser en undersøgelse, som Lederne har gennemført blandt godt 1.000 unge ledere mellem 18 og 35 år.

Oplevelsen af, at det er svært at blive leder for sine tidligere kolleger, står Dorothea Gam ikke alene med. Det fortæller erhvervspsykolog Henrik Leslye, der har speciale i blandt andet positiv erhvervspsykologi og ledelsesudvikling.

»Det er en stor mundfuld at skulle stå i spidsen for sine tidligere kolleger. Og derfor også en af de problematikker, der fylder mest, når jeg er ude og snakke med virksomheder. Ikke mindst fordi løsningen ikke er sort/hvid,« siger Henrik Leslye, der dog har en række gode råd til, hvordan man tackler netop den dimension af ledergerningen. De råd vender vi tilbage til.

Svært at give klar besked

Dorothea Gam har altid vidst, hun ville gå ledervejen. Som 8-årig spejder meldte hun sig som det naturligste i verden til at være patruljeleder. Og siden da har hun elsket at være den, »der tager teten«, som hun siger.

Alligevel har det taget tid at vænne sig til lederrollen. Især når det kommer til at overbringe de beskeder, hun ved vil være upopulære. 

»Som leder skal jeg først og fremmest tænke på, hvad der tjener virksomheden bedst. Og i mindre grad på, hvad den ene eller den anden medarbejder måtte mene om mine beslutninger. Jeg skal være saglig og ikke lade mig styre af, om en medarbejder kan blive skuffet. Og det havde nok været nemmere, hvis jeg ikke tidligere havde været kollega med mine medarbejdere. Gennem årene har vi jo spist utallige frokoster, hvor vi har vendt rigtig mange ting,« siger hun.

For eksempel har Dorothea Gam siddet med en medarbejder, som ville skabe hurtige ændringer. Men med den viden om organisationen, som Dorothea Gam nu har som leder, vidste hun, at det ikke var muligt. Og det var svært at give besked om, fordi hun var bange for, hvordan det ville blive modtaget, forklarer hun.

»Det tog mig lang tid at melde klart ud, fordi jeg forstod og genkendte den frustration, som den pågældende medarbejder sad med. Selvfølgelig skal jeg kunne lytte på mine medarbejderes frustrationer, men omvendt skal jeg også være bevidst om, at jeg aldrig kommer til at gøre alle hundrede procent glade. Og det kæmper jeg stadig lidt med,« siger Dorothea Gam, der er blevet overrasket over, hvor lang tid personaleledelsen tager.

»Når det handler om dine medarbejdere, er der meget, du ikke kan forudsige. Hvis man lige tror, man har en time uden møder, er der måske pludselig en medarbejder, der ringer med en udfordring. Så man er utrolig meget på som leder og kan ikke være passiv på helt samme måde som tidligere. Men det er på den anden side også det fede ved lederjobbet; Det er intenst, men man er med til at præge tingene.«

Leder 24/7

Ifølge erhvervspsykolog Henrik Leslye, der også selv har været leder, ændrer din loyalitet sig i det øjeblik, du sætter dig i lederstolen. Nu skal du være loyal opadtil, før du er loyal nedadtil, forklarer han. »Som leder skal du stå på mål for det, der sker længere oppe i virksomheden. Begynder du at kritisere ledelsens beslutninger over for dine medarbejdere, vil du mere fremstå som en tillidsrepræsentant end en leder – og det vil skade din autoritet og dermed også dit ledelsesrum,« siger han og tilføjer:

»Det betyder ikke, at du skal tale rosende om enhver beslutning, der kommer oppefra. Hvis du er utilfreds med en beslutning, kan du fortælle dine medarbejdere, at det er den vej, vi går, og så ellers være konstruktiv i forhold til, hvordan I kan bidrage til opgaven. Hvis du vil brokke dig, må du tage det med de andre ledere. Det er dem, der er dine kolleger,« fastslår han.

At være leder er ikke bare en rolle, du skal tage på dig, når du sidder for enden af mødebordet. Du skal acceptere, at du er leder 24/7, siger Henrik Leslye og peger på, at mange nye ledere kun tager lederrollen halvt på sig.

»Du kan ikke være leder i to timer og medarbejder i fem. Hver gang du åbner munden, er det lederen, der taler. Det gælder også, hvis du i din fritid spiller badminton med en af dine medarbejdere. Det nytter ikke noget, at du sviner virksomheden til i omklædningsrummet, når du dagen efter skal stå som leder og være virksomhedens talerør. Er der tvivl om, hvilken side du står på, underminerer du din legitimitet,« siger han.

At være leder 24/7 indebærer, at der er en grænse for, hvor meget af dit privatliv du kan dele med dine medarbejdere. Men hvor grænsen præcist går, kan være svært at sige entydigt. Et godt udgangspunkt er dog ikke at dele ”køns-, ånds- og badeliv”, som Henrik Leslye udtrykker det.

»Det bliver noget rod, hvis du den ene dag lægger billeder op af dig selv på nettet i badetøj og med en flaske sprut i hånden, og så den næste skal holde en svær samtale med en medarbejder. Så bliver du svær at tage seriøs.«

Din integritet kan ligeledes lide et knæk, mener Henrik Leslye, hvis du drikker dig fra sans og samling, når virksomheden holder fest. Det betyder dog ikke, at du behøver at gå hjem efter desserten til julefrokosten. »Det går selvfølgelig ikke, at du sejler rundt på dansegulvet og snakker over dig om virksomhedens planer. Men omvendt er der altså heller ikke noget galt i at feste og drikke vin med dine medarbejdere, så længe du har styr på, hvad du gør og siger. Dine medarbejdere må gerne mærke, at du kan sænke skuldrene og vise en mere menneskelig side,« siger han.

Bortset fra et par småarrangementer har Dorothea Gam på grund af nedlukningen endnu ikke været til fest med sine medarbejdere. Men når det sker, har hun ikke tænkt sig at gå hjem som den første. Hun mener, at det er en »lidt old school-tilgang«, at chefen ikke må feste med medarbejderne.

»Det er klart, at jeg skal holde lidt mere på formerne. Men omvendt bliver det også svært for medarbejderne at slippe hæmningerne, hvis deres chef sidder pinligt ædru og kigger på. Og det skal jo heller ikke blive sådan, at de skal tænke enormt meget over, hvad de siger, hver gang deres chef er i nærheden. Det er i hvert fald ikke sådan en chef, jeg har lyst til at være. Der skal være plads til at ytre sig uden frygt for, hvad det vil få af konsekvenser – både til fest og i hverdagen,« siger hun.

Kringlet med venner blandt de ansatte

En anden problematik kan opstå, hvis du har tætte venskaber blandt dine medarbejdere. Det kan nemlig betyde, fortæller Henrik Leslye, at der kan blive sat spørgsmålstegn ved, om dine beslutninger er taget på et sagligt grundlag.

»Det er ikke det store problem, når det går godt i virksomheden. Men den dag, der skal fyres eller omrokeres, vil nogle måske undre sig, hvis det netop er din gode ven blandt medarbejderne, som får den mest attraktive stilling.«

At have en god ven blandt medarbejderne kender Dorothea Gam alt til. Da hun blev chef, skulle hun pludselig være leder for en god veninde, som hun gennem flere år også har set privat. Og det har været udfordrende, fortæller hun.

»Der er ingen, der må føle, at jeg har en favorit blandt medarbejderne. Derfor skal der ikke gå venindesnak i den. Men det er svært helt at undgå. Derfor må jeg indimellem lige sige ”Hov, nu skal vi tilbage til arbejdsopgaverne”,« siger Dorothea Gam, der dog samtidig mener, at man skal være ærlig om sine relationer.

»Som leder skal man holde en professionel distance, men jeg mener ikke, man ligefrem skal forsøge at skjule det, hvis man har en særlig tæt relation. Så kan der for alvor begynde at opstå snakken i krogene,« siger hun. Og det er Henrik Leslye enig i.

»Det eneste rigtige er at være åben om det i forhold til de øvrige medarbejdere. Og så i øvrigt optræde så professionelt som muligt. Det vil sige droppe de private snakke, når man er på arbejdspladsen. Og være meget bevidst om, at man ikke deler flere oplysninger om virksomheden med sine tætte relationer end med de øvrige medarbejdere,« siger Henrik Leslye.

»Opstår der alligevel gnidninger i teamet, må man overveje med sig selv, om man skal søge et lederjob i en anden virksomhed,« tilføjer han.

Også fordele

Ifølge Dorothea Gam er der også fordele ved at være leder for sine tidligere kollegaer. Det betyder nemlig, at du ikke skal bruge en masse tid på at lære medarbejderne at kende, forklarer hun.

»Jeg ved, hvad de hver især står for, hvad de har af ideer, men også hvad der motiverer dem. Derfor skal jeg ikke igennem en lang periode, hvor jeg skal finde ud af, hvordan jeg får det bedste ud af dem. Det har jeg vidst fra første dag,« siger hun.

Hvordan reagerede dine tidligere kolleger, da de hørte, at du skulle være leder for dem?

»For de fleste var det helt naturligt, at det blev mig. Men der var særlig én kollega, der også har været chef, som ikke var helt tryg ved det på grund af min manglende ledererfaring. Men jeg fik taget en god snak med hende, hvor jeg fortalte, hvordan jeg havde tænkt mig at gribe det an. At jeg ville tage lederrollen på mig, men i høj grad også lytte til mine medarbejdere. Og sparre med dem. Det tog hun rigtig godt imod,« siger hun.

Og det er netop opskriften på en god leder, mener Henrik Leslye.

»Dine medarbejdere har brug for, at du tager førertrøjen på. Men du skal samtidig være lyttende, hvis du vil få det bedste ud af dem,« siger han.

»Bare tænk på de bedste lærere i folkeskolen. Det var dem, der viste vejen og kunne give klar besked. Men som også kunne være menneskelige og empatiske. Sådan er det også med ledere,« konstaterer han.

Frygt for ikke at blive respekteret

Dorothea Gam er med sine 35 år 10-15 år yngre end de fleste i ledergruppen. Det gav hende fra starten en frygt for, at hun ikke ville blive respekteret blandt de øvrige ledere, og den frygt var ikke helt ubegrundet. På et tidspunkt oplevede hun, at en lederkollega tog over for en opgave på hendes område, fortæller hun.

»Det prikkede til den frygt, jeg havde. Derfor måtte jeg markere, at jeg havde både kompetencerne og en klar plan for at løse opgaven,« siger Dorothea Gam, der i en mail til den pågældende lederkollega skrev, at vedkommende altid måtte komme til hende med spørgsmål.

»Det førte til en undskyldning. Og det er ikke sket siden. Faktisk fik jeg ros for at turde skære igennem og vise, at jeg nu var blevet leder og havde styr på mine ting,« siger hun.

Det er helt naturligt at opleve usikkerhed som ny leder, ifølge Henrik Leslye.

»Uanset hvor stort et talent, du er, vil der opstå spørgsmål hen ad vejen.«

Og hvor skal man gå hen med dem?

»Selvfølgelig er det i orden at spørge sine lederkolleger til råds. Men gør du det for meget, kan det skabe tvivl om dine kompetencer,« siger Henrik Leslye, der anbefaler nye ledere at opbygge et ledernetværk uden for virksomheden, hvor man kan vende tvivlsspørgsmål. Eller at få en mentor, der har ”gået turen før”, som han udtrykker det.

Og så skal du i øvrigt ikke blive fortvivlet, hvis dine medarbejdere ikke retter ind fra første dag, understreger han.

»Det tager tid at lære lederrollen at kende. Og at vinde dine medarbejderes tillid. Det gør du ikke bare fra den ene dag til den anden,« siger han.

Det hele værd

I dag er Dorothea Gam glad for, at hun sagde ja til lederjobbet. Også selvom der er meget at holde styr på.

»Det er mig, der skal have planen klar, når vi holder teammøder. Men jeg skal samtidig give plads til mine medarbejdere. Jeg elsker, når de tager initiativ og byder ind med ideer. Det viser, de er motiverede. Og så ved jeg, at jeg er på rette vej.«